Trelleborghusene i Jelling, ca. 968

Artikler

De tre udgravede trelleborghuse i Jelling følger alle samme skabelon og har samme størrelse. De er 24 m lange og 7 m på det bredeste sted. På hver af langsiderne er der et vindfang, og de er placeret diagonalt overfor hinanden, og herfra kan man gå ind i hovedrummet. På den ene af gavlene har alle husene et lille anneks, der har samme størrelse som vindfangene. Hvis disse annekser medregnes i husets længde er de tæt på 28 m lange.

Sammenlignet med de andre trelleborghuse fra samme periode, har husene i Jelling en speciel udformning og arkitektur. Men de minder på den anden side også så meget om de trelleborghuse, der bl.a. blev opført i Harald Blåtands (regent ca. 959-987) ringborge, at de må repræsentere samme arkitektoniske tradition. Måske var husene i Jelling en slags prototype for husene i ringborgene.

En ekstra tilbygning

Annekserne, der kan ses på alle de tre huse, og som kan sidde både på øst- og vestgavlen, er et unikt fænomen for husene i Jelling. Det lille rum er på cirka samme størrelse (eller lidt større) som de vindfang, der sidder på langvæggene. De er cirka 3,5 x 4,5 m og dækker over et rum i nærheden af 16 m2, og med indgang fra gavlen og videre ind i selve hovedbygningen. På grund af størrelsen er der tale om et rum, der sagtens kan have haft en speciel funktion, men da der ikke er gjort fund i forbindelse med de tre annekser, kan man ikke sige, hvilken funktion de kan have haft.

Andre dimensioner

Alle husene på ringborgene, altså de borge Harald Blåtand lod opføre rundt omkring i det danske rige, er opbygget efter samme princip, hvor hvert gavlrum udgør 1/5 af længden, mens hoverummet optager 3/5 af husets længde. I Jelling er det anderledes. Her fylder gavlrummene hver 1/4, og hovedrummet 2/4, hvilket gør, at hovedrummene i husene i Jelling bliver en del mindre. Medtager man imidlertid de specielle annekser som en slags tilbygget og ekstra ’femtedel’, er der stor overensstemmelse mellem husene i Jelling og på ringborgene.

Husene i Jelling er bygget med en ny type tagbærende arkitektur, spærfaget, og sådanne spærfagsstolper vil sidde regelmæssigt og på tværs ned gennem huset. På dybden af vægstolperne og placeringen af de større, ydre støttestolper, kan det ses, at spærfaget sidder midt i hovedrummet med 2/4 af huset på hver side. Midt i rummet ligger også ildstedet, og det er ikke en god idé at placere en tværgående stolpe over et ildsted. Derfor er resterne af det eneste fundne ildsted i Jelling også placeret lidt asymmetrisk inde i hovedrummet.

Arkæologisk grundplan for et af de udgravede huse i Jelling
Arkæologisk grundplan for et af de udgravede huse i Jelling. Røde firkanter markerer de indre tagbærende stolper. Grønne streger angiver placeringen af spærfagene. Tegning: Mads Dengsø Jessen.

For at undgå brandfare er det tydeligt, at ildstedet i et af husene i Jelling er rykket et skridt mod øst, væk fra gavlrummet med annekset tilknyttet, og placeringen af spærfaget et skridt mod vest. Opdelingen i Jellinghusene er derfor en smule skæv. Herved undgår man den åbenlyse brandfare, der opstår, hvis man bygger et fuldstændigt symmetrisk hus. Derudover er ildstedet også rykket en smule mod syd og altså væk fra den indgang, der sidder i husets nordøstre hjørne. Det er givetvis gjort for bedre at kunne holde på varmen og undgå træk hen over ildstedet. 

Trelleborghusene i Jelling som prototype

Da åreringsdateringen af tømmeret fra Jellingpalisaden er ca. 968, og dermed ligger lidt tidligere end for ringborgene, ved vi, at husene i Jelling er den første type trelleborghuse, der blev opført under Harald Blåtand. De har tilsyneladende ikke været helt optimale i deres opbygning, og der sker et par forbedringer, da man bygger husene på ringborgene.

På ringborgene opgives annekset som tilbygning til gavlen, og herved ændres også dimensionerne fra 1/4 til 1/5. Således undgår man også problemet med den farlige placering af spærfaget, og der indsættes i stedet to spærfag i hovedrummet i husene. Ildstedet kan nu ligge midt i hovedrummet uden at påvirke spærfagene. Derfor er husene i ringborgene helt symmetriske, mens de i Jelling har spærfaget indsat lidt ved siden af husets midtpunkt.  


Denne artikel er lavet i samarbejde med Nationalmuseet og Jellingprojektet.

Nationalmuseet

Om artiklen

Forfatter(e)
Mads Dengsø Jessen
Tidsafgrænsning
950 -1000
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. januar 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Jessen, Mads Dengsø, Steen Wulff Andersen, Anne Pedersen, Peter Jensen & Mads Kähler Holst: “Kongens gård i Jelling? Et nyt anlæg fra Harald Blåtands tid” (2011), s. 60-73.

Jessen, Mads Dengsø: ”Stave, Stolper og Skagerrak – spørgsmål om ressourcer og arkitektur under Harald Blåtand”, i: Et fælles hav – Skagerrak og Kattegat i vikingetiden, Anne Pedersen og Søren M. Sindbæk (red.), 2015, s. 188-209.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Mads Dengsø Jessen
Tidsafgrænsning
950 -1000
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
25. januar 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Jessen, Mads Dengsø, Steen Wulff Andersen, Anne Pedersen, Peter Jensen & Mads Kähler Holst: “Kongens gård i Jelling? Et nyt anlæg fra Harald Blåtands tid” (2011), s. 60-73.

Jessen, Mads Dengsø: ”Stave, Stolper og Skagerrak – spørgsmål om ressourcer og arkitektur under Harald Blåtand”, i: Et fælles hav – Skagerrak og Kattegat i vikingetiden, Anne Pedersen og Søren M. Sindbæk (red.), 2015, s. 188-209.

Udgiver
danmarkshistorien.dk