Sprogreskriptet af 14. maj 1840

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1830'erne voksede nationalismen frem i Danmark og Slesvig-Holsten. Samtidig blev den sproglige bevidsthed større i det danske hertugdømme Slesvig, hvor det tyske sprog var ganske udbredt. Tysk fungerede som rets- og administrationssprog til trods for, at store dele af befolkningen var dansk. I 1838 rettede den slesvigske stænderforsamling med et snævert flertal henvendelse til den danske konge for at gøre opmærksom på, at dansk var understimuleret i hertugdømmet. Det resulterede i, at Christian 8. den 14. maj 1840 udsendte et sprogreskript. For at styrke det danske sprog fastslog han, at i de dele af Slesvig, hvor dansk var kirke- og skolesprog, skulle det for fremtiden også være rets-, regerings- og administrationssprog i stedet for tysk. Det betød i praksis, at blandt andet love og forordninger for fremtiden nu skulle offentliggøres på dansk. Kongen kompenserede for denne omstridte beslutning ved samtidig at give de tysksindede børn ret til 3 timers tyskundervisning om ugen.

Den nordslesvigske landbefolkning sendte en takadresse til kongen for at udtrykke deres taknemmelighed over hans opbakning til det danske sprog. Der var dog i dansksindede kredse også utilfredshed med, at der blev indført tyskundervisning. Det var en udbredt opfattelse, at fortyskningen af Slesvig derved kunne fortsætte med uformindsket styrke, da lærere, som ikke kunne undervise i tysk, ikke længere havde mulighed for at komme i betragtning til ledige lærerjobs. Det lykkedes ikke Christian 8. at standse de nationalistiske stridigheder med sprogreskriptet. De blussede op igen i 1842, da den dansksindede repræsentant P. Hiort Lorenzen fra Haderslev insisterede på at tale på dansk i stænderforsamlingen i Rendsburg, hvor tysk var forvaltningssprog.


Christian 8. Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907).

Christian, den Ottende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg:

Durchlauchtige[1] Fyrste[2], Vor synderlig kjære Fætter! samt Velbaarne, Høiædle, Høiværdige, Velærværdige og Høilærde, Velædle, Kjære, Andægtige og Troe:

Efterat det af Vore troe Provindsialstænder for Hertugdømmet Slesvig indgivne Andragende angaaende Sprogforholdene i den nordlige Deel af dette Hertugdømme er blevet Os allerunderdanigst foredraget, have Vi fundet Os bevægede til allernaadigst at resolvere Følgende:

1. I de Districter af Vort Hertugdømme Slesvig, hvor det danske Sprog er Kirke- og Skolesprog, skal for Fremtiden i alle Regerings- og Retssager det danske Sprog bruges istedetfor det tydske, til hvilken Ende alle Embeds­mænd i bemeldte Districter skulle være pligtige til ved alle deres Udfærdigelser, saavel i Administrativ- som i Retssager, at betjene sig af det danske Sprog, De Embedsmænd i de vedkommende Districter, som ere det danske Sprog til­strækkelig mægtige, have fra 1ste Januar næstkommende at gjøre Begyndelsen med Brugen af dette Sprog ved deres Udfærdigelser, hvorimod Beretning bliver at indgive med Hensyn til de Embedsmænd, som ikke i den Grad ere det danske Sprog mægtige. Derhos er det Vor Villie, at der for Fremtiden ved Underskrivning skal gives den danske Text af Vore allerhøieste Forordninger og af Collegialpatenterne[3] retlig Gyldighed for de ommeldte Districter.

2. Lærerne ved de Distriktsskoler i Vort Hertugdømme Slesvig, i hvilke Undervisningen i Overeensstemmelse med den almindelige Skoleanordning af 24 Aug. 1814 meddeles i det danske Sprog, skulle være pligtige til, udenfor den sædvanlige Skoletid i tre Privattimer ugentlig, at give de Skolebørn, hvis Forældre eller Værger ønske Saadant, Underviisning i det tydske Sprog. De Lærere, der ere tilstrækkelig kyndige i samme, have imod en Godtgjørelse, som nærmere bliver at bestemme, dermed at gjøre Begyndelsen fra 1ste Januar 1841. Men for Fremtiden skal det paalægges dem, der ansættes som Lærere ved de ommeldte Skoler, at meddele denne Underviisning uden Betaling, og enhver Skolelærer saavelsom enhver Seminarist, der ønsker at blive ansat som Underlærer eller Hjelpelærer ved en af disse Districtsskoler, eller at blive forflyttet til en saadan, har under den Prøve, som af vedkommende Provst skal anstilles med ham, at godtgiøre, at han er saa kyndig i det tydske Sprog, at han kan give Underviisning i at læse og skrive samme.

Idet Vi give Eders Kjærlighed og Eder Forestaaende tilkjende, overdrage Vi Eders Kjærlighed naadigst og befale Eder allernaadigst, at bringe dette Vort allerhøieste Rescript til offentlig Kundskab i de vedkommende Districter af Vort Hertugdømme Slesvig, og at foranstalte det derefter videre Fornødne.

Iøvrigt forblive Vi Eders Kærlighed og Eder med Kongelig Propension og Naade tilgedan[4] og bevaagen.

Givet paa Vort Slot Sorgenfri, den 14 Mai 1840.

Christian R..


Om kilden

Dateret
14.05.1840
Oprindelse
Collegialtidende (1840), s. 566f
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. august 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk