Stråmandsloven 13. august 1886

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 13. august 1886 udstedte Højreregeringen under konseilspræsident J.B.S. Estrups ledelse den provisoriske såkaldte "stråmandslov". Den gjorde det ulovligt at indsætte stråmænd for at dække over de virkelige ansvarshavende redaktører på landets dag- og ugeblade. Der blev indført meget høje bødestraffe for at indsætte stråmænd som redaktører (§ 4). Endvidere gjorde loven en avis' reelle redaktør medansvarlig for indholdet i tilfælde, hvor forfatteren af en given artikel ikke var nævnt (§ 3). Loven var sammen med loven om udvidelsen af kriminalretten i København et led i bekæmpelsen af den regeringsfjendtlige presse.

Trangen til at bekæmpe den regeringsfjendtlige presse var steget markant efter provisorieårenes begyndelse 1. april 1885, hvor regeringen opløste Rigsdagen og udstedte en provisorisk (foreløbig) finanslov. Provisorieårene var perioden 1885-1894, hvor Højreregeringen under Estrups ledelse hvert år udstedte enslydende provisoriske finanslove. Regeringen havde én gang tidligere, i 1877, benyttet sig af muligheden for at udstede provisoriske love. De provisoriske finanslove gav regeringen bemyndigelse til at afholde "de til Statsstyrelsens forsvarlige Førelse nødvendige Udgifter".

Dermed mente regeringen, at den var bemyndiget til at bevilge midler til Københavns befæstning. Befæstningen var i 1880'erne det store politiske stridspunkt mellem Højre, som dominerede Landstinget, og Venstre, som dominerede Folketinget. Den politisk spændte situation særligt efter udstedelsen af den provisoriske finanslov fik regeringen til at frygte for demonstrationer og uroligheder.

I tillæg til de provisoriske finanslove udstedte Estrups regering derfor flere provisoriske love i 1885 og 1886. Det betød, at Rigsdagen måtte opløses flere gange, da provisoriske love kun kunne udstedes, når Rigsdagen ikke var samlet. Den 5. maj udstedte regeringen den såkaldte riffellov, som indskrænkede retten til at anskaffe og benytte våben. Efter et mislykket attentat på Estrup 21. oktober 1885 blev der udstedt yderligere tre love, som var inspireret af de relativt vidtrækkende provisoriske love, der var udstedt i Tyskland efter to attentatforsøg mod kejseren. I 1886 blev de sidste to provisorielove udstedt.

Nr.100 Foreløbig Lov
13de  
August     om

Ansvaret for Indholdet af Dagblade og Ugeblade m. m.

 

Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg,

Giøre vitterligt: Da de gjældende Regler om Ansvaret for Indholdet af trykte Skrifter misbruges paa en mod Hensigten med dem stridende Maade, og da det maa anses for paatrængende nødvendigt at skride ind herimod, saa ville Vi i Medfør af Grundlovens § 25 have befalet som følger:

 

§ 1.

De i Lov om Pressens Brug af 3die Januar 1851 indeholdte Forskrifter undergives, forsaavidt angaar Dagblade og Ugeblade, de i nedenstaaende Paragrafer indeholdte Ændringer.

 

§ 2.

Ansvaret for Indholdet af de i § 1 nævnte Skrifter paahviler, hvor Forfatteren ikke er navngiven (§ 3), den eller dem, som virkelig lede Bladets Redaktion. Som en Følge heraf skulle denne eller disse være navngivne paa Bladet.

§ 3.

Angives paa Bladet nogen anden som Ansvarhavende end den eller de, som virkelig lede Bladets Redaktion, paahviler Ansvaret Forfatteren, selv om han ikke har navngivet sig, og tillige den eller dem, der virkelig lede Bladets Redaktion,
Det samme gjælder, naar ingen er angivet som Ansvarhavende paa Bladet i Overensstemmelse med denne Lovs § 2, samt naar den, der er navngiven som Forfatter til noget, der er optaget i Bladet, ikke virkelig er dette.

§ 4.

Befindes det, at nogen anden end den eller de, der virkelig lede et Dagblads eller Ugeblads Redaktion, er angivet som Ansvarhavende pan Bladet, idømmes der herfor den eller dem, der virkelig lede Bladets Redaktion, en Bøde fra 1,000 til 5,000 Kr.

§ 5.

Det i Lov om Pressens Brug af 3die Januar 1851 § 14 omhandlede Forbud mod fremmede Skrifter kan, naar det ikke vides, hvo der har Skriftet til Forhandling eller Uddeling her i Riget, nedlægges hos enhver, i hvis Besiddelse Skriftet antræffes og Forbudet kan forfølges efter Stævning til denne.
Foranførte gjælder ogsaa, naar Skriftet antræffes i Postvæsenets Værge; dog skal det i saa Fald staa den, der melder sig som havende Skriftet til Forhandling eller Uddeling her i Riget, frit for at indtræde i Sagen efter den mod Postvæsenet udtagne Stævning.
Naar der er gjort Forbud mod et fremmed Dagblad eller Ugeblad, er Postvæsenet ikke pligtig at modtage følgende Nummere deraf til Forsendelse, førend det ved Dom er afgjort, at Forbudet skal bortfalde.

 

§ 6.

For Sags- og Procesomkostninger saavelsom for Erstatningsbeløb. der ere idømte nogen paa Grund af et Dagblads eller Ugeblads Indhold, kan der søges Fyldestgjørelse ved Exekution i Indtægterne af Bladet uden Hensyn til, hvo der ellers maatte have Krav paa disse. Fogeden har at træffe de fornødne Foranstaltninger, for at Bladets Indtægter kunne komme Exekutionens Rekvirent til Gode, og han er berettiget til at forlange af alle ved Bladet Ansatte, at de skulle meddele de i saa Henseende nødvendige Oplysninger under det af 25de Marts 1872 § 167 bestemte Ansvar.

 

§ 7.

Ligeledes skal der for Bøder, idømte paa Grund af Indholdet af et Dagblad eller Ugeblad, saavelsom for Bøder efter denne Lovs § 4 kunne søges Fyldestgjørelse ved Exekution i Bladets Indtægter, uden Hensyn til hvo der ellers maatte have Krav paa disse, dersom det Offentlige foretrækker dette fremfor at gjøre Bødedommen gjældende mod den Dømte paa sædvanlig Maade.

 

§ 8.

Denne Lov træder i Kraft 3 Dage, efterat den har været bekjendtgjort i Lovtidenden.

Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, de 13de August 1886

Under Vor Kongelige Hand og Segl

Christian R.

(L.S.)

____________
J. Nellemann

_____________