Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, 1835-49

Artikler

Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug (Trykkefrihedsselskabet) var en forening, der arbejdede for trykkefrihed og folkeoplysning. Selskabet opstod i 1835,efter en kreds af borgere havde overrakt en adresse til kongen, der tog afstand fra en skærpet censurlovgivning. Trykkefrihedsselskabets arbejde bestod i skriftlige udgivelser, tiltag, som skulle virke folkeoplysende, og udbredelse af deres syn på trykkefrihed.

Trykkefrihedsselskabet blev en betydningsfuld forening i 1830-40’ernes Danmark, da selskabet samlede store dele af de toneangivende borgerlige kredse. Foreningen nåede gennem sit medlemsblad ud til den del af befolkningen, der var toneangivende i den offentlige debat. Selskabet var langt den største forening af sin slags i samtiden, hvilket gjorde det til en vigtig aktør, både som folkeoplysende virksomhed og som deltager i debatten om trykkefrihedsspørgsmålet.

Selskabets oprindelse

Trykkefrihedsselskabet blev oprettet i 1835. Forud for oprettelsen havde en række fremtrædende borgere i København afleveret en liberal adresse til kongen.  Adressen var en reaktion på rygter om en skærpet trykkefrihedslovgivning fra enevældens side. Adressen opfordrede kongen til at beholde den gældende censurlovgivning og ikke indskrænke trykkefriheden yderligere. Selskabet blev dannet på baggrund af det netværk, som havde støttet op om adressen til kongen. Blandt adressens initiativtagere var professor Schouw, professor Clausen, professor Sibbern, højesteretsadvokat Høegh-Guldberg og professor Høyen, som også alle var med til at oprette selskabet, og som sad i selskabets første skriftkomité.

Selskabets arbejde

Der var to hovedformål med Trykkefrihedsselskabets arbejde. Dels arbejdede det, som navnet antyder, for trykkefrihedens rette brug, og dels for folkeoplysning. Selskabets arbejde med trykkefrihed skete især gennem udgivelse af artikler i medlemsbladet ”Dansk Folkeblad”, hvor selskabets ledelse og betydelige medlemmer kunne komme med indlæg til den igangværende trykkefrihedsdebat. Folkeoplysningsarbejdet hang i høj grad sammen med trykkefrihedsarbejdet. Gennem folkeoplysning mente selskabet, at kunne skabe grobund for en større trykkefrihed. Omvendt ville en større trykkefrihed også være en god platform for større udbredelse af folkeoplysning. Folkeoplysningsarbejdet bestod primært i bogudgivelser. Værkerne blev omdelt til selskabets medlemmer, og givet til institutioner som fattighuse og hospitaler.

Selskabets organisation

Trykkefrihedsselskabet havde hovedsæde i København. Herudover havde det en række mindre afdelinger rund omkring i landet.

Selskabet var organiseret omkring den halvårlige generalforsamling i den københavnske afdeling, der fungerede som selskabets øverste myndighed. Generalforsamlingen valgte et repræsentantskab, hvor selskabets forskellige afdelinger var repræsenteret efter størrelse. Repræsentantskabet var den forsamling, der tog beslutninger om selskabets bogudgivelser og foreningens øvrige arbejde for folkeoplysning. Fra repræsentantskabet valgtes en bestyrelse, og repræsentantskabet udpegede også en skriftkomité med ni medlemmer. Skriftkomiteen stod for den daglige ledelse af selskabet og i en periode også for redaktionen af medlemsbladet ”Dansk Folkeblad”.

Medlemsbladet ”Dansk Folkeblad”

Selskabets samlende organ var medlemsbladet ”Dansk Folkeblad”, der blev sendt rundt til medlemmerne hver uge. Via dette organ kunne selskabets ledelse, Skriftkomitéen, meddele medlemmerne om de beslutninger, der blev taget. Herudover blev der i bladet trykt artikler om trykkefrihedsdebatten og artikler, der havde et folkeoplysende indhold.

”Dansk Folkeblad” blev i selskabets første år redigeret af selskabets ledelse, Skriftkomiteen. Funktionen som redaktør overgik i 1839 til en ansvarshavende redaktør. Den første blev F.C. Olsen.

Selskabets sidste tid

I løbet af 1840’erne forlod Trykkefrihedsselskabet i høj grad deres arbejde med folkeoplysning, og koncentrerede sig mere om det politiske. Den politiske drejning af  selskabet fik flere medlemmer til at melde sig ud. Herudover nedlagde man medlemsbladet ”Dansk Folkeblad”, men bibeholdt selskabet for at kunne betale en voksende gæld af med indkomsten fra kontingentet. Nedlæggelsen af ”Dansk Folkeblad” førte til endnu flere udmeldelser. I løbet af enevældens sidste år sygnede Trykkefrihedsselskabet langsomt hen og  dets politiske virksomhed var til sidst ogsåbeskeden

Om artiklen

Forfatter(e)
Helle Nissen Gregersen
Tidsafgrænsning
1835 - 1849
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. november 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Nielsen, Sigurd (1954): Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug. I: Historiske Meddelelser om København, 4. række bind IV, side 225-364.

Udgiver
danmarkshistorien.dk