Poul Helgesen, ca. 1485 - 1534

Artikler

Poul Helgesen var en reformkatolsk teolog og forfatter, der blev født ca. 1485 i Varberg i Halland, der dengang var dansk. Selvom han oprindeligt var munk i provinsen, blev han hurtigt centralt placeret ved det danske hof. Han var involveret i de store omvæltninger, som samfundet gennemgik i 1520’erne og 30’erne. Han har sat sig spor i den danske historie gennem en omfattende forfattervirksomhed, hvor mange af hans værker giver et unikt indblik i magtkampen mellem Christian 2. og adelen og ikke mindst mellem katolicismen og protestantismen i tiden omkring reformationen i 1536.

Karmelitermunk

Vi ved ikke ret meget om Poul Helgesens barndom eller ungdom. Det første, vi med sikkerhed ved, er, at han indtrådte i karmeliterordenen i en meget ung alder. Karmeliterordenens oprindelse var en gruppe kristne eneboere på bjerget Karmel i det nordlige Palæstina, og ordenen lagde vægt på fattigdom og askese. I starten af 1400-tallet blev munkeordenen kaldt til Skandinavien af den daværende konge Erik af Pommern, og munkene grundlagde deres første kloster i Landskrona. Det er givetvis dette kloster, Poul Helgesen i sin tid kom til, inden han i 1517 rejste til et nyere kloster i Helsingør.

Fra munk til universitetslektor

I løbet af sine tidlige voksenår studerede Poul Helgesen på universitetet, formentlig et sted i udlandet, og her uddannede han sig til teolog. Dette drog han særligt nytte af, da Christian 2. i 1519 skænkede karmeliterordenen Sankt Jørgensgård uden for København. Overskuddet fra denne gård skulle gå til grundlæggelsen af et kollegium for munkene i København. Betingelsen fra kongens side var, at munkeordenen skulle være ansvarlig for den teologiske undervisning på Københavns Universitet.

Poul Helgesen var indtil 1522 leder for kollegiet og dermed også underviser på universitetet, hvor vi har beretninger om, at han var vellidt blandt sine elever for sit store engagement i undervisningen. Det var også her, at han som den første i Danmark begyndte at tage Luthers synspunkter op. Han fik dermed stor indflydelse på de unge teologer, der senere skulle komme til at spille en væsentlig rolle under reformationen i 1536.

Martin Luther og Erasmus af Rotterdam

Poul Helgesen var reformkatolik, hvilket vil sige, at han tog afstand fra kirkens organisering og ønskede en reformering, der skulle bringe institutionen tilbage til oldkirkens værdier. Han ønskede imidlertid ikke en total reformering og var derfor uenig med Luther på trods af, at han sympatiserede med mange af reformatorens grundtanker.

En anden vigtig reformkatolik var Erasmus af Rotterdam, en nederlandsk filosof, som i starten af 1500-tallet skrev et værk om, hvordan en god kristen fyrste burde agere. Poul Helgesen var meget betaget af Erasmus’ tanker, så da han blev bedt om at oversætte et udenlandsk skrift for Christian 2., afslog han og oversatte i stedet Erasmus’ værk, der på dansk kom til at hedde "En kristen Fyrstes Lære" (1522).

Poul Helgesen og Christian 2.

Poul Helgesen havde gennem sin position som leder af karmeliterkollegiet også tilknytning til det danske hof, hvor han søgte at påvirke Christian 2., hvilket givetvis også lykkedes. Det var bl.a. Poul Helgesens håb, at Christian 2. ville læse hans oversættelse af Erasmus af Rotterdams værk om den gode fyrste og derved indse, at han som konge havde udviklet sig til den tyran, som i bogen blev anvendt som skræmmebillede.

De næste begivenheder kender vi stort set kun fra Poul Helgesens egne beskrivelser. I forbindelse med en prædiken på slottet i 1523 anklagede Poul Helgesen kongen for tyranni og kætterskhed. Poul Helgesen skrev nogle år senere i et brev til en kollega, at han blot fremførte, hvad der var bred enighed om, men at han var den eneste, der var "modig og loyal nok over for sagen" til faktisk at ytre sig. Resultatet af dette var, at Poul Helgesen måtte flygte til Jylland, hvor han sluttede sig til oprøret mod Christian 2.

Efter Christian 2. var drevet i eksil, udgav han i 1524 den første danske oversættelse af Det Nye Testamente, et håndgribeligt bevis på den tidligere konges omvendelse til protestantismen. Denne bog var den første reformatoriske oversættelse af bibeltekster uden for Det Tyske Rige, og værket spredte sig hurtigt i Danmark. Udover Det Nye Testamente indeholdt værket også en fortale af Hans Mikkelsen, en af Christian 2.'s nærmeste allierede, der angreb gejstligheden og specielt landets bisper for deres indblanding i Christian 2.s fald. Som svar på dette brev (og formentlig på opfordring fra bisperne) skrev Poul Helgesen et svar, hvori han opregnede den afsatte konges fejl og mangler, men også angreb de reformvenlige kræfter i Danmark, der interesserede sig for oversættelsen af bibelteksterne.

"(…) hver gang det er sket i kristenheden, at den menige mand selv har befattet sig med Skriften, er der fulgt store oprør efter."

På mange måder fik Poul Helgesen ret: reformationen var kommet til Danmark, og det forløb ikke gnidningsfrit, hverken for riget som helhed eller for Poul Helgesen.

Den spirende Reformation: "Poul Vendekåbe"

Poul Helgesens engagement i oprøret mod Christian 2. bestod primært i, at han via Erasmus' teorier og tekster påpegede, at Christian 2. ikke var en god konge. Han fik derfor stor indflydelse på formuleringen af den propaganda, som den jyske adel udsendte mod kongen i året 1523. Efter Christian 2.s fald samme år blev Frederik 1. konge. Poul Helgesen fik igen ved dette hof en fremtrædende rolle, men ragede dog også hurtigt uklar med denne monark. Efter eget udsagn skyldtes hans modvilje mod Frederik 1., at kongen med sin passivitet lod "lutheriets gift snige sig ind i riget".

Poul Helgesen blev, på trods af at han var reformkatolik og dermed sympatiserede med flere af Luthers teser, katolikkernes fortaler – og måtte derved tage afstand fra mange af sine tidligere elever, der sluttede sig til det lutherske parti. Som repræsentant for katolikkerne stødte han ofte sammen med lutheranernes mest centrale person i Danmark, Hans Tausen (1494-1561), der var uddannet i Wittenberg og dermed i Luthers lære. Dette skete bl.a. i forbindelse med herredagene i de tidlige 1530’ere, hvor de begge blev indkaldt som eksperter i forbindelse med forhandlinger af religiøse problemstillinger, specielt reformationen i Nordeuropa.

Poul Helgesen delte på mange punkter reformatorernes kritik af den katolske kirke, men var på den anden side ikke villig til at acceptere en total omvæltning, som Luther lagde op til. Et sådant nuanceret syn var vanskeligt at hævde i et polariseret samfund, hvor man enten var for det ene eller det andet. Hans modvilje mod reformationen blev i teologiske kredse betragtet som forræderi, og sammen med hans skift mellem hoffet og oprørspartiet førte det til, at han fik tildelt øgenavnet "Poul Vendekåbe".

Skibbykrøniken og et usikkert endeligt

Stort set alt, hvad vi ved om Poul Helgesen, er erfaret gennem skrifter, han selv har skrevet under det latinske navn Paulus Helie. Det mest kendte skrift er Skibbykrøniken, der beskriver det magtpolitiske spil i Danmark fra starten af 1500-tallet til 1534, og hvor han ikke generede sig for at give sig selv en hovedrolle.

Krøniken slutter midt i en sætning i en beskrivelse af året 1534, og herefter ved vi intet om, hvad der blev af ham. I 1650 blev krøniken fundet indemuret i væggen i Skibby kirke. Krøniken blev aldrig trykt i sin samtid, og vi har derfor kun denne ene håndskrevne version. Hvordan den er endt i kirken, og forfatterens videre skæbne er gået tabt for eftertiden.

Om artiklen

Forfatter(e)
Christina Lysbjerg Mogensen
Tidsafgrænsning
1485 - 1534
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. april 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Andersen, J. Oskar: Paulus Helie, 1936

Valkner, Kristen: Paulus Helie og Christiern II, Karmeliterkollegiets oppløsning, 1963

Wittendorff, Alex: På Guds og Herskabs nåde, (Bind 7 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, red. Olaf Olsen), 1992

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Christina Lysbjerg Mogensen
Tidsafgrænsning
1485 - 1534
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. april 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Andersen, J. Oskar: Paulus Helie, 1936

Valkner, Kristen: Paulus Helie og Christiern II, Karmeliterkollegiets oppløsning, 1963

Wittendorff, Alex: På Guds og Herskabs nåde, (Bind 7 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, red. Olaf Olsen), 1992

Udgiver
danmarkshistorien.dk