Revyvisen ’Vi hvisker!’ fra Sommerrevyen i 1885

Kilder

Revyvisen ”Vi hvisker!” er skrevet af revyforfatterne Charles Kjerulf (1858-1919), Axel Henriques (1851-1935) og Anton Melbye (1861-1929). Visen blev skrevet til Sommerrevyen 1885: Et Eventyr i Rosenborg Have, der havde premiere på Frederiksberg Morskabsteater den 21. juli 1885. Forestillingen adskilte sig radikalt fra de tidligere revyer i Danmark, og den blev begyndelsen til den satiriske stil, som kom til at dominere revygenren efterfølgende. Visen afspejler nemlig, hvordan revyen fik karakter som en form for ventil for harme og urimeligheder i samfundet. Danmark befandt sig netop midt i en tilspidset indenrigspolitisk situation, der i 1885 havde varet i knap otte år. En uforsonlig politisk magtkamp udspillede sig mellem Højre-regeringen med J.B.S. Estrup (1825-1913) som landets konseilspræsident og Folketinget med Venstrepolitikeren Christen Berg (1829-1891) i spidsen. Den betændte politiske situation førte til, at Estrup fra 1885 til 1894 hvert år hjemsendte Rigsdagen før finanslovsforhandlingernes afslutning og i stedet regerede på baggrund af provisoriske finanslove. Den politiske situation er således centrum i visen og fremmanet i de enkle vers. Hvad man hviskede om, og ikke turde sige højt, var, at Estrup med de provisoriske finanslove, der gik under navnet "de barberede pudler", havde brudt Grundloven. Med revyforfatterne Kjerulf, Henriques og Melbye introducerede Frederiksberg Morskabsteater til en ny revyform, hvor landets magthavere satirisk blev portrætteret og parodieret på revyscenen. Visen ”Vi hvisker!” markerede netop den nye revyform.      

Forside af nodehæftet til Sommerrevyen 1885: Et Eventyr i Rosenborg Have. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Vi hvisker!


Allegro moderato

(1)

Man plejed her i Landet

at tale frit blandt andet,

men saa kom der Ministre,

som skyde Ryg og gnistre,

saa snart en kraftig Lunge

ej holder Tand for Tunge.

Saa længe de så bidsk’er

Vi hvisker!

Vi hvisker!

(2)

Vort Embedspersonale

er alle Mand loyale.

De rører ej Portrætter,

for gør de det, saa æ’ der!

Mod Tidens Aand de dundrer,

Vort Landsting de beundrer

og bukker dybt og smisker,

men de hvisker!

Gud hvor de hvisker!

(3)

At kalde vor Finantslov

en Pudel er mod Lands Lov,

naar man mod den begår sig,

af Berg man Næser[1] faar sig.

Og Thomsen på sin Mund fik,

men Hage[2] Næsen undgik,

for mens han Estrup pisker

Han hvisker.

Han hvisker.


(4)

I blandt de liberale

en Købmand holdt en Tale

om no’et, man ikke nævner,

og straks man Fyren stævner.

Saa rædsomt man ham skræmmed’,

at nu han gaar i Hjemmet

blandt Sukker og blandt Svedsker

og hvisker!

og hvisker!           

 


[1] Næse: Irettesættelse.

[2] Hage: Christopher Hage (1848-1930). Medlem af Folketinget for grupperingen Børsoppositionen, der ligesom partiet Venstre var kritiker af Højre-regeringen.

Om kilden

Dateret
21.07.1885
Oprindelse
Charles Kjerulf, Axel Henriques og Anton Melbye (Frederiksberg Morskabsteater). Trykt og udgivet i nodehæftet fra Sommerrevyen 1885: Et Eventyr i Rosenborg Have.
Kildetype
Sangtekst
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. februar 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
21.07.1885
Oprindelse
Charles Kjerulf, Axel Henriques og Anton Melbye (Frederiksberg Morskabsteater). Trykt og udgivet i nodehæftet fra Sommerrevyen 1885: Et Eventyr i Rosenborg Have.
Kildetype
Sangtekst
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. februar 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk