Sorø

Artikler

I 1100-tallet grundlagdes et benediktinerkloster på Soer ø. Det blev siden ændret til et cistercienserkloster.

Middelalderbyen

Sorø Kloster blev i løbet af middelalderen landets absolut rigeste kloster, og det etablerede en skole til uddannelse af degne og præster.

’Købstaden’ 1536-1850

Efter reformationen fik klostret lov at fortsætte en tid som protestantisk kloster og som administrator for dets store jordbesiddelser. I 1586 afskaffede Frederik 2. klostret, mens skolen og godsadministrationen fortsatte. Sønnen Christian 4. ændrede i 1620’erne skolen til et kongeligt og adeligt ridderakademi og opførte boliger uden for klosterporten til sine egne sønner. I 1625 fik Sorø for første gang privilegium på at drive handel, og i 1638 fik den egentlig købstadstatus. Herefter opstod der et mindre bysamfund med en del håndværkere. Men da bønderne på egnen fortsat drog til de gamle købstæder, var det svært for byen at fastholde nogen betydelig oplandshandel. Med amtsreformen i 1794 og frem til 1863 var Sorø administrativt centrum for Sorø Amt, og i begyndelsen af 1800-tallet forbedredes vejene til byen.

Kobberstik af Sorø Akademi fra omkring 1799. Sorø Skole blev etableret i 1583 i en tidligere klosterbygning. Skolen blev i 1623 omdannet til et ridderakademi, der lukkede igen i 1665. Frederik 5. genetablerede akademiet i 1747, men i 1798 blev akademiet igen lukket, hvorefter akademibygningen i 1813 brændte ned. Akademiet blev dog genoprettet godt et årti efter. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun (1799)

Industrialisering og byvækst

Byen begyndte at vokse og havde allerede i 1840’erne flere industrivirksomheder, deriblandt maskinfabrik og jernstøberi. I 1856 åbnedes jernbanen til København og Korsør. Men det var fortsat Akademiet, som var hele byens grundlag, og i slutningen af 1800-tallet etableredes flere højskoler og uddannelsesinstitutioner i byen. Der var også lidt større industri i byen såsom Lunges Jernstøberi og Maskinværksted og en vognfabrik.

Industribyen 1900-1970

Byen blev i 1900-tallet en udpræget skoleby og voksede meget i begyndelsen af århundredet (fra ca. 2.000 til 4.000 i det første årti). I 1960 var der således en relativt stor del af befolkningen, der beskæftigede sig inden for service og administration. Omkring stationen, der lå syd for byen, opstod efterhånden bydelen Frederiksberg, og først efter midten af 1900-tallet var de to bydele helt vokset sammen. Som oplandsby stod Sorø noget i skyggen af Slagelse og Næstved, men industrien udviklede sig dog i byen. En af de største industrier i midten af århundredet var Sorøegnens Andelsslagteri.

Efter industrien 1970 til i dag

Efter at indbyggertallet 1940’erne og 1950’erne ikke havde udviklet sig så meget, voksede det ret kraftigt i 1960’erne, hvorefter det faldt igen i 1970’erne (det skarpe fald kan skyldes en ny optællingsmåde). Her kan grunden være den generelle tendens til udflytning til forstæderne i denne periode. Erhvervsmæssigt ligner udviklingen den generelle for landets byer, hvor serviceerhvervene fortrængte handel og industri og håndværk. I 1993 blev Vestmotorvejen ført forbi Sorø, hvilket betød en mere central trafikal placering. I 2007 fik Sorø både en større kommunal og regional administration, da byen med strukturreformen blev centrum for både den større Sorø Kommune og den nye Region Sjælland.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1100 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk