Thisted

Artikler

Thisted er formentlig opstået engang i middelalderen som landsby og fiskerleje, og byen udviklede sig i løbet af 1400-tallet til et lokalt handelscentrum. Man ved ikke, hvornår Thisted fik købstadstatus, men det har med stor sandsynlighed været omkring år 1500.

Købstaden cirka 1500-1850

Trods sin købstadstatus bar byen i flere århundreder stærkt præg af at være en landsby med spredt gårdbebyggelse. I perioden fra ca. 1100-1825 var fjordens vestlige udløb sandet til, så al trafik ind og ud af Limfjorden foregik gennem fjordens østlige udløb. I 1500-tallet havde Thisted nogen handel og fik blandt andet lov til at afholde flere årlige markeder. Byen havde dog svært ved at håndhæve sine privilegier, og dertil kom, at Aalborg fik ret til at handle frit i hele Limfjordsområdet. I 1600-tallet ramte Aalborgs forrang Thisted såvel som de øvrige Limfjordsbyer hårdt. Samtidig var udsejlingen fra fjorden blevet besværliggjort af tilsandinger ved både Løgstør og Hals, og frem til slutningen af 1700-tallet var Thisted en lille købstad med meget beskeden handel. I 1800-tallet begyndte byen dog at få fremgang. I 1793 var Thisted blevet sæde for amtmanden i det nyoprettede Thisted Amt, og det hjalp desuden byens skibsfart, at Limfjorden i 1825 brød igennem til Vesterhavet, så skibene kunne sejle ud af fjordens vestlige ende.

Industrialisering og byvækst

En havn blev anlagt i 1840, og der oprettedes enkelte mindre industrivirksomheder, ligesom handelen med oplandet steg. Den vestlige udsejling sandede dog til igen, men med anlæggelsen af Frederik VII’s kanal ved Løgstør i 1861 og jernbaneforbindelsen til Struer i 1882 var forudsætningerne for industrien blevet endnu bedre. I slutningen af det 19. århundrede var handel og skibsfart to forholdsvis vigtige erhverv, men væksten (og især handelen på England og Norge) hæmmedes af, at Thyborøn-kanalen var utilgængelig for større skibe. Industrien var til gengæld i kraftig vækst, og i 1890 ernærede ca. 40 procent af byens omtrent 5.500 indbyggere sig ved industri og håndværk.

Industribyen 1900-1970

I løbet af det 20. århundrede havde byen en pæn vækst, der dog ikke var overvældende, en vækst der især skyldes fremkomsten af en anseelig tekstil- og maskinindustri, mens det i 1931 oprettede andelsslagteri helt op til i dag er vedblevet med at være en af byens største virksomheder.

Den 6. og 7. juli 1926 fejredes folkefesten Rundskuedagene i Thisted. Dette filmklip, optaget af den lokale biografejer Georg Pors, der drev Royal-Teatret i byen fra 1929-1970, giver et indblik i festlighederne. På Frederiks Torv kørte blomsterdekorerede vogne i optog, fra balkonen på byens rådhus opsendtes balloner, i byens plantage, Christiansgave, dansede man folkedans og i havnebassinet afholdtes forskellige konkurrencer, heriblandt kapsejlads i baljer. Fra: danmarkpaafilm.dk, Filmcentralen.dk/Det Danske Filminstitut

Efter industrien 1970 til i dag

I 1970 mistede Thisted ved kommunalreformen sin status som amtshovedstad, og selvom serviceerhvervene har vokset sig til at blive de største i byen, er Thisted stadig til en vis grad en industriby. Således var 25 procent af byens arbejdsstyrke i 2002 beskæftiget inden for industri og håndværk. Erhvervslivet er alsidigt med virksomheder inden for fødevareindustri, møbelfremstilling samt jern- og metalvarer med videre. Blandt de større virksomheder hører udover slagteriet Tican med cirka 600 medarbejdere (2007) også en afdeling af Coloplast (sygeplejeindustrien) og Cimbria (landbrugsmaskiner) med omkring 500 ansatte (2007). I 2004 havde Thisted 12.886 indbyggere.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
1. marts 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
1. marts 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk