Middelalderbyen

Stubbekøbing nød i middelalderen godt af det gode sildefiskeri og tjente særdeles godt på de skånske sildemarkeder. Desuden havde Stubbekøbing gode handelsforbindelser til en række Østersøbyer.

Købstaden 1536-1850

Med sildefiskeriets aftagen i 1500-tallet var de gode tider forbi. Havnen kom i en elendig forfatning, og byen hærgedes af både stormflod og brande. Samtidig var konkurrencen med Falsters anden købstad, Nykøbing, blevet skærpet, idet Nykøbing fik flere begunstigelser og havde et bedre opland. Stubbekøbing stod næsten i stampe i 1600-tallet og det meste af 1700-tallet. Byen havde dog i 1700-tallet en mindre korneksport, som blev udskibet ved hjælp af pramme. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte det igen at gå fremad, og befolkningstallet steg.

Industrialisering og byvækst

De dårlige havneforhold blev forbedret i midten af 1800-tallet, hvor der blev anlagt en egentlig havn. Herefter etableredes forskellige industrivirksomheder i byen, herunder et skibsværft.

Industribyen 1900-1970

Først i 1911 åbnede jernbaneforbindelsen til Nykøbing, og en ny havn blev anlagt i 1931. Byen var dog stadig en mindre købstad, som stod i skyggen af nabobyen. I Stubbekøbing udvikledes kun få industrielle anlæg såsom et brændevinsbrænderi, et bryggeri og en gasmålerfabrik. Byen oplevede alligevel en anseelig befolkningstilvækst fra århundredeskiftet til cirka 1920, hvor indbyggertallet steg fra knap 1.500 til 2.200.

Efter industrien 1970 til i dag

Den tidligere fiskerihavn er nu omdannet til lystbådehavn, men et bådeværft og et par mindre fremstillingsvirksomheder (træ og jern) har overlevet indtil i dag, men kun 9 procent af indbyggerne beskæftigede sig i 2002 med industri eller håndværk. I stedet har en række private og offentlige servicevirksomheder slået sig ned i byen, men i forbindelse med strukturreformen i 2007 mistede byen dog sin rolle som administrativt kommunecenter, da Stubbekøbing Kommune blev indlemmet i den nye Guldborgsund Kommune. Befolkningstallet er forblevet stort set uændret i de sidste 80-90 år. I 2004 blev det opgjort til 2.259.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk

Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her.