Peter-gruppen - tysk terror i Danmark 1944-45

Artikler

Peter-gruppen var tyskernes mest effektive værktøj, hvad angik anvendelsen af terror i Danmark. I løbet af de ca. 15 måneder enheden eksisterede, dræbte dens medlemmer mere end 150 mennesker og forårsagede materielle skader for over 100 millioner kroner.

I løbet af 1943 var modstanden i Danmark efterhånden vokset til mere end blot et irritationsmoment for tyskerne. Efter en række direkte angreb på besættelsesmagten havde Hitler fået nok. Ordren om at iværksætte modterror betød, at modstandsbevægelsens sabotager og drab på tyske soldater og danskere i tysk tjeneste skulle gengældes med bombeattentater og nedskydninger af danske borgere. Den tyske modterror blev i offentligheden kendt som schalburgtager og clearingdrab.

Rationalet bag politikken var, at man gennem disse hævnaktioner kunne skræmme befolkningen til at tage afstand fra modstandsbevægelsen.

Peter-gruppen dannes

Manden, der kom til at stå i spidsen modterroren, var chefen for det tyske sikkerhedspoliti i Danmark SS-Standartenführer Otto Bovensiepen. Under parolen ”terror mod terror” oprettede han Peter-gruppen i februar 1944 med SS-Hauptsturmführer Otto Alexander Schwerdt som operativ leder. Schwerdt blev senere afløst af SS-Hauptsturmführer Horst Issel, der virkede som leder frem til befrielsen.

Som udgangspunkt bestod gruppen af specialtrænede tyske SS-soldater, der ligesom Schwerdt havde fronterfaring. Det blev dog snart klart, at hvis gruppen skulle arbejde effektivt, måtte der tilføres danske medlemmer. Egnede kandidater fandt man blandt de danske frontfrivillige og i Schalburgkorpset. Henning Brøndum og Kaj Bothildsen Nielsen, der begge kom fra Schalburgkorpsets efterretningstjeneste E.T., var effektive og fanatiske tilhængere af den tyske modterror.

To gange gennemførte Peter-gruppen attentater mod passagertoget Jyllandsekspressen, i oktober 1944 og februar 1945. Resultatet var 20 dræbte og mange hårdt sårede. Foto: Besættelsesmuseet  

Peter-gruppens schalburgtager

Omfanget og voldsomheden af Peter-gruppens terror chokerede danskerne og var i høj grad med til at skærpe den hadefulde stemning, der prægede det sidste år af besættelsen. Målene for terroren blev hovedsageligt udvalgt af en inderkreds af tyske politi-officerer omkring Bovensiepen, og et af kriterierne for udvælgelsen var, at målet skulle ramme danskerne, hvor det kunne mærkes. Eksempelvis blev Tivoli i København bombet, ligesom mange teatre, biografer og andre forlystelsessteder blev ødelagt. Et andet yndet mål var avis-pressen, hvor det især gik ud over provinsaviserne: Fyens Stiftstidende, Demokraten i Aarhus, Vendsyssels Tidende osv. Bomberne ramte også private forretninger, fabrikker og produktionsvirksomheder, der ikke arbejdede for tyskerne.

Fra efteråret 1944 begyndte Peter-gruppens bomber for alvor at kræve menneskeliv. Nye mål var persontogs-forbindelser, hvor bombernes effekt var altødelæggende. To gange placeredes bomber på passagertoget Jyllandsekspressen mellem Aarhus og Aalborg, hvor mere end 20 mennesker blev dræbt. Med til den skærpede kurs hørte også attentater mod beboelsesejendomme, hvor eksemplet fra Guldsmedgade i Aarhus er blandt de uhyggeligste. Her ødelagde Peter-gruppens bomber d. 22. februar 1945 en hel gade, hvor syv mennesker omkom.

I dette filmklip ses ødelæggelserne efter en række af Peter-gruppens terroraktioner i de jyske byer. Hævnaktionerne for modstandsbevægelsens sabotage var rettet imod både bygninger og liv, de såkaldte clearingdrab på kendte og vellidte danskere. I Aalborg blev lægen Kuno Vilhelm Richard Raetzel således dræbt af gruppen den 7. oktober 1944 på hjørnet af Rosenlundsgade og Ågade. Også Aalborg Rutebilstation og forlystelsesstedet Kilden blev udsat for schalburgtagen. Fra: danmarkpaafilm.dk, Filmcentralen.dk/ Det Danske Filminstitut

Drab og nedskydninger

Ses der bort fra Schwerdts meddelagtighed i drabet på Kaj Munk udførte Peter-gruppen d. 3. februar 1944 det første af ca. 90 clearingdrab. Offeret var den aarhusianske landsretssagfører Holger Christensen. Ofrene var generelt udvalg på baggrund af deres erhverv og position i samfundet. Også her måtte avisfolkene holde for, men den mest udsatte gruppe var nok landets læger, som tyskerne mistænkte for at hjælpe modstandsbevægelsen.

I takt med at tyskernes nederlag nærmede sig, blev modterroren mere og mere radikaliseret. Især de danske medlemmer af Peter-gruppen var fanget i en voldsspiral, hvorfra der ingen udvej fandtes.

Journalister og avis-huse var ofte mål for Peter-gruppens terror. Fyens Stiftstidende var blot en af mange provins-aviser, der måtte indstilleproduktionen. Foto: Besættelsesmuseet  

Retsopgør

Ingen var overraskede, da Højesteret i 1947 stadfæstede landsrettens dom med påstand om livsstraf, dvs. dødsstraf, for syv af Peter-gruppens danske medlemmer. De dømte var tilsammen kendt skyldige i næsten samtlige af anklageskriftets 281 anklagepunkter. Dødsdommen blev fuldbyrdet natten mellem den 8. og 9. maj 1947.

Retssagen mod gruppens tyske medlemmer og ledelse blev behandlet særskilt. Gruppens øverste leder Bovensiepen idømtes i 1948 til døden ved Københavns Byret, men ved ankesagen i landsretten blev dommen ændret til livstid. I december 1953 blev Bovensiepen sat på fri fod og udvist af Danmark.

Om artiklen

Forfatter(e)
Søren Tange Rasmussen
Tidsafgrænsning
1940 - 1953
Medietype
Tekst, Foto
Sidst redigeret
22. juni 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Bøgh, Frank: Peter-gruppen – Tysk terror i Danmark, 2004.

Kaiser, Jens & Rasmussen, Søren Tange: Den Aarhusianske Massemorder, 2011.

Lundtofte, Henrik: Gestapo – Tysk Politi og Terror i Danmark 1940-45, 2004.

Rosengreen, Bjørn: Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-1945, 1982.

Strand, Frederik: Førerens Germanske Arm – SS i Danmark, 2006.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Søren Tange Rasmussen
Tidsafgrænsning
1940 - 1953
Medietype
Tekst, Foto
Sidst redigeret
22. juni 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Bøgh, Frank: Peter-gruppen – Tysk terror i Danmark, 2004.

Kaiser, Jens & Rasmussen, Søren Tange: Den Aarhusianske Massemorder, 2011.

Lundtofte, Henrik: Gestapo – Tysk Politi og Terror i Danmark 1940-45, 2004.

Rosengreen, Bjørn: Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-1945, 1982.

Strand, Frederik: Førerens Germanske Arm – SS i Danmark, 2006.

Udgiver
danmarkshistorien.dk