Svend Grathe, død 1157

Artikler

Svend 3. Grathe, død 1157, konge af Danmark 1146-57, søn af Erik 2. Emune.

Kobberstik af Svend Grathe fra perioden ca. 1500-1795. Fra: Det Kgl. Bibliotek  

Da Erik 3. Lam i 1146 nedlagde kronen, blev Svend valgt til konge på Sjælland og i Skåne, mens jyderne valgte Svends fætter Knud 5. Magnussen. I den følgende kamp om hele riget søgte begge tysk støtte, og i 1152 tildelte den tyske konge, senere kejser Frederik 1. Barbarossa, Svend hele riget som tysk len. Til gengæld skulle Svend give Knud passende len, mens Knud Lavards søn Valdemar (1. den Store) fik sin fars hertugdømme i Slesvig.

Svend bragte sig dog snart i modsætning til landets stormænd, og Valdemar, der først havde støttet Svend, indgik nu en alliance med Knud. De tog begge kongenavn i 1154, mens Svend fortrak til Tyskland. Da han i 1157 vendte tilbage med støtte fra bl.a. Henrik Løve, tvang stormændene de tre tronkrævere til at dele riget: Svend fik Skåne, Knud Sjælland og Valdemar Jylland. Da forliget skulle besegles i Roskilde 9.8.1157, forsøgte Svend at dræbe de to andre. Knud blev dræbt, men Valdemar undslap, og i oktober på Grathe Hede besejrede han Svend, der blev dræbt umiddelbart efter.

Statue af Svend Grathe fra Nordborg. Fra: Wikimedia Commons  

Læs mere om Sven Grathe på denstoredanske.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
denstoredanske.dk, Niels Lund
1157
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. juni 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk og denstoredanske.dk. Gengivet med tilladelse fra Niels Lund og Gyldendal.

Om artiklen

Forfatter(e)
denstoredanske.dk, Niels Lund
1157
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. juni 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk og denstoredanske.dk. Gengivet med tilladelse fra Niels Lund og Gyldendal.