Rangforordningen, 11. februar 1693

Kilder

Kildeintroduktion:

I februar 1693 udstedte Christian 5. (født 1646, regent 1670-1699) en rangforordning, der udbyggede to tidligere forordninger om rang fra 1671 og 1680. Efter indførslen af det enevældige styre i 1660 var en række af adelens privilegier blevet fjernet. Rangforordningerne oprettede en ny titel- og embedsadel og etablerede dermed et helt nyt socialt hierarki. Det enevældige styre fik med forordningen fra 1671 ret til at give de kongeligt udnævnte embedsmænd rang og derved status over adelsmændene. Kongen ønskede dermed at udmanøvrere den gamle fødselsadel, knytte en ny rangadel tættere til kongemagten og samtidig få mulighed for at give embedsmændene af borgerlig oprindelse en relativt høj social position i samfundet. Forordningen om rangen fra 1693 raffinerede den tidligere inddeling i syv rangklasser med en detaljeret rækkefølge. Med forordningen blev en større del af de kongelige embedsmænd inkluderet i rangfølgen, og den fortsatte kongelige vilje til at erstatte den gamle adel med en ny embedsstand blev igen stadfæstet.

Rang er betegnelsen for de officielle værdighedsgrader, som knyttede sig til specifikke stillinger eller samfundsgrupper. De officielle rangtitler blev tildelt kongens civile og militære embedsmænd samt personalet ved hoffet som påskønnelse for loyal tjeneste. Derved blev der etableret et nyt rangsamfund, hvor kongens tjenere blev placeret i toppen af pyramiden i det sociale hierarki. Forordningen om rangen angav rangtitler som fx gehejmeråd, konferensråd, etatsråd, justitsråd, kancelliråd, krigsråd og admiralitetsråd. Fra år 1679 havde alle kongelige embedsmænd, deres hustruer og børn desuden fået personligt adelskab og dermed adelige rettigheder. Med Grundloven i 1849 bortfaldt de privilegier, der var tildelt i forbindelse med rangtitler. Rangforordningen fra 1693 blev bl.a. ændret og specificeret ved efterfølgende forordninger 11. feb. 1699, 11. feb. 1717 og 13. dec. 1730.

Forordningen om Rangen.

VI Christian den Femte/ af Guds Naade/ Konge til Danmark og Norge/ect. Giøre alle vitterligt/ at Vj allernaadigst haver beskicket og forordnet/saa og her med beskicker og forordner efterfølgende Rang udi Sæde og Gang iblant Voris Betiente og Undersaatter/ hvilcken Vj allernaadigst haver for got befunden saaledis at vil have holdet/ som følger:

Første Classe.

1. Voris Geheime Raad[1] og Canceller[2]. 2. Voris Gehemie Raad og Skatmester. 3. Voris Geheime Raad og General-Feldtmarskalk. 4. Voris Geheime Raad og General-Admiral. 5. Voris Geheime Raad og Statholder i Norge. 6. Voris Geheime Raad/ som ere Grever. 7. Voris Geheime Raad / som erer Riddere af Elephanten. 8. Voris Feldtmarskalk. 9. Voris General-Feldt-Tøygmester. 10. Voris Feldtmarskalk-Lieutenant. 11. Voris General-Admiral-Lieutenant. 12. Voris Generaler til Hest eller Fods. 13. Voris andre Geheime Raad/ Voris General-Lieutenanter til Hest eller Fods.

Anden Classe.

1. Voris Grever/ som Lehn-Grevskaber udi vore Riger og Lande haver. 2. Voris Grever/ som ere Cammer-Herrer[3]. 3. Riddere af Dannebrogue. 4. Voris Ober-Hof-Marskalk. 5. Voris Ober-Cammer-Junker. 6. Voris Ober-Skienk. 7. Voris Ober-Secreterere. 8. Voris Ober-Rentemester 9. Voris Ober-Staldmester. 10. Voris Ober-Jægermester. 11. Voris Ober-Ceremonie-Mester. 12. Ober-Hofmester hos Dronningen. 13. Ober-Kæmmerer hos Cron-Printzen. 14. Voris ander Grever/ som ingen Charge betiener. 15. Voris Conferentz-Raad[4]. 16. Voris Hof-Marskalk.

Tredie Classe.

1. Voris Friherrer/ som Lehn-Friherskaber i Vore Riger og Lande haver. 2. Voris ædle Herrer/ som Lehn-Herskaber i vore Riger og Lande haver. 3. Voris virkelige Etats- og Land-Raad/ General-Majorer, Admiraler, Oberster af Garderne eller Artolleriet. 4. Voris Stiftbefallingsmænd. 5. Cron-Printzens Marskalk. 6. Printzernis Hofmestere. 7. Voris General-Krigs-Commissarius.

Fierde Classe.

1. Voris Brigadiers, Voris Vice-Admiraler. 2. Bispen i Siællands Stift. 3. Bispen i Christiania Stift. 4. Voris Confessionarius[5]. 5. Titular Etats-Raad. 6. Voris virckelige Justitz-Raad/ Voris Oberster over Lif-Regimenterne. 7. Voris andre Oberster til Hest eller Fods/ Oberste-Lieutenanter af Garderne. 8. Voris General-Procureur[6]. 9. Præsidenten[7] i Kiøbenhafn. 10. Voris Politie-Mester. 11. Voris Schout by Nachter[8]. 12. Rector Universitatis, det Aar hand er Rector. 13. Bisperne i de andre Stifter. 

Femte Classe.

1. Voris Staldmester/ 2. Voris Ceremonie-Mester/ Ordens Secreterer, Voris og Dronningens Cammer-Junckere/ Voris Jæger-Mestere/ Voris Oberste-Lieutenanter af Lif-Regimenterne og Artolleriet. 3. Voris andre Oberste-Lieutenanter, Majorer af Garderne. 4. Voris General-Qvarteer-Mestere. 5. Voris General-Auditeurer. 6. Voris General-Adjutanter. 7. Titular Justitz-Raad.   

Siette Classe.

1. Voris virkelige Cancellij-Raad. 2. Cammer-Raad. 3. Krigs-Raad. 4. Admiralitets-Raad. 5. Commerce-Raad. 6. Voris Amptmænd. 7. Printzernis Cammer-Junckere/ Voris Majorer over Lif-Regimenterne og Artolleriet. 8. Voris andre Majorer, Ritmestere og Capitainer af Garderne, og Commandeur-Capitainer til Søes. 9. Assessorer[9] i voris Høyeste Ræt/ Assistentz-Raad ved Ober-Hof-Rætten i Norge/ Professores Theologiæ ved Voris Universiter, Lif-Medici, Consistorial-Raad[10]. 10. Landsdommere. 11. General-Fiscal[11]. 12. Titular Cancellj-Raad. 13. Cammer-Raad. 14. Krigs-Raad. 15. Admiralitets-Raad. 16. Commerce-Raad.

Syvende Classe.

1. Voris virkelige Cancellj-Assessorer. 2. Consistorial-Assessorer, Borgemestere/ Sogne- og Slots-Præster i Kiøbenhavn. 3. Cammer-Assessorer. 4. Krigs-Assessorer. 5. Admiralitets-Assessorer. 6. Commerce-Assessorer. 7. Voris Assessorer udi Hof Retten i Danmark. 8. Voris Assessorer i Ober Hof-Retten i Norge. 9. Berg-Raad. 10. Krigs- og Land-Commissarier. 11. Raadmænd i Kiøbenhavn. 12. Voris Kiøgemester[12]. 13. Voris Hof-Junckere og Forskiærere. 14. Voris Jagt- og Ride-Junckere. 15. Titular Cancelli-Assessorer. 16. Cammer-Assessorer. 17. Krigs-Assessorer. 18. Admiralitets-Assessorer. 19. Commerce-Assessorer. 20. General-Qvarter-Mester-Lieutenanter, General Auditeur-Lieutenanter, General-Adjutant-Lieutenanter. 21. Voris virkelige Cancelli-Secreterere. 22. Cammer-Secreterere. 23. Krigs-Secreterer. 24. Admiraliters-Secreterer. 25. Commerce-Secreterer. 26. Voris Ritmestere og Capitainer ved Lif-Regimenterne og Artolleriet. 27. Vories andre Ritmestere/ Capitain-Lieutenanter ved Garderne, Capitainer til Lands og Vands. 28. Voris Premier-Lieutenanter ved Garderne. 29. Titular-Secreterere.
Herhos agtis/ at Førsterne af Voris Huus/ og de Førster/ som ere i Voris Tieneste/ saavel som Kongernis Naturlige Børn/ tager deris Rang efter deris naissance[13].
De Personer/ som betiene/ eller have betient/ nogen af de udi de trende første Classer specifiserede Charger, hvad Herkomst de og kand være af/ hvad heller de ere Voris fødde Undersatter eller Fremmede/ skulle for sig/ deris Qvinder/ Ægte Børn og Afkom/ til ævig Tid nyde/ den eene som den anden/ lige Privilegier/ Ære/ Værdigheder og prærogativer, enten de af Kongerne med Skiold og Vaaben ere benaadede eller ej.
De udi de fire sidste Classer spccificerede, nyder de Previlegier/ som vj den 11 Febr. Anno 1679. Voris Betiente allernaadigst givet haver/ saavelsom hvis Voris Lovs første Bogs 2 Capit: 11 Artiekel meldis.
Hvor adskillige Charger findis tilsammen indførte/ og ej med sær Numer distinguerede, da tage de deris Rang imellem dem self indbyrdis/ efter som de ere komne i Charge til.
De/ som fra deris Bestillinger forløvis/ skulle nyde Rang/ som Chargerne, som de betient haver/ med sig fører.
Dronningens Hofmesterinde/ saa lenge hun i den Tieneste forbliver/ nyder sin Rang efter de Qvinder/ hvis Mænd enten haver en af de fire høyeste Charger/ som udi den første Classe specificeris, eller forretter nogen af forbemelte fire Charger, og ere tillige Grever.
Dronningens Cammer- og Hof-Jomfruer/ imedens de i den Tieneste forbliver/ nyder deris Rang efter de Qvinder/ hvis Mænd ere Grever/ og Lehn-Grevskaber udi Voris Riger og Lande haver.
Nest dennem haver de andre Grevinder deris Rang/ og siden de andre Qvinder/ saavel imendens deris Mænd lever/ som efter deris Mænds Død/ saa lege de i Enkestand forbliver/ efter deris Mænds Condition.
Hvor efter alle og en hver Vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette/ under Voris højeste U-naade og Straf/ som vedbør. Givet paa vort Slot Kiøbenhavn den 11 Februarii Anno 1693.

Under Voris Kongl. Haand og Signet.
Christian.


Ordforklaringer m.m

[1] Geheime Raad: Gehejmeråd – betegnelse for dem der sad I kongens råd (Gehejmekonseilliet). Det var kongens nærmeste rådgivere, og som oftest havde rådet stor indflydelse på hvorledes landet blev styret.

[2] Canceller: Kansler, rigets næsthøjeste embedsmand

[3] Cammer-Herrer: Kammerherrer - kongens nærmeste hoffunktionærer.

[4] Conferentz-Raad: Konferens råd – betegnelse for kongens rådgivere i vigtige sager

[5] Confessionarius: Den kongelige families skriftefader/sjælesørger.

[6] General-Procureur: embedsmænd der fungerede som kongens øverste juridiske rådgiver, varetog kongens interesser i Højesteret og havde ansvaret for tilsynet med de kongelige embedsmænd.

[7] Præsidenten i København: øverste leder af magistraten i København.

[8] Schout by Nachter: Søofficer af admiralklassens laveste grad, kontreadmiral, og tilsynhavende om natten

[9] Assessores: Assessor – meddommer, medlem at en ret bestående af flere dommere.

[10] Consistorial-Raad: Konsistorial-Raad: Rangtitel der blev givet til fortjente præster der var medlemmer af et konsistorium. Frem til 1850 var der konsistorier i Slesvig og Holsten dvs. En domstol der dømte i gejstlige sager samt ægteskabssager.

[11] General-Fiscal: General fiskal – embedsmand der var øverste statsanklager

[12] Kiøgemester: den kongelige køkkenmester.

[13] Naissance: fødsel eller herkomst

Om kilden

Dateret
11.02.1693
Oprindelse
Kongelige Majestæts Allernaadigste udgangne Forordninger og Andre Obne Breve/ Fra Nyt-Aars-Dag 1693 til Aarsdagen 1694, s.772-775
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
21. juni 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk