Politiforhør af Marie Nielsen, november-december 1918

Kilder

Kildeintroduktion:

Grønttorvet i København - nu Israels Plads - var den 13. november 1918 scene for konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister. Begivenhederne blev kendt som ’Slaget på Grønttorvet’ og var kulminationen på flere måneders uroligheder. Efterfølgende blev flere af de ledende personer bag urolighederne fængslet. En af dem var Marie Nielsen (1875-1951), der tidligere på året var brudt ud af Socialdemokratiet og var medstifter af det revolutionære Socialistisk Arbejderparti. Herunder kan du læse uddrag af politiets forhør af hende i november og december 1918. Politiet udspørger hende især om de artikler, hun som forfatter og/eller redaktør har trykt i partiets blad Klassekampen, og hun forsvarer her sin opfattelse af revolutionens muligheder i Danmark og sine bevæggrunde for at være politisk aktiv. Marie Nielsen fik en dom på 18 måneders forbedringshus for sine artikler; senere blev dommen efter appel til Højesteret nedsat til seks måneders almindeligt fængsel.  

Københavns Kriminal- og Politirets Kriminalkammers Protokol

Aar 1918 den 22de November blev Sagen
Nr. 313/1918
Forhør i Anledning af
Artikler i ”Klassekampen”
foretaget.

[…]

I Anledning af hoslagte Skrivelse af 28de f. M.[1] med Bilag fra Justitsministeriet, hvorefter der begæres rejst Tiltale mod den ansvarlige for en Artikel med Overskrift ”Grundloven og Frihedskæmperne” i Bladet ”Klassekampen” for Lørdagen den 12te f. M. møder Redaktøren af bemeldte Blad Frk. Marie Nielsen i Dags Eft.  Kl. 5½ efter Tilsigelse her paa Politikammeret og erklærer paa Tilspørgsel, at hun er den, der har skrevet ommeldte Artikel og bærer Ansvaret for den.

Komparentinden[2] fremstod herefter til Rapporten og navngiver sig

Marie Sofie Nielsen

født den 23de December 1875 i Herløv pr. Hillerød og døbt samme Sted. Hun er Datter af afdøde Murer og Husmand Peter Nielsen og dennes efterlevende Hustru Ane Marie Nielsen, hos hvem hun er opdraget. Komparentinden har taget Lærerindeexamen i 1908 og siden været ansat ved Frederiksberg Kommuneskole. Hun har fra den 1ste Oktober d. A.[3] haft Permission[4] for 1 Aar for at kunne virke som Redaktør ved ”Klassekampen”.

Komparentinden boer Nordre Fasanvej Nr. 30, 3.
Nægter sig tiltalt eller straffet.

Ballerup.

O.B.[5]14.

-o-

Henvises til Sagen,

Den 9de November 1918.

For Politidirektøren.

Henrik Madsen.

Politiinspektør.

-o-

Fremlagt i Københavns
Kriminal- og Politirets 9de Kriminalkammer.

Den 22de November 1918.

Poul Engelsen

cst.[6] 

-o-

[…]

De under Litra E. og F. fremlagte Exemplarer af ”Klassekampen” følger hoslagt.

-o-

Mødt var Marie Nielsen, der vedtog sin hende forelæste Forklaring til Rapporten C.

Hun forklarer, at hun siden den 1ste Oktober d. A. har været ansvarshavende Redaktør for ”Klassekampen”, der fra nævnte Dag begyndte at udkomme som Dagblad. Artiklen ”Grundloven og Frihedskæmperne” blev gennemgået , og Sigtede erkender, at hun selv har skrevet denne og er fuldt ansvarlig.

Artiklens Formaal var at agitere for Protestmødet den 13/10 mod Justitsmyndighedernes Overgreb. Dette Møde havde Socialistisk Arbejderparti indvarslet til, og der blev ved dette vedtaget en Resolution til Justitsministeriet for at faa Christensen[7], Lauritz Hansen[8], Niels Johnsen[9] og Thøgersen[10] frigivet, idet det var Partiets og Sigtedes Overbevisning, at disse 4 sad uretfærdigt arresterede, blot fordi de havde sagt Sandhed om Politiets Optræden paa Ladegaarden; det er derfor, Sigtede i Artiklen drager saa stærkt tilfelts mod Politiet, at hun kalder dem kommunale Voldsmænd, Politibanditter og statsansatte Bøddelknægte. Hun mener, at dette har hun Lov til, da det kun indeholder Sandhed om Politiets Optræden paa Ladegaarden.

Hun overværede selv Optrinet, idet hun tilfældigt kom gaaende paa Aaboulevarden og saa, at Arbejderne roligt stod og saa paa Uniformen, der hang paa Lygtepælen. Situationen kunde med Lethed være klaret af den patrouillerende Betjent, men i Stedet for kom Politia[u]tomobilen, og strax efter begyndte Politiets Angreb; paa Aaboulevarden blev Kniplerne ikke benyttet, og Sigtede saa ikke, hvad der foregik inde paa Ladegaardens Terræn; derimod saa hun, at Betjentene med Næveslag drev Mængden, der allerede var paa Flugt, hurtigere tilbage.

Hun saa ikke Syge, Gamle eller Børn blive ramt, men herom har hun hørt af andre, og hendes Udtalelser om dette i Artiklen sigter iøvrigt ikke blot til Politiets Angreb ved Ladegaarden, men ogsaa til Politiets Optræden nogle Dage senere ved Nørrebrogade.

Artiklen ”Ulvene hyler” i Bladet for den 29/10, blev gennemgaaet med Sigtede. Hun forklarer, at det er hende, der har skrevet den, og hun har saaledes det fulde Ansvar.

Artiklen er skrevet paa Grund af gentagne Presseangreb paa de nuværende Forhold i Rusland. Socialistisk Arbejderparti har samme program som Bolchevikerne i Rusland og staar derfor den russiske Revolution nær.

Sigtede mener ogsaa, at Forholdene i Rusland er fuldt saa gode, som man kunde haabe. Bolchevikerne er nødt til at hævde deres Regimente overfor Borgerskabet med Magt; herfra de mange Klager fra Borgerskabets Side, men selve Bevægelsens Hovedformaal er gennemført. Det er Sigtedes Haab og Forvisning, at vi faar en lignende Revolution. Naar hun skriver, at det er de danske Arbejderes uafviselige Pligt at skare[11] sig om den Fane, som vore russiske Brødre har rejst, er det imidlertid ikke alene Hensynet til hendes egen Forvisning, der dikterer dette, men hun mener, at de danske Arbejdere, uanset hvad der sker herhjemme, skal støtte den russiske Revolution, idet al socialistisk Bevægelse bør være international. Hun er fuldt paa det rene med, at den internationale Proletarrevolution her i Landet vil møde Modstand, særligt vil Borgerskabet modsætte sig Afskaffelse af den private Ejendomsret, hvilket Proletarrevolutionen først og fremmest vil føre med sig. Hun er saaledes paa det rene med, at den Revolution, hun ønsker, vil medføre Modstand og Voldsanvendelse, men dette kan nu engang ikke undgaaes.

Sigtede siger videre, at hun selv har skrevet Artiklen ”Proletariatets Skæbnetime”, medens Lenins Brev til Executivkomiteen er en Oversættelse.

Sigtede erkender videre at have holdt Taler paa Grønttorvet d. 10/11 d. A.

Oplæst. vedtaget.

Dommeren bemærkede, at Bladet ”Klassekampen” havde udfoldet stærk agitorisk Virksomhed for Protestmøderne.

Oplæst.

Sigtede siger, at hun fralægger sig ethvert Ansvar for Optøjerne paa Grønttorvet.

Oplæst. vedtaget.

Da Sigtede er sigtet for Overtrædelse af Straffelovens § 85[12], og det fandtes nødvendigt at sikre hendes Tilstedeblivelse under Sagen, dekreteredes[13] arrest paa hendes Person.

Oplæst.

Afført.[14] 

Forhøret udsat.

Ipsen.

Carlsen.

Vidne.

Poul Engelsen.

cst.

Den 27de November 1918.

Forhøret fortsat.

Arrestantinden var fremstillet og siger, at hun ikke har taget Næring til sig, siden hun blev arresteret, og hun derfor er noget sløvet.

Efter nogen Samtale lover hun imidlertid at opgive Sultestreiken.

Oplæst. Vedtaget.

Afført.

Forhøret udsat.

Ipsen.

Carlsen.

Vidne.

Poul Engelsen.

cst.

-o-

Den 3die December 1918.

Forhøret fortsat.

Arrestantinden var fremstillet.

Artiklen ”Proletariatets Skæbnetime” i Bladet for den 2/11, Bilag F., blev gennemgaaet med Arrestantinden. Det var en Artikel i Politiken, der gav Arrestantinden Anledning til at skrive den nævnte ledende Artikel. Politikens Artikel er delvis citeret, og Arrestantinden vilde paapege den Frygt for Revolution, der laa i Artiklen. Arrestantinden for sit Vedkommende vilde desuden netop mane til denne Revolution. Revolutionen i Rusland og Østrig  og den dengang begyndte Revolution i Tyskland kan ikke lade Danmark uberørt; ogsaa til os vil Revolutionen komme, og under alle Omstændigheder er Arbejderne i de forskellige Lande internationalt forbundne, saaledes at Artiklen vil være paa sin Plads, uanset hvad der sker her i Landet. Den Revolution, Socialistisk Arbejderparti og hermed Arrestantinden tilstræber, er en Ændring af Ejendomsforholdene fra privat Ejendomsret til fælles Ejendomsret. Hvorledes og hvordan Revolutionen vil komme, herom ved Arrestantinden intet, og hverken hun eller Partiet har lagt bestemte Planer for en saadan Revolution. Den vil komme, naar Tiden engang er moden, hvilket igen vil sige, naar de økonomiske Forhold har bragt Landet til en Krise, der kræver Udbrud og Løsning, og denne Krise mener Arrestantinden, er nær forestaaende her; i andre Lande er den i fuld Udvikling.

Hun er paa det rene med, at den økonomiske Omdeling, hun tilsigter, vil forandre Statsmagten og Samfundsmagten og lægge al Magt i Arbejdernes Hænder, men iøvrigt kan hun ikke nærmere udtale sig om, hvorledes Ordningen vil blive efter Revolutionen. Hertil er saa mange Faktorer, som man i Øjeblikket har Øje for, medvirkende. Krigen har bl. a. bragt forskellige Forandringer i Arbejdernes tidligere Teorier, f. Ex. kan nævnes Oprettelsen af Arbejder- og Soldaterraad. Arrestantinden erkender, at det er denne Revolution, hun opfordrer til i den nævnte Artikel.

Artiklen i samme Nummer ”Lenins Brev til Executivkomiteen” er fra Begyndelsen til Enden en Oversættelse fra Tysk, idet Spartacus-Gruppen[15] har spredt en Del af Lenins Skrifter og Opraab ud i Tyskland og ogsaa sendt en Del personligt til Arrestantinden, der indtil sin Arrestation har haft Forbindelse med Gruppen. Det er Arrestantinden selv, der har oversat Artiklen fra Tysk, og hun har kun tilsigtet at gøre Bladets Læsere bekendt med Lenins Brev. Brevet virker i sig selv i samme Aand, som ”Klassekampen” er ledet i, og behøver ikke Kommentarer.

Arrestantinden fastholder navnlig, at ogsaa Slutningen af Artiklen hører med til Brevet. Hun er ikke mere i Besiddelse af det tyske Brev, og hun kan ikke dokumentere Rigtigheden af sin Fremstilling.

Oplæst. Vedtaget.

Afført.

Forhøret udsat.

Ipsen.

Carlsen.

Vidne.

Poul Engelsen.

cst.    

-o-

Den 10de December 1918.

Forhøret fortsat.

Der fremlagdes en Skrivelse fra Justitsministeriet af 3/12 d. A. samt Exemplarer af ”Klassekampen” for 10de, 15de og 16de November d. A. under Litra G. K.

[…]

Arrestantinden var fremstillet.

Artiklen ”Revolutionen i Danmark” i Nummeret for den 10/11 (H.) blev gennemgaaet med Arrestantinden, der forklarer, at hun selv har skrevet den og har som Redaktør det fulde Ansvar. Hun blev inspireret til Artiklen ved, hvad der foregik i Sønderjylland i de Dage[16]: Paa den ene Side Dannelsen af Arbejder- og Soldaterraad og Revolutionens Fremgang, paa den anden Side, at disse Skridt fra den danske Regerings Side affødte Troppers Afsendelse til Grænsen.

Arrestantinden har ganske vist ikke nogen særlig Grund til at tro, at det var for at modarbejde Revolutionen, at der blev sendt Tropper til Grænsen, men hun mener nu alligevel, at dette var Grunden, idet hun siger, at i den sidste Time griber man ofte til besynderlige Foranstaltninger. Besynderlige finder hun dem, fordi saadanne Tropper ikke vilde være i Stand til at standse Revolutionen, der ikke kommer udvendig fra, men spirer frem i selve det Samfund, hvor den bryder ud.  I Forbindelse hermed omtaler Arrestantinden i Artiklen nogle paa Kasernerne udspredte Løbesedler. Hun ved imidlertid ikke mere om disse, end at hun tilfældigt har læst en af disse, hvorhos hun om Lørdagen læste om forskellige i den Anledning foretagne Arrestationer. Hun har ikke selv haft noget med Løbesedlerne eller deres Udbredelse at gøre. Hun erkender, at hun billiger disse Løbesedler. Hun er nemlig paa det rene med, at det nuværende Kapitalistsamfund vil benytte Soldaterne til at nedslaa Revolutionen, naar den kommer, det er derfor af Betydning, at Soldaterne vindes for den nye Bevægelse og ikke lystrer Kommando, naar de f. Ex. opfordres til at skyde paa deres Klassefæller (dette Ord skulde være benyttet i Artiklen i Stedet for Kampfæller, der vistnok er en Trykfejl). Hun ved, at Soldater har ubetinget Lydighedspligt, og hun indser godt, at Artiklen kun kan forstaaes som en Form for Opfordring til ikke at efterkomme denne.

Om Revolutionen henholder hun sig i øvrigt til sit tidligere. De nuværende Forhold er ganske uholdbare, særligt efter at Krigen for nogle har skabt Formuer, men for de mange kun Arbejdsløshed og Nød. Naar hun taler om, at Bevægelsen, der ventes, vil blive en Storm, mener hun, at alle Arbejderne til sin Tid vil være enige om Revolutionen, og enhver Modstand vil da være forgæves. Naar hun taler om Storm, Flammer, Brand og lign., benytter hun kun disse Udtryk i overført Betydning, selv om hun vedblivende erkender, at en virkelig voldsom Revolution ikke kan gaa af, uden at der sker Skade paa Liv og Ejendom.

Oplæst. Vedtaget.

Dommeren bemærkede, at Sag angaaende de omtalte Løbesedler havde verseret her i Kamret under Nr. 311/1918.

Oplæst.

Artiklen ”Justitsministeriet og Klassekampen” blev gennemgaaet med Arrestantinden, der forklarer, at hun selv har skrevet denne, og at hun har det fulde Ansvar. Artiklen er skrevet paa Grund af Ministeriets Tiltaleforlangende, og Arrestantinden anser dette Forlangende for urimeligt, da hun ikke mente at have overtraadt Ytringsfrihedens Grænser i Artiklen ”Grundloven og Frihedskæmperne”. Hun har i alle Tilfælde ikke gjort sig dette klart.  Hun bemærker iøvrigt, at der for Tiden verserer en Sag for Hof- og Stadsretten, under hvilken hun af Politidirektøren er sagsøgt for Injurier mod Politiet, fremsat i Artiklen ”Grundloven og Frihedskæmperne”.

Hvad Realiteten i Artiklen i Bilag H. angaar, henviser hun til sin tidligere Forklaring angaaende den første Artikel (pag.5). Hun mener, at Polititiet paa Ladegaarden bar sig uforsvarligt ad, og at Arrestationerne i Anledning af Protestmødet var uretfærdige. Hvad den særligt udhævede Sætning: ”Skal det gaa videre paa den Maade, da maa vi skride til at væbne os mod Politibanditterne”, angaar, siger Arrestantinden, at Chr. Christensen og Lauritz Hansen har brugt dette eller noget lignende Udtryk under deres Taler i Fælledparken, og det var den almindelige Mening, at Arrestationenerne skyldtes disse Udtryk. I en tidligere Artikel har Arrestantinden citeret samme Sætning, og nu gentog hun den, men den maa tages i Tilslutning til, hvad der ligger forud. Arrestantinden er iøvrigt enig i det berettigede i den i Sætningen liggende Opfordring, og hun ønskede at understrege dette, ikke blot som de arresteredes og hendes egen opfattelse, men som en almindelig Opfattelse indenfor Partiet.  Hun siger herved, at naar Politiet optræder samlet, er der stærkt Had mod det i Befolkningen; dette er Politiets egen Skyld. Naar det opfører sig, som det gjorde paa Ladegaarden, maa Befolkningen have Lov til at reagere med Magt; om det saa kaldes Vold mod Politiet, spiller for Arrestantinden ingen Rolle.

Med hensyn til Slutningen af Artiklen siger Arrestantinden, at da hun skrev den, mente hun, at den stadige Fængsling af de 3 Kammerater virkeligt vilde medføre, at Arbejderbefolkningen vilde rejse sig til Protest gennem Streiken, men andre Udslag har hun ikke tænkt paa, og i Overensstemmelse hermed skal ”Uroligheder og aaben Kamp” forstaaes.

Oplæst. Vedtaget.

Afført.

Forhøret udsat.

Ipsen.

Carlsen.

 Vidne.

Poul Engelsen.

cst.

-o-

Den 17de December 1918.

Forhøret fortsat.

Arrestantinden var fremstillet.

Der fremlagdes et Exemplar af en af de i Sagen nr. 311/1918 omhandlede Løbesedler under Litra L.

-o-

Den under Litra L.

Fremlagte Løbeseddel følger hoslagt.

-o-

Sedlen blev forevist Arrestantinden, der siger, at saa vidt hun bestemt husker, var det en saadan Løbeseddel, hun har set, og det var dem, hun sigtede til i Artiklen ”Revolutionen i Danmark”.

Hun gentager, at hun forstod godt, at der i Løbesedlerne indeholdtes en Opfordring til Soldaterne til at nægte Lydighed, men hun siger, at under en Revolution sker der mange gennemgribende Forandringer, navnlig saaledes, at hvad der tidligere var Lovbrud, ikke bliver det, fordi der da kommer lignende Bud, som maa lydes. Det vilde kunne ses under en hvilken som helst Revolution.

Oplæst. Vedtaget.

Artiklen ”Hvor ligger Ansvaret” (Bilag J.) blev gennemgaaet med Arrestantinden, der forklarer, at hun selv har skrevet den og som Redaktør har det fulde Ansvar. Artiklen er skrevet for at slaa fast, at Ansvaret for de tre Arbejderes Fængsling maa føres tilbage til Socialdemokratiet. Efter Arrestantindens Mening har Socialdemokratiet, der har Flertal i Borgerrepræsentationen og i Virkeligheden ogsaa er Regeringsparti, Ansvaret for alt, hvad der sker inden for Myndighedernes Omraade; det er muligt, at Arrestantinden juridisk set ikke har Ret i denne Betragtning, hertil kender hun ikke tilstrækkeligt til de bestaaende Love, men det rokker hende ikke i hendes Overbevisning, og denne Overbevisning deler hun med en stor Del af Arbejderne. Arrestantinden mener ogsaa, at Socialdemokratiet bærer Ansvaret for Politiets Adfærd paa Grønttorvet, hvor hun hævder, at Politiet virkeligt optraadte, saaledes som hun har skildret.  Hun mener, at Politiet burde være trukket tilbage, saa vilde i alle Tilfælde de senere Uordner ikke være sket, men i Stedet for gik Politiet angrebsvis tilværks , netop for at vise sin Overlegenhed overfor Arbejderne. Arrestantinden vil nok erkende, at der var en Del unge Fyre derimellem, som kun vil lave Uordner, men det store Flertal var Arbejdere.  Hun kan ikke erkende, at hendes Udtryk om Politiets optræden er for stærke. Naar hun tilsidst skriver ”Leve Revolutionen”, henholder hun sig til sit tidligere.

Oplæst. Vedtaget.

Artiklen ”Politiblodbladet i Forgaars” (Bilag J.) blev gennemgaaet med Arrestantinden. Hun siger, at den er skrevet af en Medarbejder, hvis Navn hun imidlertid ikke vil opgive. Hun troer sikkert, at hun har læst Artiklen, inden den blev indrykket i Bladet, selv om hun ikke husker noget bestemt om det, men i hvert fald har hun som ansvarshavende Redaktør det fulde Ansvar, hvilket hun ogsaa er villig til at paatage sig. Hun billiger Indholdet af Artiklen, idet hun hævder, at det i Virkeligheden var Politiet, der var de angribende om Onsdag Eftermiddag, og de senere Dage foranstaltede Politiet ligefrem Overfald. Hun indrømmer dog, Artiklen gaar for vidt, naar det siges, ”at der ikke er nogen Grund til at tvivle paa, at Politiet har fremkaldt Sporvognsstandsningen for at faa Paaskud til at rydde Pladsen”. Noget saadant kan hun i hvert Fald ikke bevise. Iøvrigt mener hun, at de forskellige Kraftudtryk er berettigede.

Oplæst. Vedtaget.

Afført.

Forhøret udsat.

Ipsen.

Carlsen.

Vidne.

Poul Engelsen.

cst.

 



Ordforklaringer m.m.

[1] f. M.: forrige måned.

[2] Komparent: person der møder for en politimyndighed for at afgive forklaring.

[3] d. A.: dette Aar.

[4] Permission: orlov

[5] O.B.: overbetjent.

[6] Cst.: konstabel.

[7] Christian Christensen (1882-1960), dansk revolutionær syndikalist. Redaktør af bladet Solidaritet, dog afbrudt af et fængselsophold 1918-20, som han blev idømt for at have opfordret til statsomvæltning. Senere medstifter af DKP, som han dog brød med i 1936. Herefter forsøgte han forgæves at genoplive syndikalistbevægelsen. Varetægtsfængslet efter uroligheder i august 1918.

[8] Lauritz Hansen, maskinarbejder. En af de ledende skikkelser i den danske syndikalistiske bevægelse. Varetægtsfængslet efter uroligheder i august 1918.

[9] Niels Johnsen (1893-1931), kobbersmed.  Johnsen var fremtrædende på venstrefløjen og blev varetægtsfængslet efter uroligheder i august 1918. Johnsen arbejdede en årrække med bladarbejde, men vendte senere tilbage til sit oprindelige erhverv.

[10] Thøger Thøgersen (1885-1947), dansk politiker. Thøgersen var i 1918 formand for Socialistisk Arbejderparti og blev varetægtsfængslet efter uroligheder i august 1918. I 1920’erne var han engageret i DKP. En periode var han også formand for dette parti, men måtte se sig slået af Aksel Larsen. Thøgersen blev som kommunist interneret under besættelsen og blev senere sendt til KZ-lejren Stutthof. Han døde i 1947 på grund af mén fra tiden i Stutthof.

[11] Skare: samle.

[12] § 85 fra ”Almindelig borgerlig Straffelov” fra 10/2 1866: ”Den, som foretager nogen Handling, der sigter til at berøve Kongen Livet, Friheden eller Thronen, straffes paa Livet. – Den, som i den Hensigt at forandre Statsforfatningen eller den bestaaende  Thronfølgeorden, opvækker Oprør, eller paa andre Maader fremkalder eller leder Voldsgjerninger, der tilsigte at bevirke en saadan Forandring, straffes paa Livet eller med Tugthusarbeide paa Livstid. – Den, som deltager i Oprør eller Vold af den omhandlede Beskaffenhed, ansees med Strafarbeide mindst i 3 Aar.”

[13] Dekretere: beslutte

[14] Afført: ført bort.

[15] Spartacus-gruppen: venstrerevolutionær tysk gruppering, stiftet i 1916 af Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht; forløber for det tyske kommunistiske parti (KPD 1918/19).

[16] Med forbillede i den russiske 1917-revolution blev der i begyndelsen af november 1918 grundlagt soldater- og arbejderråd overalt i Tyskland. I Sønderjylland, der dengang var tysk og hvor krigstrætheden var stor, dannede soldaterne i dagene 5.-7. november soldaterråd, som få dage senere blev suppleret med arbejderråd. 

Om kilden

Dateret
22.11.1918
Oprindelse
Københavns Kriminal- og Politiret. Pådømte sager 1918-1919
Kildetype
Rapport
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. april 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
22.11.1918
Oprindelse
Københavns Kriminal- og Politiret. Pådømte sager 1918-1919
Kildetype
Rapport
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. april 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk