Sandvig

Artikler

Allinge og Sandvig er oprindeligt opstået som små fiskerlejer på Bornholms nordkyst, og de har formentlig også fra tid til anden fungeret som overfartssted til Skåne. I middelalderen var de to fiskerlejer vigtige i forhold til fiskeriet og handel med fisk.

Købstaden 1536-1850

Allinge og Sandvig har formentlig aldrig officielt fået købstadsrettigheder, men fra 1600-tallet har de haft visse særrettigheder. I hvert fald fra 1700-tallet og frem har de i praksis fungeret som en købstad, idet der blev losset og ladet fra havnen, og der blev handlet i de to efterhånden sammenhængende byer.

Industrialisering og byvækst

I 1873 anlagdes nord for Allinge Hammeren Granitværk (fra 1891 Bornholms Granitværk), og i de efterfølgende år åbnedes flere andre stenbrud på egnen. De to byer havde en betragtelig befolkningstilvækst i slutningen af det 19. århundrede, hvilket primært må tilskrives granitindustrien, der blev egnens altdominerende arbejdsgiver. 200 arbejdere var o. 1900 beskæftiget i de to byers 4 stenhuggerier, mens Bornholms Granitværk uden for byerne beskæftigede 350 arbejdere. I 1913 førtes jernbanen fra Rønne til Sandvig, og både Allinge og Sandvig fik anlagt egentlige havne i midten af det 19. århundrede.

Industribyen 1900-1970

Bortset for den store granitindustri og en mindre fiskeindustri blev de to byer, der efterhånden voksede sammen, kun i ringe grad industrialiseret. Som konsekvens heraf nåede befolkningstallet i det 20. århundredes første år sit hidtidige maksimum (ca. 2.700), en vækst, der var godt hjulpet på vej af svenske indvandrere, der fandt arbejde i granitindustrien. I resten af århundredet var indbyggertallet mere eller mindre konstant svagt faldende. Virksomhederne var få og små og servicerede først og fremmest byen og dens opland. Turisme blev i stigende grad en næringskilde, og flere hoteller og pensionater skød op, men i 1940 var 56 procent af den erhvervsaktive befolkning stadig beskæftiget inden for industri og håndværk.

Efter industrien 1970 til i dag

De fleste granitbrud lukkede i løbet af det 20. århundrede, og det største ved Hammeren blev totalt afviklet i 1970’erne. Servicevirksomhed og handel (primært i forbindelse med den store turisme) er blevet de altdominerende erhverv i de sammensmeltede byer. Inden for de to sektorer er tre fjerdedele af de erhvervsaktive beskæftiget (2002). I 1970’erne stoppede faldet i befolkningskurven, der siden har fundet et stabilt leje i underkanten af 2.000.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juli 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk