Sønderborg Slot, 1230-

Artikler

Sønderborg Slot blev grundlagt som forsvar for Sønderborg by, formentlig i begyndelsen af 1200-tallet. Slottet blev udbygget af flere omgange og har siden midten af 1500-årene også undergået både ombygninger og omfattende restaureringer. Under de Slesvigske Krige i midten af 1800-tallet blev slottet brugt som lazaret, og fra 1867-1919 som preussisk infanterikaserne. I dag huser slottet et af Museum Sønderjyllands museer.

Slottets grundlæggelse og udbygning

Sønderborg Slot ligger på en med Als landfast holm ved indsejlingen til Alssund. Det blev grundlagt mellem 1170 og 1230, sandsynligvis i den sene del af perioden, som forsvar for byen af samme navn og som led i det danske riges forsvar mod fjender fra syd. I løbet af middelalderen blev borgen udbygget til et ringmurskastel med fire hjørnetårne, som skiftevis var i de slesvigske hertugers og de danske kongers besiddelser. Af dette kastel er dele i vestfløjen, bl.a. den såkaldte Drabantsal, bevaret.

Borgen blev i ca. 1525-30 udbygget med forværker for at beskytte den mod artilleribeskydning. Derfor blev den valgt som fængsel for den afsatte danske konge Christian 2. (født 1481, regent 1513-23, død 1559), der boede her i perioden 1532-1549 og havde en veludstyret og rummelig lejlighed til rådighed. I 1549 påbegyndte Christian 3. (født 1503, regent 1534-1559) en stor ombygning, da Sønderborg Slot indgik som del af hans hustru, dronning Dorotheas livgeding (dvs. enkepension). Over to årtier forvandlede arkitekten Hercules von Oberberg ringmurskastellet til et moderne firfløjet renæssanceslot med svungne gavle og spir. I nordfløjen blev der indrettet fyrstebolig med en stor dansesal med forgemakker og en slotskirke, indrettet efter Martin Luthers forskrifter for protestantiske fyrstekapeller med fx et galleri i første sals højde langs alle fire vægge og udeladelsen af helgenaltre. Slotskirken er det mest intakte fyrstekapel fra reformationstiden i Europa.

Slottets funktioner

I 1571 overgik Sønderborg Slot til hertug Hans den Yngre (1545-1622), der gjorde det til hovedresidens i sit vidtspredte hertugdømme. Hans oldebarn, hertug Christian Adolf (1641-1702), gik fallit efter Svenskekrigene 1657-1660, hertugdømmet Sønderborg hjemfaldt i 1667 til kronen og slottet blev amtmandsbolig. Fra 1718-26 blev det gennemgribende restaureret: Renæssancegavle, tårne og spir blev fjernet, der blev indsat vinduer med taktfaste mellemrum og Sønderborg Slot fik sin nuværende skikkelse i barokstil.

I 1764 gav den danske konge slot og ladegård til hertug Frederik Christian 1. af Augustenborg (1721-1794) som tak for, at hertugen havde afstået sine arvekrav på hertugdømmerne Pløn og Glu?cksborg. Indtil 1852 var Sønderborg i de augustenborgske hertugers eje, men de benyttede det ikke som residens. Efter Treårskrigen (1848-1850) købte den danske stat Sønderborg Slot af den landsfordrevne hertug, og det var atter kongeligt slot indtil 1864, hvor det blev overtaget af Preussen. Under de Slesvigske Krige fra 1848-1850 og i 1864 blev slottet benyttet som lazaret.

I 1867-1919 blev Sønderborg Slot anvendt som preussisk infanterikaserne. Efter Genforeningen blev slottet igen overtaget af den danske stat og kom til at danne ramme om Museet på Sønderborg Slot. I perioden 1964-73 gennemgik det en omfattende restaurering, der fjernede ændringer fra kasernetiden og genskabte barokpræget, men med de bevarede rum fra middelalderen og renæssancen intakte.


Artiklen er oprindeligt trykt i ”Sønderjylland A-Å”, Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (red.), Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Publiceringen på danmarkshistorien.dk finder sted i samarbejde med Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland. 


Om artiklen

Forfatter(e)
Inge Adriansen
Tidsafgrænsning
1230 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. februar 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Inge Adriansen
Tidsafgrænsning
1230 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. februar 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk