Rangforordningen, 25. maj 1671

Kilder

Kildeintroduktion:

I maj 1671 udstedte Christian 5. (født 1646, regent 1670-1699) den første rangforordning i Danmark. Efter indførslen af det enevældige styre i 1660 var en række af adelens privilegier blevet fjernet. Rangforordningen oprettede en ny titel- og embedsadel og etablerede dermed et helt nyt socialt hierarki. Det enevældige styre fik med forordningen ret til at give de kongeligt udnævnte embedsmænd rang og derved status over adelsmændene. Kongen ønskede dermed at udmanøvrere den gamle fødselsadel, knytte en ny rangadel tættere til kongemagten og samtidig få mulighed for at give embedsmændene af borgerlig oprindelse en relativt høj social position i samfundet.

Rang er betegnelsen for de officielle værdighedsgrader, som knyttede sig til specifikke stillinger eller samfundsgrupper. De officielle rangtitler kunne tildeles kongens civile og militære embedsmænd samt personalet ved hoffet som påskønnelse for loyal tjeneste. Derved blev der etableret et nyt rangsamfund, hvor kongens tjenere blev placeret i toppen af pyramiden i det sociale hierarki. Forordningen om rangen angav rangtitler som fx gehejmeråd, konferensråd, etatsråd, justitsråd, kancelliråd, krigsråd og admiralitetsråd. Fra år 1679 fik alle kongelige embedsmænd, deres hustruer og børn desuden personligt adelskab og dermed adelige rettigheder. Privilegier, der var tildelt i forbindelse med rangtitler bortfaldt med Grundloven i 1849. Rangforordningen fra 1671 blev bl.a. ændret og specificeret ved efterfølgende forordninger 31. dec. 1680, 11. feb. 1693 og 11. feb. 1699.

Rangforordningen var én af tre love som Christian 5. udstedte den 25. maj 1671, der havde til formål at etablere rammerne for den relativt nyindsatte konges styre. Lovene var udarbejdet af kongens gehejmesekretær, Peder Schumacher Griffenfeld (1635-1699).

De tre love var:

  • Gemaksordinansen - der regulerede adgangen til kongen.
  • Rangforordningen - der placerede et nyt enevældigt embedshierarki med kongens embedsmænd i toppen af det sociale hierarki frem for den gamle fødselsadel.
  • Greverne og Friherrernes privilegier - der definerede, hvem der kunne blive optaget i en nyetableret adelsstand som grever eller baroner.

    Forordningen om rangen fra 1671 angav rækkefølgen for 55 forskellige embeder og navngivne personer i toppen af statstjenesten. Den gamle fødselsadel figurerede slet ikke, hvorimod de første grever og baroner med arvelig rang og andre rettigheder var inkluderet og placeret højt i rangordenen. 

Første Rang-Forordning.

Giøre Alle vitterligt, at Vi allernaadigst haver beskikket og forordnet, saa og hermed beskikker og forordner efterfølgende Rang udi Sæde og Gang iblant Vores Betiente og Undersaatter at skulde holdes, og uden ald Imodsigelse ved denne Forordning dermed at skulle forblive, og de, som af utidig Ærgierrighed dreven, ikke sig hermed vilde lade fornøye, strax deres Bestillinger at qvittere[1], og om de med Formastelse sig nogen høyere Rang over andre skulle ville antage, da give Tusinde Rixdaler til de Fattige, og ellers efter Omstændighederne endda af Vores General-Fiscal[2], som Vores Mandaters modtvillige Overtrædere tiltales, og skal Rangen indtil paa videre Anordning være denne:

  1. Kongernes naturlige Sønner[3], som derfor af Kongerne erkiendte ere, saasom Hr. Ulrich Friderich Gyldenløve er.
  2. Vores Geheime-Raad og Feldtherre Græve Hr. Hans Schak.
  3. Vores Geheime-Raad og Kanzeler Hr. Peter Reetz.
  4. Vores Geheime-Raad og Rigs-Admiral Hr. H. Bielke.
  5. Vores Geheime-Raad og Ober-Feldt-Marskalk, naar Vi til nogen den Charge giver, som da allene udi Feldtherrens Sted Militien commenderer.
  6. Vores Geheime-Raad og Skatmester, naar Vi til nogen den Charge giver.
  7. Vores Geheime-Raad og Stadtholder udi Norge Hr. Ulrich Friderich Gyldenløve til Laurvigen.
  8. De af Vores Grever, som Geheime-Raads, Vice-Kanzelers, Vice-Skatmesters, Stadtholders, eller Vice-Stadtholders, Feldt-Marschalks eller General-Admirals Charger betiener, og falder derfor: 1. Vores Geheime-Raads og Stadtholders i Fyrstendømmerne Græv Friderich von Ahlefeldt. 2. Vice-Kanzeler Græv Christopher Pasberg. 3. Vores Stadtholder udi Grævskaberne Græv Anthon. 4. Vores Vice-Stadtholder udi Fyrstendommene Græv Ditlef Rantzau, deres Rang.
  9. Vores andre Geheime-Raader, som ere:
    Kanzeler i Norge Ove Bielke.
    Rigs-Marskalk von Corbitz.
    Hr. Henrich Rantzau.
    General-Leutenant Jørgen Bielke.
    General-Krigs-Commissair Otto Povisk.
    Vice-Stadtholder i Norge Ove Juel.
    Vice-Skatmester Holger Wind.
    Erich Krag.
    Corfitz Trolle.
    Envold Pasberg.
    Vice-Kanzeler i Norge Johan Friderich Marskalk.
    Christen Scheel.
    Vores Geheime-Raad, Ober- og Geheime-Etats- og Kammer-Secretair Peter Schumacher[4].
  10. Stadtholderne udi Fyrstendommene og Grævskaberne, Feldtmarskalker, General-Admiraler skal have en Rang med de Geheime-Raader, saaledes at hvilken af dennem først er kommen udi Charge, skal og have Presidencen iblant dem, hvilket fra denne nu giorde Anordnings Dato er at regne, og falder her derfor Feldtmarskal Claus von Ahlefeldt, og General-Admiral Hr. Cort Adelers Rang, og dernæst Vores Ober-Secretair Peter Schumacher, (som Vi efter dem til Geheime-Raad giort haver) deres Rang.
  11. Vores General Feldt-Tøymester.
  12. Feldtmarskal Lieutenant.
  13. Vores Generaler til Hest eller Fods.
  14. De Grever, som Vi selv udi Greve-Standen ophøyer, eller som Grever naturalisere, hvilke iblant sig selv skal tage Rang efter deres Aar og Alder, med mindre de derforuden nogen af forbemeldte høyere Charger nyder.
  15. Frieherrerne, som Vi selv udi denne Stand ophøyer, eller som Frieherrer naturaliserer; og tager disse iligemaade iblant sig selv Rang efter deres Aar og Alder, med mindre de derforuden nogen af forbemeldte høye Charger nyder.
  16. Riddere, og skal med Riddere deres Rad saaledes forholdes, at endog de haver deres Rang over de herefter specificerede og følgende Charger, saalænge de af Personer betienes, som ikke i Ridderstanden ere ophævede, saa gaae de dog imellem sig selv indbyrdes efter Chargen, saa at, for Ex. en General-Lieutenant, naar han bliver Ridder, gaaer for en Ober-Marskalk, som for hannem kunde være giort til Ridder, alligevel at Ober-Marskalken, saasom Ridder, tilforn havde sin Rang over General-Lieutenanten medens han ikke Ridder var; og tager Ridderne ellers deres Rang imellem sig, efter den Special-Liste og Fortegnelse, som derom i Vores Kancelie findes.
  17. Vores General-Lieutenant til Hest eller til Foeds Hr. Jørgen Bielke.
  18. Vores Ober-Marskal Frieherre Winterfeldt.
  19. Vores Ober-Secretair Peter Schumacher og Diderich Schult.
  20. Vores Over-Staldmester Frieherre Winterfeldt.
  21. Vores Ober-Jægermester Vintzentz Joachim von Hahn.
  22. Vores Ober-Skienk, Frieh. Winterfeldt.
  23. Vores Etats-Raader.
  24. Vores Justits-Raader.
  25. Vores Rentemester, General-Krigs-Commissarius i Danmark og Norge, General-Majorerne, og Vice-Præsidenterne udi Commerce-Collegio skulle have een Rang, og gaae indbyrdes eftersom de ere komne i Charge til.
  26. Obersten over Liv-Guarden.
  27. Vores Drabanter Hopmand.
  28. Admiraler.
  29. Vores General-Krigs-Commissair i Holsteen Hr. von der Wisch.
  30. Vores Stiftbefalingsmænd og Land-Droster, og skal een Rang med dennem, eftersom de ere komne udi Charger til, nyde de, som af os udi fremmede Lande med Carakteer af Ambassadeurer eller Envoye-Extraordinaire brugt været haver ellers bruges, saasom:
    Erich Rosenkrantz, Cornelius Lerche, Paul von Klingenberg, Jørgen Reetz, Marcus Giøe, Friderich Gabel, Just Høeg etc. Og skal Jørgen Rosenkrantz Christopher Sehested, og Hugo Lutzou for deres Personer have deres Rang for Cornelius Lerche.
  31. Vores Marskal Spechan.
  32. Kammerherre Hr. Rantzau, Bylou, Heide, Voldemar, Christopher Gabel pro Persona.
  33. Vores Krigs-Raader
  34. Vores Cancelie-Raader.
  35. Vores Kammer-Raader.
  36. Vores Admiralitets-Raad.
  37. Vores Commerce-Raader.
  38. Superintendenten[5] over Siællands Stift.
  39. Præsident over Vores Residentz-Stad Kiøbenhavn.
  40. Vores Oberster til Hest og til Foeds, Vice-Admiraler gaar i een Rang efter som de ere komne i Charge til.
  41. Oberstlieutenant over Vores Liv-Guarde.
  42. Vores Amtmænd.
  43. Vores og Vores Elskelige Kiere Gemahls Dronningens Kammer-Junkere, gaaer iblant sig som de ere komne udi Tienesten til.
  44. Assessores[6] udi Collegio-Status og den Hoyeste-Ret, og skal Superintendenterne over de andre Stifter udi Danmark og Norge have een Rang med dennem, alt eftersom de ere komne udi Chargen til.
  45. Vores Confessionarius.
  46. Landsdommerne imellem sig selv indbyrdes, eftersom de ere komne i Charge til.
  47. Vores Ceremoniemester.
  48. Vores Staldmester.
  49. Vores Jægermester.
  50. Vores Kiøkkenmester.
  51. General-Qvarteermester.
  52. General-Auditeurer og Oberstlieutenant gaar udi een Rang, ligesom de ere komne udi Charge til.
  53. Assessores udi de andre Collegiis, saasom: 1. Krigs-Collegio. 2. Kancellie-Collegio. 3. Skatkammer-Collegio. 4. Admiralitets-Collegio. 5. Commerce-Collegio.
  54. General-Adjudanter, Majorer og Hof-Junkere, ligesom de ere komne udi Charge til.
  55. Secretairerne udi Vores Collegiis, saasom først Krigs-Collegio. 2. Kancelie-Collegio. 3. Kammer-Collegio. 4. Admiralitets-Collegio. 5. Commerce-Collegio. Herhos skal mærkes, at omendskiønt eens Navn paa adskillige Steder antegnet findes, saa tager han dog sin Rang efter den høyeste Plads, hans Navn findes skreven udi; Om Qvinderne er dette at agte, at de følger deres Mænds Condition, og tager Rangen, saasom deres Mænd den haver, dog saaledes, at Grevinderne gaar over alle; og følger Vores Elskel. kiere Gemahls Dronningens Hofmesterinde næst efter Grevinderne: derefter de Geheime-Raads Fruer, saa Frieherinder: dernæst Vores Elskel. kiere Gemahls Dronningens Krammer- og Hof-Jomfruer, og saa Riddernes Fruer over andre adelige Fruer og Jomfruer. Enkerne, saalænge de i deres Enkestand forbliver, beholder den Rang, som Qvinderne udi denne Rangs-Anordning efter deres Mænds Condition forundte ere; Adelen, (som ikke anden Charge eller Bestilling, som dem høyere Rang iblant Vores Betiente kunde give, betiene, eller betient haver) nyde deres sædvanlige Præ for de andre Stænder og Undersaatter, som ikke i denne Rangs-Anordning specificerede ere; Og ville Vi de ældste og fornemmeste af dennem, efter allerunderdanigst Ansøgning, med sær Rang allernaadigst vide at ansee, dog uden denne Vores giorde Rang-Anordnings Forkrænkelse eller Forfang; Thi byde og befale Vi samtlige Vedkommende, at de sig herefter umodsigeligen rette og forholde, saa kiær dennem Vores Naade er; Ladendes det ingenlunde.

Kiøbenhavn d. 25 May 1671. 


Ordforklaringer m.m

[1] Bestillinger at qvittere: Hvis embedsmændene ikke accepterede deres ’nye’ rang, skulle de forlade deres embede.

[2] General-Fiscal: Embedsmand som fungerede som øverste statsanklager.

[3] Kongernes naturlige sønner: For Christian 5. var det de sønner, som han fik med sin officielt anerkendte elskerinde, Sophie Amalie Moth.

[4] Peter Schumacher: senere Peter Schumacher Griffenfeld, var søn af en tysk vinhandler og nåede helt til tops under enevælden, som dansk rigskansler 1674-76. Han blev adlet i 1673 under navnet Griffenfeld og er blevet betragtet som grundlæggeren af moderne dansk forvaltning, da han bl.a. er arkitekten bag Kongeloven (1665), Grevernes og Friherrernes Privilegier, Gemaksordinansen samt denne Rangforordning (1671).

[5] Superintendenten: Ældre betegnelse for biskop.

[6] Assessores: Assessor – meddommer, medlem at en ret bestående af flere dommere.

Om kilden

Dateret
25.05.1671
Oprindelse
Kong Christian den Femtes skrevne Befalinger og Anordninger eller Reskripter for Danmark. Kiøbenhavn 1776, s. 110-119
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. maj 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk