Sæbybanen

Artikler

Allerede i midten af 1800-tallet drøftedes blandt de mest indflydelsesrige borgere i Sæby muligheden for at etablere en jernbane med Sæby og dets opland som vigtige stationer. Vendsysselbanen der påbegyndtes i 1871 gik dog i første omgang udenom Sæby, men i 1899 åbnedes Sæbybanen, som skulle få stor betydning for udviklingen i Sæby og omegn. I 1960’erne blev de små baner i Vendsyssel dog overhalet af udviklingen i bilismen og Sæbybanen lukkede i 1968.

Baggrund

Efter statsbanen Randers-Aalborg blev oprettet i 1869 opstod idéen om en fortsættelse af jernbanen op gennem Vendsyssel til Frederikshavn. Mange fremsynede gård- og købmænd opfattede tidligt, at en jernbane gennem deres by ville skabe et helt nyt samfund, hvor mulighederne for velstand og handel ville øges markant. Ikke mindst i Hjørring så man mulighederne, så da Vendsysselbanen blev påbegyndt i 1871, var det med en banestrækning fra Aalborg over Hjørring og videre til Frederikshavn. I første omgang gik jernbanen således udenom østkysten og dermed også Sæby, hvilket dog ikke mindskede interessen for en jernbane i byen.

Der var stor interesse i Sæby for at få anlagt en jernbane fra Nørresundby til Frederikshavn, som skulle føres gennem Sæby, for dermed at skabe grobund for mere samhørighed og vækst på østkysten. Men der skulle nogle visionære initiativtagere til, førend idéen kunne realiseres. Godsejer Scavenius, som ønskede en jernbane så tæt på sine jorder som muligt, indkaldte delegerede fra alle interesserede kommuner til stormøde på Flauenskjold Kro nær Sæby den 17. juni 1883. På mødet var der bred enighed om, at en jernbane ville være fordelagtig for velstanden i og omkring Sæby. Der skulle dog gå endnu 16 år før Sæbybanen endelig kunne oprettes i 1899.

Banens betydning for området

Allerede i jernbanens første leveår var det tydeligt, at den havde vidtrækkende betydning for samfundsforholdene i Sæby og omegn.

Især for Sæbys livsnerve, havnen og fiskeriet, betød jernbanens komme nye rammer og vilkår. Havnen var stadig af stor betydning, men der skete et skifte i anvendelsen af havnen og fiskeriet. Op til 1800-tallets sidste årtier afhang økonomien af udskibning af varer og andet gods. Havnen havde været det sted, hvor flest mennesker ernærede sig, især som fiskere og sælgere. Fiskeriet, og især afsætningen af fangsten, foregik på primitiv facon, hvor fangsten blev kørt på trillebøre til byen og solgt til bybefolkningen og de tilrejsende landboer. Netværket for afsætningen var således minimalt og begrænsede sig til de, der mødte op på markedet. Efter jernbaneanlæggelsen i Frederikshavn i 1871, og Sæby i 1899, skabtes nye muligheder for salg af fisk til et større marked. Det gav også grobund for nye virksomheders opståen i Sæby; vodbinderi, bedding og skibsbyggeri samt en hermetikfabrik.

Også for den almene borger var jernbanen en nyudvikling, der ansporede til effektiviseringer og større fremkommelighed. Før 1899 var dagvognen eneste mulighed for at komme til Aalborg. Det var en lang og møjsommelig rejse, idet man måtte tage af sted fra Sæby om aftenen og først ankom til Aalborg næste morgen. Turen indebar to hesteskift i henholdsvis Flauenskjold og Hjallerup. Det var en lang nats rejse at blive befordret til den nordjyske hovedstad, der var bindeleddet til resten af Jylland. Det gjaldt uanset om man ville handle, sælge eller blot skulle på familiebesøg. Efter Sæbybanens anlæggelse kunne turen gøres på omkring 3 timer.

Sæbybanens død

Udviklingen i privatbilismen dræbte i anden halvdel af 1900-tallet behovet for de gamle jernbaner i Vendsyssel. I starten af 1960’erne fremlagdes fra offentlig side planerne om den første motorvejsetape i Jylland, strækningen mellem Århus og Aalborg, som åbnede i 1969. Dette, og udbygningen af de mange hoved- og landeveje nord for Aalborg, fik antallet af jernbanepassagerer til at falde markant. Den logiske slutning blev, at Sæbybanens sidste tog rullede ud af skinnerne den 31. marts 1968.

Der kan ikke herske tvivl om, at den nye form for infrastruktur, der skabtes i starten af det tyvende århundrede, afstedkom en rivende udvikling indtil midten af 1900-tallet, hvor bilismen tog over og dermed overflødiggjorde de gamle jernbaner. Østvendsyssel oplevede en markant fremgang, både befolkningsmæssigt, økonomisk og teknologisk i starten af århundredet, og Sæbybanens havde i sin levetid stor betydning for denne udvikling.

Om artiklen

Forfatter(e)
Jens Bomholt
Tidsafgrænsning
1899 - 1968
Medietype
Tekst, Illustration
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Gregersen, Hans: Sæby – en købstads historie (2008)

Hansen, Bent: Frederikshavn i stilstand og fremgang 1818-1968 (1968)

Jensen, Niels: Nordjyske jernbaner (1976)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Jens Bomholt
Tidsafgrænsning
1899 - 1968
Medietype
Tekst, Illustration
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Gregersen, Hans: Sæby – en købstads historie (2008)

Hansen, Bent: Frederikshavn i stilstand og fremgang 1818-1968 (1968)

Jensen, Niels: Nordjyske jernbaner (1976)

Udgiver
danmarkshistorien.dk