Selvbetjeningsbutikkernes indtog 1945-1960

Artikler

Før 2. verdenskrig gik de handlende i byerne til købmanden, når de skulle købe ind, og fik her en personlig betjening af den ansatte bag disken. I efterkrigstiden voksede et nyt fænomen imidlertid frem: Selvbetjeningsbutikken, hvor den travle husmor selv tog varerne ned fra hylderne og lagde dem i vognen. Som så mange andre af efterkrigstidens rationaliseringstiltag kom inspirationen fra USA, og trods skepsis blandt nogle vandt det nye butikskoncept hurtigt frem.


I 1950'erne vandt selvbetjeningsbutikkerne indpas i Danmark. Brugsforeningsbevægelsen var i spidsen. Allerede i 1947 lavede Hovedstadens Brugsforening i København et eksperiment med selvbetjening i en del af en af sine butikker, og i 1949 åbnede Esbjerg Omegns Brugsforening landets første helt gennemførte selvbetjeningsbutik. De gode erfaringer herfra gav flere brugsforeninger mod på at overgå til den nye butiksform, og efterhånden fulgte andre med. I 1953 var der 117 selvbetjeningsbutikker i Danmark, i 1957 470.

Selvbetjeningsbutikkerne udkonkurrerede efterhånden de traditionelle købmandsbutikker, hvor man pænt ventede i køen, til det blev ens tur til at blive ekspederet. Herefter kunne man så fortælle, hvad man skulle have, hvorefter købmanden fandt varerne frem. I de nye butikker forsvandt meget af den personlige kontakt til fordel for effektivitet og hastighed.

Inspirationen til selvbetjeningsbutikken

Inspirationen til selvbetjeningsbutikkerne kom fra USA. Her var selvbetjening i detailhandelen påbegyndt allerede i 1916 og havde i 1930'erne fundet den form, vi i dag forbinder med begrebet. Først med USA's dominans i Europa efter 2. verdenskrig blev danske detailhandlere dog interesserede i denne forretningsform. Det skete til dels gennem studierejser til USA, hvor Marshall-hjælpen og andre amerikanske programmer bidrog med deres direkte sigte på at eksportere amerikansk knowhow.

Som tilfældet var med mange andre amerikanske idéers indtog i Danmark i efterkrigstidens første to tiår, skelede danskerne dog også kraftigt til Sverige. Der var i Danmark ofte stor skepsis over for "det amerikanske", og det ser ud som om, man først var villig til at acceptere det, hvis man havde set det fungere i Sverige. I Sverige blev supermarkederne introduceret et tiår tidligere, og førend brugsforeningsfolkene rejste på deres første studietur til USA, var de da også forbi den svenske andelsbevægelses selvbetjeningsbutik i Stockholm, der åbnede i 1946.

Kritikken

Selvbetjeningstanken blev i 1950'erne genstand for en del debat i detailhandelsbranchen. Mange købmænd anklagede idéen for at være udtryk for socialisme og derfor uforenelig med dansk købmandskabs traditioner. De private købmænds kritik hang blandt andet sammen med, at det var brugsforeningerne, som var baseret på andelsbasis, der først havde taget selvbetjeningstanken op. Men der var også modstand mod tanken om, at man med den nye butiksform mistede den for købmandskabet vigtige, personlige kontakt. Kritikerne trak dog i længden det korteste strå.

 

Selvbetjeningsbutikker - Samvirke 1957

Forsiden af brugsforeningernes blad Samvirke er fra 1957. Den slår ikke blot et slag for selvbetjeningsbutikkerne, men også for dåsemad og forskellige særlige brugsfremstillede produkter og for luksusvarer som vin. Samvirke propaganderede på samme tid meget for forbrugersamfundet, hvor et bredt varesortiment til overkommelige priser altid skulle være tilgængeligt for hele befolkningen. Størrelsen på indkøbsvognen afslører dog, at der endnu var grænser for, hvor meget man forestillede sig, pengepungen kunne magte.

Om artiklen

Forfatter(e)
Søren Hein Rasmussen
Tidsafgrænsning
1945 - 1960
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Kåre Ørum Andersen: FDB som Americanizer (2008), upubliceret speciale - Syddansk Universitet

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Søren Hein Rasmussen
Tidsafgrænsning
1945 - 1960
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Kåre Ørum Andersen: FDB som Americanizer (2008), upubliceret speciale - Syddansk Universitet

Udgiver
danmarkshistorien.dk