Slaget ved Stamford Bridge i 1066

Artikler

I slaget ved Stamford Bridge den 25. september 1066 blev en skandinavisk invasionshær under ledelse af den norske konge Harald Hårderåde slået af den engelske konge Harald Godwinson. Begivenheden bliver ofte betragtet som slutningen på det skandinaviske engagement og dermed vikingetiden i England. Samtidig peger den frem mod Slaget ved Hastings og den normanniske invasion af England, der også fik stor betydning for de tætte kontakter, der havde præget forholdet mellem England og Danmark de foregående århundreder.

Baggrund

I begyndelsen af 1066 blev Harald Godwinson valgt til konge af England, efter hans forgænger Edward Bekenderen var død barnløs. Der var dog andre, der mente, at de havde krav på den engelske krone; heriblandt den normanniske hertug Vilhelm og Norges konge Harald Hårderåde. I sommeren 1066 samlede Harald Hårderåde en stor flåde og angreb England fra nord. Harald Godwinsons bror Tostig, den eksilerede jarl af Northumbria slog sig til Harald Håderådes tropper, hvorefter den samlede invasionshær har talt op mod 300 skibe.

Illustration af Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge. Illustration fra The Life of King Edward the Confessor, manuskript fra 1250'erne. Fra: Cambridge Digital Library 

Kortvarig engelsk sejr

Den skandinaviske hær nåede udkanten af York den 20. september 1066. Her slog de en nordengelsk styrke ved Fulford. Den engelske hær under kong Harald Godwinson befandt sig i det sydlige England af frygt for en invasion fra Vilhelm af Normandiet. I løbet af fire dage lykkedes det Harald Godwinson at marchere mod nord, hvor han mødte Harald Hårderåde og jarl Tostig den 25. september 1066 ved Stamford Bridge, hvor dele af den skandinaviske hær var samlet for at modtage gidsler og tribut fra de omkringliggende regioner. I løbet af kampene blev både Harald Håderåde og jarl Tostig dræbt, og englænderne tog sejren. Ud af de op mod 300 skibe, der havde invaderet, var der kun brug for 24 til at tage de overlevende hjem.

Tre dage senere landede den normanniske flåde under ledelse af hertug Vilhelm ved den sydengelske kyst, og den 14. oktober 1066 blev den engelske hær slået ved Hastings. Juledag 1066 blev Vilhelm Erobreren kåret til konge og indledte en ny periode af normannisk herredømme i England.

Slagene mellem den engelske konge og de invaderende hære fra Skandinavien og Normandiet
Kort over slagene mellem den engelske konge Harald Godwinson og de invaderende hære fra Skandinavien og Normandiet. Fra: danmarkshistorien.dk

Slutningen på vikingetiden

Traditionelt betragtes Slaget ved Stamford Bridge som enden på næsten tre århundreders skandinavisk engagement i England. Der fandt dog fortsatte vikingetogter sted, blandt andet blev York plyndret i både 1070 og 1075, og i 1085 planlagde den danske konge Knud 2. den Hellige en ny invasion af England. Togtet blev opgivet på grund af intern uro i Danmark, der i sidste ende førte til Knud den Helliges død i Sankt Albani kirke i Odense.

Om artiklen

Forfatter(e)
Marie Bønløkke Spejlborg
Tidsafgrænsning
1066 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Roesdahl, Else m.fl. (red.): Vikingerne i England - og hjemme i Danmark (1981).

Hadley, Dawn M.: The Vikings in England: settlement, society and culture (2006).

Richards, Julian D.: Viking Age England (2000).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Marie Bønløkke Spejlborg
Tidsafgrænsning
1066 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Roesdahl, Else m.fl. (red.): Vikingerne i England - og hjemme i Danmark (1981).

Hadley, Dawn M.: The Vikings in England: settlement, society and culture (2006).

Richards, Julian D.: Viking Age England (2000).

Udgiver
danmarkshistorien.dk