Samfundspartiet: Partiprogram, 1933

Kilder

Kildeintroduktion:

Samfundspartiet blev stiftet i 1932 af sognerådsformand M.P. Jensen, redaktør Johannes Magnild og forstander Chr. Madsen Jensen. Partiet fik aldrig nok underskrifter til at deltage i nationale valg og sluttede sig i stedet senere til Venstre.
I partiprogrammet fra 1933 ønskes et opbrud fra klassepolitikken. I stedet skal man samarbejde for fælles anliggender og genskabe folkets enhedsfølelse. 

Samfundspartiet!

PAA ET TIDSPUNKT, saa mørkt som nogensinde i Danmarks Historie, hvor de sociale og økonomiske Tilstande i vort Folk maa vække Bekymring hos enhver rettænkende Mand og Kvinde, har vi fundet det nødvendigt at danne et nyt Parti for at søge at samle Befolkningen i By og Land til Imødegaaelse af Tidens Vanskeligheder.
Enkelte vil maaske spørge om vi ikke har Partier nok? Jo, vi har Partier nok, dersom de nuværende Partier enigt vilde gøre »Dagens Gerning«, men disse Partier er alle Klassepartier, der hver trækker til sin Side - dyrker Klassepolitiken, hver for at faa saa meget til sin Klasse som muligt, og dog ser vi, at ingen af Parterne varigt faar noget til sine. Socialdemokratiet, der varetager Arbejdernes Interesser, høster Arbejdsløshed, Understøttelse og Fattigdom. Venstre, der kun tænker paa Landbruget, høster Armod og Tvangsauktioner til sine. De gamle Sandheder gentages, at Krig og Kamp skaber Nød og Elendighed, men Partipolitikerne vil intet lære deraf, de vil fortsætte Kampen, indtil alle - ogsaa de andre Partier i Samfundet - bliver lige saa daarligt stillet som de kæmpende Parter selv.
Derfor har vi ikke Partier nok, vi savner et Parti - og vi savner det haardt! Derfor har vi dannet et nyt Parti, der vil gaa den modsatte Vej, - der vil modne Befolkningen til et frugtbart Samarbejde for dets Fællesanliggender, samt gøre en Indsats for at genskabe Folkets Enhedsfølelse.
Vi vil stævne Folk fra Land og By til Samarbejde, vi vil bringe Landets og Byens Befolkning til at forstaa, at begge Parter er lige leveberettigede, og at den ene ikke kan undvære den anden.
Vi tager ikke Parti, hverken for Kapitalisme eller Socialisme. De gode og nyttige Synspunkter, der maatte fremkomme fra begge Sider, vil vi støtte, og begge Parters Udskejelser vil vi bekæmpe.
Klassekampen, der er alles Kamp mod alle, er de nuværende Partiers Resultater, og skal vi komme frelst gennem de nuværende Vanskeligheder, maa klassekampen ophøre.
Der er ikke mere Raad til at sprede, Tiden kræver Samling, og Borgere fra alle Samfundslag, saavel Arbejder som Bønder, Handlende som Haandværkere, der vil være med at udrydde Klassekampen, og som ønsker en gennemgribende Bedring af de nuværende Forhold, opfordres til at støtte Samfundspartiet, til Gavn for Land og Folk.
Den golde Partipolitik er kørt uhjælpelig fast. Kun gennem en Udrensning og Fornyelse af Partier og Rigsdag kan vi naa frem til bedre Forhold og bedre Tider.

Samfundspartiets Hovedformaal.

Samfundspartiet vil rejse Folket Vilje til en samlet Anstrengelse for effektivt at rette de nuværende Forfaldstilstande og skabe Betingelser for bedre Samfundsforhold. Det vil arbejde for politisk Afspænding og Fremme af Forstaaelsen mellem Land og By, samt mellem de forskellige Folkeklasser, ved at føre en Politik med ligelig Hensyntagen til alle Erhverv og alle Kredse af Befolkningen.

Samfundspartiets Arbejdsprogram:

I
Samfundspartiet vil virke for Folkets aandelige, politiske og økonomiske Frigørelse og Ligeberettigelse

II
Arbejdsgivere og Arbejdere maa af eget Initiativ virke for Fjernvise af det teoretiske Modsætningsforhold mellem Kapital og Arbejde, saaledes at den faktiske Fællesinteresse i det produktive Samarbejdes Fremme styrkes og bevares.
For at undgaa samfundssødelæggende Arbejdskampe maa saadanne Arbejdskonflikter, som ikke bilægges ved Forligsinstitution, løses ved Voldgift under medvirkning af de andre derunder lidende Parter som Meddomsmænd.
Det er af afgørende Betydning, at der skabes Rentabilitet saavel i Landbruget som i Byerhvervene, og kan den frie Valutanotering samt Lettelse i Ejendomsskatterne ikke genskabe Rentabiliteten i det almindelige Landbrug, bør der, i Overensstemmelse med Samfundspartiets Hovedformaal, træffes ekstraordinære Foranstaltninger.
Ejendomsskatterne beregnes efter Kapiteltakst. Jordudstykningen fortsættes, saa snart der er Betingelser til Stede for en sund Udvikling.

III
Alle Afgifter, som Motorkørende betaler, anvendes udelukkende til Dækning af Vejudgifter. Afgifterne lægges saaledes, at Erhvervskørende opnaar Lettelser og Befolkningen tilsvarende Besparelser.
Der tilsigtes Centralisation af vort Vejvæsen.
Den private Ejendomsret respekteres, og den frie, selvstændige Nærringsudøvelse, med ensartet Beskatning under lige Forhold inden for Erhvervene, hæves og sikres. Der føres Tilsyn med, at Befolkningen under lige Forhold indenfor Erhverne, hævdes og sikres. Der føres Tilsyn med, at Befolkningen ikke udnyttes af samfundsskadelige Trusler og Monopoler af privat eller offentlig Art.
Statsstøtte til Forfattere og Kunstnere – og iøvrigt alle Statstilskud – bortfalder eller nedbringes til det mindst mulige.
Det kgl. Tanter overgaar til privat Drift.
De Danske Statsbaner overgaar til privat Drift, forsaavidt det ikke ved bedre Organisation og større Økonomi lykkes at begrænse og afskaffe det store og permanente Driftsunderskud, der er en væsentlig medvirkende Aarsag til den tyngende Overbeskatning af det private Erhvervsliv.
For iøvrigt at lette det ulidelige Skattetryk, afhjæpe Kapitalnøden og atter fremme den private Foretagsomhed, indføres i den offentlige Administration strengeste Sparsommelighed og større Forenkling.
For yderligere at sikre og fremme Folkets økonomiske Frigørelse nedbringes Stats- og Kommunegælden, Rentebyrden lettes ved planmæssig Konvertering til en lavere Rentefod, og Forudsætningen herfor skabes ved at genindføre sunde principper i det offentlige Finansstyre, saa Tilliden genoprettes.

IV
Der bør gøres en virkelig Indsats for effektiv Bekæmpelse af Arbejdsløsheden ved en bedre Arbejdsfordeling.
Dansk Arbejde skal nyde Fortrinsret overalt i den offentlige Husholdning, og Stats. Og Kommunearbejder maa kun i yderste Nødfald gaa til Udlandet.
Mand og Hustru maa ikke begge have Embede inden for Stat eller Kommune.
Mænd, der er ansatte i Statens eller Kommunens Tjeneste, eller deres Hustruer, maa ikke drive selvstændig Erhverv. Læger og andre fastansatte inden for Stat, Amt eller Kommune maa ikke uden særlig Tilladelse have privat Praksis.
Til Fremme af den enkeltes Pligt- og Ansvarsfølelse omlægges Arbejdsløshedsunderstøttelsen saaledes, at man mere kommer ind paa Forsikringsprincippet.
Boligudflytningen, fra alle større Byer til eget Hjem paa Grund fremmes, under Bevarelse af det private Initiativ, med alle til Raadighed staaende Midler.
Yngre, ugifte Mennesker, i hvis Arbejdsfag herseker permanent Arbejdsløshed, lettes Overgangen til andet Arbejde i By eller på Land.
Syge, Invalider og Gamle har krav paa Hjælp fra Samfundets Side under derved at miste borgerlige Rettigheder.

V
Der maa med al fornøden Varsomhed føres en aktiv og bevægelig handelspolitik, med Gensidighedsprincippet som almen Ledetraad, idet der tages størst mulig Hensyn til de Lande, der ikke lægger Importen af danske Vare Hindringer i Vejen. Ved en saadan smidig Handelspolitik støttes Landbruget, Industri og Handel, og der bidrages effektivt til Løsningen af vort kritiske Beskæftigelses problem.

VI
De til Fremme af Borgernes nødvendige Fællesanliggender fornødne Midler fremskaffes dels ved rimelige Beskatning af Indkomst og Formue, dels ved indirekte Skatter og Afgifter af rimeligt Omfang.
Ved eventuelle Toldforanstaltninger er det paakrævet at virke, dels for en Nedsættelse af Tolden paa visse Raa- og Hjælpestoffer, dels for nogen Forhøjelse af Tolden paa en Række Færdigvarer, særligt – men dog ikke udelukkende – paa Færdigvarer af Luksuskarakter, idet saadanne Varer, forsaavidt de overhovedet er paakrævet, med samfundsøkonomisk Fordel maa kunne fremstilles eller færdiggøres indenfor Landets egne Grænser.
Toldforanstaltninger bør dog anvendes uden Overilelse og med al fornøden Varsomhed, samt efter en gennemgribende Revision af Toldlovens enkelte Positioner.
Grundværdistigningensskatten udvides. Naar offentlig Vejbygning eller andre offentlige Foranstaltninger medfører en varig Stigning af Grundværdien, sikres der Stat eller Kommune Andel i denne, med Samfundets Midler nyskabte Fortjeneste, dog altid saaledes, at ingen Grundværdistigning kan medføre forøget Skattepligt, forinden den nøje er fastslaaet ved effektiv Salg af det paagældende Areal.
Med Undtagelse af Kongen og Kronprinsen, bør Medlemmer af det kongelige Hus være skattepligtige i Lighed med Landets øvrige Borger.

VII
Det erkendes at et afkristnet Folk fører til Umoralitet og Kulturelt Forfald.
Samfundspartiet vil derfor, i Grundlovens Aand, beskytte den evangelisk-lutherske Folkekirke (idet Partiet bl.a. ønsker den nuværende Kirkelovgivning suppleret med Bestemmelser, der er tilstrækkelige til at Henlægge alle Tros- og Lærespørgsmaal til en Myndighed, som forpligtiget paa Folkekirkens Bekendelsesskrifter), samt bibeholde Religionsundervisningen i Skolen.
Det er Skolens Opgave at styrke Slægtens og den enkeltes Ansvarsfølelse og Retsbevidsthed, bl.a. gennem Religion, Historie og Statslære.
Den skal ved en hensigtsmæssig og ansvarsbevidst undervisning og Opdragelse af den opvoksende Slægt arbejde paa dennes Dygtiggørelse til selvstændige, ansvars- og retsbevidste Samfundsborgere.
Samfundspartiet vil værne den opvoksende Slægt mod politiks Paavirkning af enhver Art i Skolen.

VII
Da landets Forsvar er nyordnet ved Samarbejde af et Folkeflertal, bør der ingne Ændrig ske deri, inden den nye ordning er bragt til Udførelse, og man ser, hvorledes Ordningen virker, og om den opfylder vore Folkeforbundsforpligtelser.

IX
Valgloven ændres saaledes, at Rigsdagsmændenes Antal klækkeligt formindskes.

X
Samfundspartiet vil modarbejde alt politisk Misbrug med Henblik paa personlig Vinding og derved bidrage til at føre Folkestyret tilbage til sin oprindelige og uangribelige Form i det danske Samfund.

Samarbejde i Stedet for Klassekamp.
Arbejde i Stedet for Understøttelse.
Rentabilitet i Stedet for Dobbelterhverv.
Færre Lovgivere og bedre Love.
Ikke ret lette – men det Rette.
Samfundshensyn over Partihensyn.

Om kilden

Dateret
1933
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks partiprogram samling
Kildetype
Partiprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. november 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1933
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks partiprogram samling
Kildetype
Partiprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. november 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk