Socialdemokratiets principprogram 1913

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1913 vedtog Socialdemokratiet et nyt principprogram på partiets kongres i februar. Programmet skulle afløse Gimle-programmet fra 1876, men havde dog mange lighedspunkter med dette. Blandt andet krævede man fortsat produktionsmidlernes overgang til samfundseje. Derudover blev det fastslået, at partiet skulle arbejde for forbedring af arbejderes og de dårligst stilledes forhold. Det marxistiske islæt i programmet stod dog til en vis grad i modsætning til partiets politik i praksis, hvor man var i færd med at øge partiets indflydelse i det kapitalistiske samfund. Som eksempel kan nævnes, at partiet var i fuld gang med at revidere grundloven i samarbejde med de øvrige partier i Rigsdagen. Partiet havde således slået ind på en mere reformvenlig kurs. At den praktiske politik ikke lod sig styre stramt af principprogrammet illustreres også af, at programmet fik lov at stå frem til 1961, hvor programmets marxistiske tendenser ikke længere var aktuelle.

Arbejdet er Kilden til al Værdi, og Arbejdets Udbytte bør tilfalde dem, som arbejder.

I det nuværende Samfund bliver den private Ejendomsret til Produktionsmidlerne (Jord, Grund, Fabriker, Maskiner, Raastoffer, Samfærdselsmidler o. s. v.) i stigende Grad Midlet, hvorved Kapitalistklassen, et mindretal af Samfundets Medlemmer, tilvender sig Udbyttet af Menneskehedens Arbejde. Overklassens Herredømme over Produktionsmidlerne medfører politisk Ufrihed, Social Ulighed, Splid mellem Nationerne og skaber Elendighed for Samfundets produktive Medlemmer.

Voksende Masser af Befolkningen forvandles til besiddelsesløse Lønarbejdere, og de tekniske Hjælpemidlers mægtige Udvikling, der burde komme alle Samfundets Medlemmer til Gode, bringer i stigende Grad det store Flertal, ikke blot de egentlige Lønarbejdere, men ogsaa den øvrige arbejdende Befolkning, ind under Kapitalens Magt og Udbytning.

Denne Samfundstilstand - Kapitalismen - umuliggør en retfærdig Fordeling af Samfundsarbejdets Udbytte, fremkalder planløs Produktion, hvorved uhyre Værdier gaar til Grunde, skaber Kriser og Arbejdsløshed, splitter Samfundet i stadig hæftigere Interessekrige og spalter det sluttelig i to modsatte Lejre i en stadig mere omfattende og bevidst indbyrdes Klassekamp. Socialdemokratiet kræver derfor Produktionsmidlernes Overgang til Samfundsejendom - Socialismen.

Ud fra denne Grundopfattelse er det Socialdemokratiets Maal at samle hele Arbejderklassen i et klassebevidst, socialistisk Arbejderparti, at erobre Magten i Samfundet, at afskaffe det kapitalistiske Privateje til Produktionsmidlerne, at omdanne det til socialistisk Fælleseje og at organisere det arbejdende Folk til at overtage og drive Produktionen i det socialistiske Samfund.

Som midler hertil tjener Arbejdernes Organisation paa de økonomiske og politiske Omraader, Udbredelse af Oplysning og særlig af Kundskab om det kapitalistiske Samfunds Tilstande og Udvikling, Erhværvelse og Udnyttelse af alle Borgerrettigheder og ethvert andet Middel, der er i Overensstemmelse med den foran fremsatte Grundopfattelse.

Gennemførelsen af det socialistiske Fælleseje og den socialistiske Produktion vil betyde Tilintetgørelsen af alle Former for Udbytning, Undertrykkelse og social Ulighed. Det vil med alles Samarbejde i den materielle og aandelige Produktion medføre en hidtil ukendt Rigdom baade paa det materielle og paa Kulturlivets Omraader. Men Arbejdernes Frigørelse maa være Arbejderklassens eget Værk.

Arbejdernes Stilling og den voksende Klassekamp er i alle Lande med kapitalistisk Produktion væsentlig den samme, og ved denne Produktionsmaades internationale Karakter bliver Arbejdernes Interesser overalt de samme og fælles.

I Erkendelse heraf føler Socialdemokratiet i Danmark sig som en Del af og erklærer sig solidarisk med den klassebevidste internationale Arbejderklasse, hvis verdenshistoriske Opgave er alle Menneskers fuldkomne Frigørelse uden Hensyn til Køn, Race eller Nationalitet.

Som Overgang til Samfundets socialistiske Organisation, til Beskyttelse for det arbejdende Folk og til Fremhjælpning af dens økonomiske, intellektuelle og moralske Vel opstiller det danske Socialdemokrati følgende Fordringer:

1. Almindelig, lige og direkte Valgret med hemmelig Afstemning til alle offentlige Hværv for Mænd og Kvinder fra 21 Aars Alderen. Valgdagen en almindelig Fridag.

2. Etkammer-System. Al udøvende og lovgivende Myndighed hos Folket gennem deres Repræsentation. Folkeafstemning i vigtigere Spørgsmaal og Forslagsret for Befolkningen. Administrationen direkte under Folkerepræsentationen.

3. Fuldstændig Ytring-, Presse-, Forsamlings- og Foreningsfrihed.

4. Religionen en Privatsag. De religiøse Samfund ordner selv deres egne Anliggender.

5. Afrustning. Internationale Stridigheder afgøres ved Voldgift.

6. Skole- og Undervisningsvæsenet ordnes af Staten under Kommunernes Medvirkning. Fælles vederlagsfri og forpligtende Skoleundervisning i Hverdags- og Heldagsskoler. Konfessionsløs Undervisning; særlige Religionstimer afskaffes. Offentlige Børneopdragelseshjem. Det offentliges Overtagelse af Skolebørns Underhold. Adgang til den højere og højeste Undervisning uden Hensyn til ydre Kaar. Offentlig teknisk og faglig Uddannelse.

7. Obligatorisk fysisk Opdragelse af Ungdommen gennem Gymnastik, Vaabenbrug og anden Legemsøvelse.

8. Vederlagsfri Retshjælp. Offentlig og mundtlig Retspleje. Nævningedomstole udgaaede fra almindelig Valgret for alle fuldmyndige Mænd og Kvinder. Sikring mod misbrug af Varetægtsarrest. Omformning af Straffesystemet til et Forbedringssystem efter humane Principper. Lovovertrædelser, der er en Følge af de sociale og politiske Klassekampe, maa ikke behandles som Forbrydelser. Afskaffelse af militære og gejstlige Retter.

9. Tjenestetyende, Søfolk og andre Medborgere, der er underkastet særlige Love, stilles i politisk og retslig Henseende lige med andre Samfundsmedlemmer.

10. Afskaffelse af Skatter og Love, som skaber Varefordyrelse for Befolkningen. Direkte Skat paa Indkomst, Formue og Grundbesiddelse, herunder Indførelse af en Grundværdistigningsafgift. Arveafgift. Stærkt stigende Skala i Beskatningen.

11. Stat og Kommune overtager de store Samfærdsels- og Samkvemsmidler samt alle Monopoler og alle Virksomheder, der antager Karakter af Monopoler. Ogsaa anden Produktion organiseres efter Haanden under Samfundets umiddelbare Ledelse eller Kontrol.

12. Stat og Kommune udfører selv de offentlige Arbejder, eventuelt under Medvirkning af Arbejdernes Organisationer. Hvor Licitation endnu bestaar, sikres der Arbejderne tarifmæssige Vilkaar.

13. Fideikommisser, Lehn og Stamhuse samt Præstegaardsjorder inddrages og gøres tilgængelige for det arbejdende Folk.

Udyrkede Arealer, Jord, der samfundsmæssigt set er uforsvarlig anvendt, samt andre Jorder, som Samfundet har en særlig Interesse i at eje, erhværves.

Samfundets Ekspropriationsret udvides. Jord i offentlig Besiddelse bør som Regel ikke afhændes til Privateje.

Brugen af den i Samfundets Besiddelse værende dyrkelige Jord overdrages til Landarbejdere og Ligestillede. Hvor det er fornødent, tilvejebringes de nødvendige Driftsmidler af Samfundet. Hvor Fællesdrift helt eller delvis anses for at være fordelagtig, bidrager Stat og Kommuner til dens Fremme.

Staten yder iøvrigt sin Støtte til Fremhjælpning af Landbruget, saaledes ved Ydelser af Driftslaan, ved Hjælp til Grundforbedringer og lign. til de smaa Landbrug. Staten opretter Landbrugsskoler og Forsøgsstationer i Landets forskellige Egne.

Staten giver Regler for og fører Tilsyn med private Fæste- og Lejehuses Opførelse, Indretning og Benyttelse, ligesom Staten og Kommunerne søger at modvirke Udbytningen gennem Grundspekulation ved Tilvejebringelse af Boliger for Arbejdere.

Hvor Brugsretten til Samfundets Jord er overdraget enkelte Personer eller Sammenslutninger, fastsættes en Afgift af Jorden i Forhold til dens Værdi.

14. Offentlig Statistik angaaende Arbejds- og Omsætningsforhold, Produktion og Forbrug.

15. Offentlig vederlagsfri Sygepleje. Human Omsorg for Syge, Gamle og Arbejdsudygtige ved Staten. Forsikring mod Arbejdsløshed.

16. Lovbestemt Maksimalarbejdsdag paa højst 8 Timer. - Mænds og Kvinders Arbejde i samme Industrigren betales efter fælles Tarif. - Afskaffelse af det på Udbytning beregnede Hjemmearbejde. - Forbud mod Søndags-, Helligdags- og Natarbejde, som ikke er samfundsnødvendigt. - Forbud med Lønarbejde eller Arbejde, der hindrer Børns Skoleuddannelse i den skolepligtige Alder.

17. Kontrol med Arbejdspladser, Fabriker, Værksteder, Forretningslokaler, Handels- og Fiskerifartøjer og overhovedet alle Steder, hvor der arbejdes for Løn, samt med Arbejderboliger, der udlejes af Arbejdskøbere, og med Lokaler, der anvises Arbejdere til Opholds-, Spise- eller Sovested, ved Personer, valgt af Arbejdere. - Der opføres kommunale Arbejderboliger, til hvilke der ydes Statstilskud. Boligerne forbliver Kommunens Ejendom. Udgifterne for Brugerne af disse Boliger maa ikke overstige de til Vedligeholdelse, Forrentning og Amortisation nødvendige Beløb.

18. Udførelse af Arbejdet i Straffe- og Forsørgelsesanstalter paa en sådan Maade, at det ikke konkurrerer med det almindelige, normalt udførte Arbejde i Samfundet udenfor.

Forbud mod Overdragelse af Arbejdskraften i saadanne Anstalter til private Arbejdskøbere.