Teenagere i efterkrigstiden: Mode og identitet

Artikler

I takt med den stigende økonomiske vækst i slutningen af 1950’erne fik de unge en større økonomisk frihed. De brugte bl.a. pengene på biografture, musik og tøj. Det blev populært at klæde sig moderne, og de unge fik inspiration til deres nye stil fra idoler og gennem blade, film og musik. Tøjstilen var med til at skabe de unges identitet, og nye tendenser kom hele tiden til.

Teenagemode i 1940’erne

Moden under krigen var præget af et praktisk look. Man gik primært i gammelt tøj, der blev syet om, og stoffet var ofte af dårlig kvalitet. Efter krigens slutning i 1945 havde højkonjunkturen endnu ikke ramt Danmark, og den brede befolkning havde derfor ikke et økonomisk overskud til materielle goder.  Den økonomiske fremgang kom først i slutningen af 1950’erne, og det var derfor endnu tidligt at definere de unge som en forbrugergruppe.

I 1947 lancerede den franske modeskaber Christian Dior 'The New Look'. Looket bestod af kjoler, som satte fokus på en smal talje, og skørter med strut, der fremhævede den kvindelige timeglasform. Fra slutningen af 1940’erne fik dette look også indflydelse på både den internationale og danske mode. Piger og kvinder klædte sig langt mere kropsnært og feminint end under krigen. Det var et look som fortsatte med at være moderigtigt i 1950’erne, og strut i skørtet var populært helt op til starten at 1960’erne.

1950’erne

I 1950’erne begyndte teenagerne at være en gruppe med penge og egne behov. Markedet udvidede sig og henvendte sig i stor stil til de unge, hvilket bl.a. førte til, at stormagasinerne Salling og Magasin du Nord åbnede ungdomsafdelinger.  Journalisten Olga Golbæk skrev også i 1952 bogen Teen-age, der henvendte sig til unge piger og gav råd om alle former for skønhedspleje. Bogen blev en bestseller, hvilket viser, at det for teenagepigen var lige så vigtigt at være velplejet, som at være smart klædt.

Hos pigerne blev de såkaldte 'slacks' meget populære i 1950’erne. Slacks var et par stramme bukser og de var ofte ternede. Det vakte forargelse hos flere i den ældre generation, der syntes, at det var uhørt og uklædeligt, når unge piger gik i bukser i stedet for kjole. Håret skulle nu heller ikke længere holdes i en bestemt længde og udseende, det fik nu lov til at vokse og blev ofte sat op i en løs hestehale.

I 1950’erne var moderigtige drenge iført et par stramme jeans og læderjakke. Bukserne skulle være så stramme, at det så ud, som var de limet på. Håret blev sat med inspiration fra blandt andre Elvis Presley og Marlon Brando, og der måtte derfor både kam og brylcreme til for at få den helt rigtige frisure. Læderjakken gav et råt look, som blev fuldendt, hvis man samtidig kørte på knallert og røg cigaretter. 'Læderjakkerne' blev forbundet med ballade og gav derfor anledning til forargelse hos den ældre generation.

Filmen Grease fra 1978 afspejler tydeligt tidens trends i slutningen af 1950´erne og starten af 1960’erne. Her er det også jeans, stramtsiddende tøj, timeglaskjoler og slacks, der er i højsædet.

1960’erne

I 1960’erne var der for alvor gang i højkonjunkturen. Teenageren var nu en købekraftig forbruger, hvilket også kunne ses i modebilledet, da der i løbet af 1960’erne skød mange mindre butikker op, henvendt til unge. De adskilte sig fra de normale butikker ved at have yngre personale, smart indretning og ved at spille høj musik.

Der var mange modestrømninger i 1960’erne, og det er derfor ikke muligt at give et entydigt billede af de unges tøjstil. Generelt set begyndte pigerne at gå i lårkorte nederdele, shorts og kjoler, der skulle gå mindst 10cm over knæene. Efterhånden blev det også meget moderne med den helt lange kjole, der gik ned til anklerne. Hos drengene blev især forvaskede jeans og t-shirts populære. I 1960’erne blev brylcremen lagt på hylden, til fordel for en pagefrisure som rockidolerne fra The Beatles, The Kinks og The Rolling Stones.

Et af de mest kendte modefænomener fra 1960’erne er de såkaldte hippier. Det var unge, der lod håret gro og gik i meget spraglet og farverigt tøj.  Der gik ikke længe før modebranchen blev inspireret af denne livsstil og det førte for eksempel til flower-power-stilen, der var kendetegnet ved trompetbukser, blomster og farver.

Identitet

I efterkrigstidens ungdomskultur definerede de unge i højere grad end tidligere sig selv gennem netop musik, dans, holdninger, adfærd og ikke mindst gennem måden at klæde sig på.  Med disse ting kunne de unge vise, hvem de var, og hvem de ikke var. De kunne adskille sig fra det tidligere ideal, og de havde tid og penge til at gøre det.

De nye trends kom til København fra udlandet og bredte sig derefter til provinsbyerne. Det tog typisk flere måneder før nyhederne ramte de unge udenfor hovedstaden. Der var altså stor forskel på at være teenager i København og være teenager i resten af landet. De nye tendenser bredte sig især gennem medier som blade, film og musik. Det var tendenser, der primært kom fra Amerika, men også fra andre lande så som England og Frankrig.