Tingsvidne om Aarhus bymark og markeskel 1465

Kilder

Kildeintroduktion:

En af 1400-tallets mange konflikter mellem på den ene side borgerskabet i Aarhus og på den anden side skiftende biskopper af Aarhus handlede om grænserne for Aarhus bymark. Bymarken tilhørte købstaden Aarhus og dens borgerskab, mens biskoppen ejede mange gårde lige udenfor bymarkens grænser. Striden blussede op i 1465, efter at biskop Jens Iversen (Lange) ifølge borgerskabet ulovligt havde forsøgt at lægge noget af bymarkens jord under bispegodset i Hasle Herred. Det havde biskoppen gjort ved at lade sandemændene (dvs. nævningene) i Hasle Herred ændre grænsen, det såkaldte markeskel, mellem herredet og Aarhus bymark. Borgernes modtræk var at lade byens to borgmestre træde op på Aarhus byting 1. august 1465 og bede om to tingsvidner, der skulle modbevise biskoppens ret til de omstridte jorder. Det ene af disse to tingsvider handlede om, hvordan dronning Margrete 1. (1387-1412) i sin tid havde fastlagt grænserne for Aarhus bymark. Den bagvedliggende påstand var, at Hasle Herreds sandemænd ulovligt havde ændret dronningens markeskel, så bymarken blev formindsket. Dette tingsvidne gengives her, oversat fra 1400-talsdansk til nutidsdansk.

For alle mænd, der ser eller hører dette brev, kundgør vi, Per Nielsen byfoged i Aarhus, Mikkel Gødsen, Per Jonsen, Christian Laurensen, Thomas Værkmester, Ove Nielsen Suder, Jep Sture og Jes Madsen, borgere, at år efter Guds byrd mcdlxv[1] dagen for skt. Peder i lænker[2] var skikket for os og for andre gode mænd, som da var til stede på Århus byting[3], Christian Mandrup[4], borgmester i Århus, som der lovligt æskede[5] og fik et fuldt tingsvidne[6] af otte gode mænd, som er Nicles, Nis Kigling, Per Brun, Per Jensen, Jes Nielsen Skrædder, Las Persen, Mikkel Skrædder og Mikkel Nielsen Kræmmer[7], disse nævnte gode mænd vidnede enigt på deres gode tro og sandhed, at de samme dag på førnævnte ting hørte og så otte dannemænd af de ældste og de, der vidste mest om Århus Mark, som [er] Per Widisen, Nis Tink, Jes Persen Skyt, Per Engel, Jes Horn, Nis Ulf, Oluf Høg og Jes Påske, hvilke nævnte gode mænd vidnede enigt på deres gode tro og rette sandhed, og det er dem selv fuldt vitterligt, og nogle af dem var selv til stede, dengang da dronning Margrethe[8] og rigets råd, som da var sammen med hende, overdrog Aarhus Mark på kronens vegne til borgmestrene, rådmændene og den menige almue i Aarhus skulle være til førnævnte almues behov, til deres fæ og svin, og viste hvor bred og hvor lang hun[9] var: Først lige øst fra den sten, der ligger ved Roghbjerget, og så til en eg, som kaldes Griims eg, og øster fra Griims eg og i Riisgårds bæk, og så følger skellet forskrevne bæk ned i havet, og vest fra den førnævnte sten, der ligger ved Roghbjerget, og op ad det lagfald til de to små høje og til Kræmmersten og stik syd fra Kræmmersten og til Dronningestenen og syd fra Dronningestenen og ned ad det lagfald ved Hasle Haves ende, og frem ad Medelbjerg og så ned i søen[10], og har den førnævnte mark og ejendom ligget til Aarhus’ almues behov, nytte og gavn i halvtreds år og mere, ulastet og ukæret af alle til nu[11]. Til vidnesbyrd herom er vore segl hængt under dette brev. Givet år, dag og sted som skrevet ovenfor.


[1] År 1465.
[2] 1. august.
[3] Som retskreds havde Aarhus sin egen domstol, bytinget.
[4] Aarhus havde to borgmestre. Borgmester Christian Mandrup optræder her på hele borgerskabets vegne.
[5] Krævede.
[6] Et tingsvidne var et vidnesbyrd om, hvad der havde fundet sted på tinget. Var tingsvidnet skriftligt, udformedes det som et åbent brev, der blev beseglet af tingets foged og øvrige udstedere. I dette brev er udstederne af tingsvidnet byfogeden og de syv personer, der nævnes efter ham, i begyndelsen af brevet. Seglene fra syv af de i alt otte udstedere er endnu bevaret i dag. Udstederne af tingsvidnet vidnede ikke om selve sagsforholdet, men om hvad andre vidner havde vidnet om sagsforholdet.
[7] Heller ikke disse otte mænd vidner om selve sagsforholdet, men blot om de nedenfor nævnte mænds vidneudsagn.
[8] Ifølge Jyske Lov kunne uenighed om skel mellem to bymarker eller mellem to herreder afgøres ved, at kongen red markeskel, dvs. til hest anviste, hvor grænsen gik. I dette tilfælde havde dronning Margrete 1., der som regent i lovens øjne var "konge", efter Aarhusborgernes vidnesbyrd redet markeskel mellem Aarhus Bymark og det tilgrænsende Hasle Herred.
[9] Dvs. Aarhus bymark.
[10] Havet.
[11] Dvs. uden at nogen indtil nu har betvivlet eller rejst retlig anklage vedrørende markeskellet.

Om kilden

Dateret
1.8.1465
Oprindelse
J.R. Hübertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus I, nr. 83 (s. 232f).
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. august 2011
Sprog
Dansk - oversat til nudansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1.8.1465
Oprindelse
J.R. Hübertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus I, nr. 83 (s. 232f).
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
19. august 2011
Sprog
Dansk - oversat til nudansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk