Reportage fra den internationale kvindekongres, Politiken 27. august 1910

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 26.-27. august 1910 fandt den Anden Socialistiske Internationale Kvindekonference sted. Konferencen blev afholdt i Folkets Hus i København som led i kongressen for Anden Internationale, den internationale sammenslutning af socialist- og arbejderpartier. De tre hovedpunkter til debat var 

  • Fastlæggelse af taktik til styrkelse af det internationale samarbejde mellem socialistiske kvinder.
  • Midler og taktik til at sikre den kvindelige stemme- og valgret.
  • Samfundets omsorg for mor og barn.

Et afgørende resultat ved konferencen var indstiftelsen af en international kampdag for kvinder, der ved en senere lejlighed i 1920 blev fastsat til 8. marts.

Nedenstående reportage af journalisten Kristian Dahl blev bragt i Politiken 27. august 1910. Den udmærker sig ved sin stemningsrapport og ved at sammenligne kvindernes konference med den samtidige sømandskonference, der også fandt sted i København. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at Kristian Dahl var mere optaget af at skrive om mødets kvindelige kendisser end selve debatten. Når det politiske indhold endelig nævnes til sidst, så bliver det alligevel overskygget af kommentarer om talernes udseende.

Politikens tegninger af kvinderne på socialistiske kvinders internationale kongres i Folkets Hus 1910

Politiken havde denne potrætsamling af nogle af de
fremtrædende kvinder ved kongressen på forsiden 27. august. 1910

Paa Kvinde-Kongres.

Kvinder fra 16 Lande samlede i Folkets Hus.

Denne Kongres ser igen helt anderledes ud end de andre. Medens Sømændene under Forhandlingerne damper ad deres Shagpiber, saa Taagen under Loftet er til at skære i, er Lokalet, hvor Kvinderne samles, fyldt af Blomsterduft.

Da vi igaar Morges Kl. 9 traadte ind i den store Sal i Folkets Hus paa Jagtvejen, var det første vi fik Øje paa, en Række høje, slanke Blomsterglas med Eftersommerens brogede Flora i store Duske hen over de lange Borde. Og i hver af de store Dokumentmapper, som var henlagte paa alle Pladser, var stukket en rød Rose. Det saa nydeligt ud og mildnede straks en Smule den strenge Saglighedens Alvor, som slog En i Møde fra de tykke, sorte Mapper.

Kendte Damer.

Det er jo de socialistiske Kvinder, der holder Kongressen. Nogle af dem er Hustruer eller nære Slægtninge af nogle af de mest betydende fremmede Socialister, der har meldt sig til den kommende Uges store Kongres, andre staar som isolerede Kvindesagforkæmpere.

Der er Fru Dora Montefiore, en af de engelske Stemmeretskvinders ivrigste og talentfuldeste Førere. Hun var blandt dem, der nægtede at betale Skat, før de fik Valgret, og hendes Navn er velkendt i England. Der er Gladstones Niece, Fru Mac Donald, en ganske beskedent udseende lille Dame, og den østrigske Forfatterinde Adelheid Kopp, der er Redaktør af Bladet Die Arbeiterin, og hvis Bog om et Proletarbarns Historie har vagt overordenlig Opsigt.

Endelig Fru Klara Zetkin fra Stuttgart, der valgtes til Kongressens Præsident, og som vel er en af de Kvinder i Europa, der har gjort det største Arbejde for Kvinders Ligeberettigelse, dels gennem det Blad, Gleichheit, hun redigerer, og som har 30.000 Abonnenter, dels ved en ihærdig Foredrags-Agitation.

Ved Siden af hende tager vore egne kvindelige Koryfæer sig lidt tamme ud. Vi ser Alderspræsidenten iblandt dem, Fru Johanne Meyer, bestandigt lige ungdommelig i hvid-blaastribet Tallormade-Frakke over en hvid Kjole, Borgerrepræsentanten Frk. Crone i tyldækket sort Nedringethed, Fru Olga Hoffmann, der ikke kan dølge et lille Kjøbenhavnerinde-Smil, da den tyske Patos svulmer altfor bredt, og den lille, nydelige Fru Elisabeth Mac - identisk med den Frk. Elisabeth Jørgensen, der i sin Tid gjorde sig bemærket ved at tale paa Revolver-Anarkistens Grav paa Assistentens.

Fru Mac er den danske Komités Leder. Med sine æblerøde Kinder og de bløde Træk under det blonde Haar ser hun ud, som om hun lige var fyldt de Atten. Hun vækker de Fremmedes Forbavselse. De har øjensynlig ondt ved at forstaa, at saadan et Barn allerede kan have erhvervet sig en Førerstilling blandt danske Kvinder; de Ledende blandt udenlandske Damer er jo noget mere til Aars. Men Fru Mac, der taler flydende Engelsk og optræder med en klædelig Blanding af Sikkerhed og kvindelig Beskedenshed, klarer Situationen med Glans.

Kongressen aabnes.

En lille halv Time over Tiden aabnedes Kongressen. Gutenbergkoret sang en Kantate af Hr. A. C. Meyer paa Melodien „Snart er Natten svunden", hvorefter Fru Zetkin tog ordet. Vi citerer første Vers af Hr. Meyers Digt:

Vær velkommen Kvinder,
som fra fjern og nær
søger Lysets Tinder,
vær velkommen her,
lad Jert Kampraab gjalde
for det Godes Vækst,
vil vil Ret for Alle,
det er Dagens Tekst.

Fru Klara Zetkin, en ældre Dame med Fjerhatten praktisk fastgjort ved et hvidt Rændel om Nakkeknuden, taler med en Kraft, som imponerer.

Genossinnen! udraaber hun, med hemmelig Hjertebanken gik vi til den første Kongres i Stuttgart for 8 Aar siden.

Det er let at skønne, at Fruen forlængst lykkeligt har overvundet den lille Svaghed. Hendes Stemme er fast og gennemtrængende, og hun fægter snart med Stanglorgnetten, saa Brilleglassene i deres Skildpaddeindfatning flyver ud af Stangen, snart med den knyttede Haand, mens hun raaber:

-Al Beyndelse er vanskelig. Men hvordan gik det ikke med Kristendommen! Først var der kun én, saa blev de tolv, saa Hundrede og nu Millioner. Saadan skrider ogsaa den internationale Kvindebevægelse frem. Intet kan hindre den! Vi har skredet over Landene, sejlet over Vandene og er komne hertil, og vi spørger: Kan Nogen pege paa Grænsepæle! Jeg ser dem ikke!

Fru Zetkin har aabenbart ikke hørt om de Grænsepæle, Englændere og Tyskere paa Sømandskongressen har haft travlt med at ramme ned. Eller hun vil maaske hævde, at Kvinderne føler mere internationalt end Mændene. I alt Fald slutter hun, efter at have talt om Kvindens tonefulde Vej mellem Pligten mod Hjemmet og mod Samfundet, med en Bemærkning om, at Taktiken maa være forskellig for Kvinder og Mænd, og at Kvinden har mere Brug for Frigørelse end Manden. 

Fruens Tale oversættes paa Engelsk af Mrs. Montefiore og på Dansk af Fru Magister Nina Bang.

En finsk-venlig Resolution.

Nu følger atter lidt Korsang, derpaa holder Fru Zetkin en ny Tale, der ender med en Resolution, hvori det udtales, at Kvinderne er opflammede af den dybeste Harme over Findlands Russificering og kræver Uafhængighed for det finske Folk.

Resolutionen vedtoges selvfølgelig med heftig Akklamation.

Herefter byder Fru Mac paa den danske Komités Vegne Velkommen:

- Vi spørger de store Nationer: Vil de føre an i Kvindebevægelsen? Vi er rede til at følge, hvor de fører os - frem i Kampen mod Kvindens Undertrykkelse og for fuld Borgerret.

Hendes tale oversættes af Fru Montefiore, hvis hele Fremtræden er præget af en fornom Ro, der staar i stærk Modstrid med den tyske Fru Zetkins agitatoriske Livfuldhed. Endnu mere dæmpet virker Lægen Fru Jørgensen fra Vanløse, der oversætter Talen paa Tysk.

Endelig er man nu naaet til Valgene: Fru Zetkin vælges, som allerede sagt, til Præsident, Fru Mac bliver Vicepræsident og Mrs. Montefiore og Fru Kopp Sekretærer for det første Møde.

Men endnu staar tilbage at vedtage en Forretningsorden. Vi bemærker, at man her paa Forhaand har sat en skarp Grænse for, hvor mange Minutter hver maa tale, og hvor ofte den Enkelte maa faa Ordet. Det er en praktisk Foranstaltning, som Mændene passende kunde tage Eksempel af paa deres Kongresser.

I Eftermiddagsmødet førtes der en uendelig Debat om Forbindelsen mellem de organiserede Kvinder i alle Lande. Der taltes i timevis frem og tilbage, uden at noget vedtoges, og det eneste oplivende Moment var Tilsynekomsten af en virkelig smuk Dame. Russerinden Frk. Kollonsay. Hendes ORd var mindre intteressante end hendes Profil.

Omsider begyndte man at tale om Kvindens politiske Valgret, og her udviskede desværre Amerika det gode Indtryk, Rusland havde gjort.

Plutus.

Om kilden

Dateret
27.08.1910
Oprindelse
Politiken, 26. Årg. Nr. 239 (27. aug. 1910)
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
5. marts 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
27.08.1910
Oprindelse
Politiken, 26. Årg. Nr. 239 (27. aug. 1910)
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
5. marts 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk