Rapport fra Aabenraa Politikreds, 29. august 1933

Kilder

Kildeintroduktion:

I foråret 1934 vedtog Rigsdagen de såkaldte urolove, der bestod dels af en stramning af våbenloven, dels af et forbud mod militært organiserede korps og sammenslutninger. Urolovene tog sigte på at skabe ro og orden og imødegå en tendens til ulovlig magtanvendelse for at fremme en politisk dagsorden. Forud for lovforslagenes fremsættelse var der foregået et lovforberedende arbejde i Justitsministeriet. Blandt andet dannede ministeriet sig et indtryk af trusselsbilledet gennem indberetninger fra lokale politikredse i Sønderjylland, hvor den politiske uro var voksende som en følgevirkning af nazismens magtovertagelse i Tyskland i januar 1933. Indberetningerne viser, at der var delte meninger om, hvorvidt forholdene i Sønderjylland var alarmerende. Imidlertid afspejler indberetningerne også, at de lokale myndigheder var meget opmærksomme på fremvækst af uniformerede politiske korps, risikoen for sammenstød mellem danske nazister og kommunister samt den tyske nationalsocialismes appelkraft til det tyske mindretal og dele af ungdommen i den sønderjyske landsdel. Nedenfor kan du læse en indberetning fra Aabenraa Politikreds fra august 1933.

Rapporten fra Aabenraa Politikreds den 29. august 1933. Foto: Rigsarkivet Arkivalieronline  


Aabenraa den 29. August 1933

Paa Anledning afgives følgende Indberetning om de politiske Uroligheder her i Aabenraa Politikre[d]s:

Den tyske Nazistbevægelse breder sig vistnok stærkt, ialtfald indenfor tyske Kredse og mest indenfor Ungdommen og de yngre Vælgere. I Nordschleswigsche Zeitungs Bogtrykkeri[1] er der siden April 1933 trykt 3 Oplag af Skemaer til Medlemsbeviser; ifølge Skemaet yder hvert Medlem et Bidrag paa 50 Øre maanedlig til der Nationalsozialistischen Arbeitsgemeinschaft Nordschleswig[2]. Som refereret i Dagspressen er der den 21. August 1933 foretaget Indvielse af en Fane, Indvielsen skete i Aabenraa i et lukket Møde af ca. 300 Mennesker, hvoraf langt de fleste var Landboere. Som ligeledes refereret i Dagspressen, har der i Aabenraa Jugendheims[3] Lokaler d. 21.ds.[4] været afholdt et Møde af Stormtropper, S.A.[5], men der er vistnok ikke som anført i Dagspressen foregaaet nogen Exersits[6]. Mødet varede kun en Time og var formentlig kun et Orienteringsmøde eller forberedende Møde for den ny designerede[7] Stormfører, Mekaniker I.M. Jensen[8], der i Begyndelsen af August samlede nazistisk Mandskab ved Losningen af det tyske Skib med Hagekorsflag[9]. Der menes ikkun at være 20 - 30 Stormtropsmedlemmer i hele Aabenraa Amt. I Aabenraas Naboby Rødekro skal der være 5. Man har ikke observeret at Stormtropperne har afholdt Øvelser, siden Mødet den 21.ds.

De danske Nationalsocialister[10] (Læge Clausen i Bovrup[11]) vil afholde et Landsmøde i Bovrup den 3. September og samtidig foretage en "Propaganda-Marsch"[12]. Bevægelsen har nogle faa Stormtropper, altsaa et Mødepoliti, der optraadte som Ordensmarskaller under et offentligt Nazistmøde for et Par Uger siden, og som efter Mødets Afslutning fremkaldte Fare for et Sammenstød med nogle Kommunister, der havde samlet sig udenfor Mødelokalet. Faren afværgedes ved Politiets Indskriden. (Lukning af en Port).

Kommunisterne i Aabenraa Købstad har paa et offentligt Møde den 23. August 1933 vedtaget at oprette et Arbejderværn, A.V.[13], hvorefter der den følgende Aften blev afholdt et lukket Møde, der dog kun var besøgt af ca. 15 Personer, og hvor Indtegning til Arbejderværnet er sket. Videre vides intet at være passeret.

Det under Landbrugernes Sammenslutning, L.S.[14], planlagte Bondeværn[15], synes ikke at være oprettet eller at være under Forberedelse.

Ej heller har den socialdemokratiske Anti-nationalsocialistiske Bevægelse afsat synligt Spor.

Der har ikke her i Politikredsen været noget Sammenstød mellem de forskellige Partiers Stormtroppe.

 


[1] Nordschleswigsche Zeitungs Bogtrykkeri: i 1921 blev de tre tyske aviser i Nordslesvig Apenrader Tageblatt, Sonderburger Zeitung og Neue Tondernsche Zeitung slået sammen i avisen Nordschleswigsche Zeitung med hovedsæde i Aabenraa. Avisen førte en offensiv tone over for den danske flertalsbefolkning, og ved befrielsen i 1945 blev den lukket. Avisens trykkeri blev sprunget i luften af sabotører i august 1945.

[2] Nationalsozialistische Arbeitsgemeinschaft Nordschleswig (NSAN): politisk parti i Nordslesvig i 1930'erne. Partiet var et af flere tysksindede, nationalsocialistiske partier, der blev oprettet i foråret 1933 efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland. De nazistiske partier konkurrerede indbyrdes frem til 1938, hvor de blev ensrettet og indoptaget i Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei - Nordschleswig (NSDAP-N).

[3] Jugendheim (tysk): ungdomsherberg eller vandrehjem.

[4] Ds.: forkortelse for "dennes" (i denne måned).

[5] Stormtropper: soldater med speciale i stormangreb; det nazistiske Tysklands stormtropper førte terrorvirksomhed mod bl.a. kommunister og socialdemokrater. I Danmark dannede Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom såvel som Konservativ Ungdom stormtropper, der gik i ensartet beklædning og udførte militaristiske øvelser, blandt andet med henblik på at skulle beskytte deres organisationers arrangementer mod angreb fra andre politiske grupper. SA: forkortelse for 'sturmabteilung', tysk for stormafdeling; fra 1921 det tyske nazistpartis militært organiserede kampgrupper; fra magtovertagelsen i 1933 'hjælpepoliti'.

[6] Eksercits: militær træning i brug af våben og dannelse af taktiske formationer.

[7] Designeret: udpeget.

[8] I.M. Jensen: mekaniker i Aabenraa; blev fører for partiet NSAN's stormtropper umiddelbart efter oprettelsen heraf i 1933. Udgav fra 1935 det meget antisemitiske og pro-tyske tidsskrift Die Fackel, der fra 1936-1938 udkom under navnet Norden. Völkische Kampfschrift.

[9] I august 1933 ankom et tysk skib med hagekorsflag til Aabenraa havn. Havnearbejderne nægtede at losse skibet, men den 8. august dukkede danske nazister ledt af I.M. Jensen op og forestod lodsningen af skibet.

[10] Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP): politisk parti, der blev stiftet i 1930 med stærk inspiration fra det tyske nazistiske parti, NSDAP. I modsætning til det andet nazistparti NSDAP-N ønskede DNSAP ikke en grænserevision, hvormed Sønderjylland igen ville blive en del af Tyskland. Partiet gik i opløsning i 1945.

[11] Frits Clausen (1893-1947): læge, gjorde under 1. Verdenskrig tysk krigstjeneste, leder af DNSAP 1933-1943, anholdt straks ved befrielsen den 5. maj 1945 og sad derefter fængslet frem til sin død i 1947.

[12] DNSAP (og andre af de politiske ungdomsorganisationer organisationer) udøvede agitation med marchoptog og ensartet beklædning.

[13] Arbejdsværn: de militaristiske korps var ikke kun et højrefløjsfænomen, kommunisterne dannede således antifascistiske og -nazistiske kamporganisationer i begyndelsen af 1930'erne.

[14] Landbrugernes Sammenslutning (LS): dansk organisation oprettet i 1930. LS arbejdede for, at regeringen i højere grad skulle hjælpe landbruget i lyset af den verdensøkonomiske krise (udbrudt i 1929), og organisationen vendte sig i det hele taget imod parlamentarismen. I 1940 indgik LS et samarbejde med Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, hvorefter bevægelsens medlemstal hurtigt faldt.

[15] LS ønskede at oprette et bevæbnet bondeværn, der skulle forsvare bønderne imod tvangsaktioner o.lign. i lyset af den verdensøkonomiske. Projektet opnåede dog ikke stor opbakning og gik i sig selv.

Om kilden

Dateret
29.08.1933
Oprindelse
Justitsministeriets 3. Kontor: journalsag nr. 948, pakke 1405. Rigsarkivet
Kildetype
Rapport
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. marts 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk