S. Rasmussen: "Betinget Valgret!" 1946

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne tekst fra tidsskriftet Frit Danmark den 19. juli 1946 er et indlæg i en principiel debat om demokratibegrebets indhold, som udspillede sig i danske dagblade og tidsskrifter mellem juli 1945 og december 1946. I debatten deltog flere af tidens mest toneangivende intellektuelle. Tidsskriftet Frit Danmark var et organ for modstandsbevægelsen, som blev videreført efter besættelsen. Du kan læse mere om debattens mange diskussioner og deltagere i undervisningstemaet Demokratidebatten 1945-46.

Jeg har med største Interesse fulgt den Debat, som fremragende Personer indenfor dansk Aandsliv har ført i "Frit Danmark", og forøvrigt ogsaa i Kroniker i Dagspressen, om Muligheden for at fjerne Faren for en Genopstaaen af Nazismen i en eller anden Form i Fremtiden.

Jeg har forstaaet, at man ikke i særlig høj Grad frygter en væbnet og voldelig Omstyrtning af Demokratiet gennem Statskup el. lign. fra en lille Klikes Side, da den demokratiske Stat raader over tilstrækkelige Magtmidler til at imødegaa saadanne; man frygter derimod, at en udemokratisk Bevægelse ved demagogisk Agitation skal kunne faa Medvind hos saa store Dele af Befolkningen, at den derved kan overtage Magten - hvad der faktisk fandt Sted i Tyskland - og det er da ogsaa denne Fare, jeg vil beskæftige mig med og vise et Middel imod.

Jeg er klar over, at den Tanke, jeg nu fremsætter, er meget revolutionerende, maaske uigennemførlig, men paa den anden Side tror jeg, at "Frit Danmark" er et Blad, som ikke er bange for at give Plads for nye Ideer, selv om de kommer fra en jævn Mand, naar de gaar ud paa at værne Demokratiet. Forøvrigt er det muligt, at Tanken tidligere har været fremme, jeg ved det ikke; men i den siden 5. Maj førte Debat har jeg ikke truffet den. Tanken er intet mindre end en Begrænsning af Vælgerskaren til de Borgere, som kan godtgøre, at de er i Besiddelse af den politiske Indsigt, den Viden om nationale og samfundsøkonomiske Problemer og det Kendskab til et demokratisk Samfunds Funktioner, som alene kan garantere, at de aldrig vil bukke under for en demagogisk, udemokratisk Propaganda.

Har da ikke alle Vælgere i det oplyste Danmark disse værdifulde Egenskaber? Ja, Gud bedre det, men for den, som gennem Omgang med mange Mennesker fra alle Kredse, har haft Lejlighed til at konstatere den Begrebsforvirring og Uvidenhed om de mest elementære samfundsmæssige Problemer, der hersker, maa Svaret blive nej! Men kunde man skabe et System - en Slags Vælgereksamen - til en Frasortering af de uvidende og indifferente Vælgere, saa kunde alle nuværende og kommende politiske Spekulanter gaa hjem og lægge sig.

- Altsaa Afskaffelse af den lige og almindelige Valgret og Genindførelse af den privilegerede - vil man sige: Nej, paa ingen Maade, for tidligere vilde dette sige, at Betingelserne for Valgret var knyttet til f. Eks. Jordbesiddelse, bestemt Stand eller Indtægtsklasse, som kun faa Vælgere kunde opfylde. Men jeg mener, at Valgret bør være betinget af, at Vælgeren først har benyttet sig af den Adgang, som ethvert normalt begavet Menneske har - eller burde have - til at skaffe sig Oplysning om, hvad han eller hun i Grunden er med til at stemme om.

- Men hvordan skulde denne Sortering saa foregaa? Ja, her er jo den største Vanskelighed, men jeg har ogsaa en Løsning paa dette:

I hver Valgkreds oprettes et permanent Udvalg, sammensat af kyndige Folk med de rigtige Kundskaber, til hvilket enhver myndig Person kan henvende sig for at blive optaget paa Valglisten. Han maa da først - ganske som ved en Eksamen - gøre et eller flere Greb i en Kasse med Opgaver eller Spørgsmaal, hvis Besvarelse forudsætter Kendskab til et demokratisk Samfunds Indretning og Funktioner.

Godkendes Svarene, tildeles Valgret uden videre!

Dette er Hovedtrækkene ved Ordningen, Detailler vedrørende Valgretsalder, Udvalgets Sammensætning, Svarenes Bedømmelse o. s. v. er der ingen Grund til at komme ind paa her. Men Fordelene er indlysende: Reformen vilde medføre, at de politiske Partier maatte bandlyse alle Fraser og lægge Vægt paa oplysning. Personer, som er ligegyldige eller ikke mener at kunne bestaa, vil simpelthen undlade at forsøge, og andre, som fejlagtigt regner sig for værdige, vil dumpe og derefter gaa i Gang med at indhente det forsømte i Studiekredse eller ved Selvstudium.

Den her skitserede Reform overlader jeg nu "Frit Danmark"s Læsere, og jeg vil gerne, at den bliver diskuteret i Bladets Spalter. Men maaske har andre bedre Ideer til Sikring af de fremskredne og oplyste Vælgeres Indflydelse.

Om kilden

Forfatter(e)
S. Rasmussen
Dateret
19.07.1946
Oprindelse
Frit Danmark nr. 15, 19/7 1946. Trykt i Rasmussen, S. H. og Nielsen, N. K. (red.): Strid om demokratiet (2003), s. 228-230.
Kildetype
Avisartikel, Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
21. maj 2009
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Forfatter(e)
S. Rasmussen
Dateret
19.07.1946
Oprindelse
Frit Danmark nr. 15, 19/7 1946. Trykt i Rasmussen, S. H. og Nielsen, N. K. (red.): Strid om demokratiet (2003), s. 228-230.
Kildetype
Avisartikel, Debat
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
21. maj 2009
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk