"Pension til KAD's og SiD's offentligt ansatte", tillæg til Fagbladet, 6. april 1990

Kilder

Kildeintroduktion:

I dette tillæg til fagforeningen SiD's medlemsblad Fagbladet informeres medlemmerne om den nye pensionsordning for offentligt ansatte, der var forhandlet på plads ved overenskomstforhandlingerne i 1989 og lige var indført. Den betød, at arbejdsmarkedspensioner blev udbredt til Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD). Pensionsordningen var ny for de to forbund og medførte, at de nu fik et supplement til folkepensionen. Finansieringen skete ved faste tvungne indbetalinger fra lønmodtagere og arbejdsgivere. KAD og SiD oprettede i fællesskab Pensionskassen for Kvindelige arbejdere og Specialarbejdere (PKS) til at forvalte de opsparede pensionsmidler.

SiD organiserede specialarbejdere, ufaglærte arbejdere samt på enkelte områder faglærte arbejdere. Fagforeningen blev oprettet i 1897 og blev i 2005 blev sammenlagt med KAD til 3F, Fagligt Fælles Forbund.

Pension til KAD's og SiD's offentligt ansatte

KORT OG GODT OM DEN NYE PENSION

Fra 1. april i år vil de fleste offentligt ansatte være omfattet af en pensionsordning. Det gælder også KADs og SiDs medlemmer i stat, amter og kommuner. Det er et resultat af overenskomstfornyelsen sidste forår, som gav et gennembrud for tanken om at give arbejdsmarkedspension til alle på arbejdsmarkedet. Hidtil har det kun været de højerelønnede grupper, der har haft pensionsordninger. Det privilegium er nu blevet brudt, så bl.a. KADs og SiDs medlemmer også kan se frem til en supplerende pension oven i folkepensionen.

I staten er ordningen fælles for alle LO-grupper, der er samlet i Statsansattes Kartel. Kartellet har oprettet en pensionsordning, som hedder StK-Pension og som administreres af et af landets største selskaber på området: Kommunernes Pensionsforsikring (KP).

I kommuner og amter har de enkelte forbund lavet hver deres ordning. KAD og SiD er gået sammen om at oprette en fælles pensionskasse: Pensionskassen for Kvindelige arbejdere og Specialarbejdere (PKS), hvor pensionsbidragene fra KADs og SiDs medlemmer i kommuner og amter vil blive samlet.

På begge områder vil pensionsbidragene i starten være beskedne. I staten 3,3 pct. af lønnen og i kommuner og amter 2,4 pct. Men i løbet af de kommende år vil pensionsbidragene blive sat i vejret, indtil de kommer op på 12 pct. af lønnen. I takt med udbygningen af bidragene vil begge pensionsordninger udvide antallet af pensionsydelser, som medlemmerne har ret til.

I dette tillæg til Kvindernes Fagblad/Fagbladet præsenteres ordningen for de to forbunds kommunalt ansatte medlemmer. I et senere nummer vil ordningen for de statsansatte blive præsenteret.

HVEM ER OMFATTET?

For at være berettiget til pensionsbidrag skal man opfylde nogle betingelser:

- Fyldt 25 år

- Have 4 års anciennitet

- Have mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse.

Kravet om 4 års anciennitet fortolkes på den måde, at der kræves 4 års kommunal eller amtskommunal beskæftigelse indenfor de sidste 8 år for at blive omfattet af ordningen.

Hvis man har været i sit nuværende job i kommune/amtet i f.eks. 2 år, men tidligere har været ansat i enten den samme eller anden kommune/amt i mindst 2 år, er man berettiget til pensionsbidrag. Tidligere beskæftigelse i staten eller i den private sektor tæller derimod ikke med. Der optjenes kun anciennitet i (og betales kun bidrag for) de perioder, hvor man faktisk er beskæftiget. Det har betydning for kommunernes og amternes sæsonarbejdere. Til anciennitetsgivende beskæftigelse medregnes også perioder, hvor den ansatte har fået sygeløn eller sygedagpenge fra kommunen.

Det er lønmodtageren, der skal kunne dokumentere anciennitet fra andre kommunale arbejdspladser end den nuværende. Til det formål har Kommunernes Landsforening udarbejdet et standard-skema, som udleveres i de fleste kommuner.

Det er aftalt, at hvis man først en gang er optaget i pensionsordningen, skal man ikke på et senere tidspunkt igennem en ny karensperiode - selvom man for en periode ikke er ansat i en kommune.

Kravet om 15 timers ugentlig beskæftigelse fortolkes på den måde, at for månedslønnede skal det af ansættelsesbrevet fremgå, at beskæftigelsesgraden er mindst 15/38. Fra 1. september i år, hvor arbejdstiden sættes ned, er mindstegraden 15/37.

De timelønnede, der er pensionsberettigede, vil overgå til månedlige lønudbetalinger. Der vil kun blive indbetalt pensionsbidrag hvis der i den enkelte måned har været en beskæftigelse på mindst 65 timer.

Det skal understreges, at timelønnede SiD'ere, der ikke endnu har opfyldt 4 års karens-perioden fortsat vil få deres løn udbetalt hver 14. dag, som overenskomsten foreskriver. De få timelønnede, der bliver pensionsberettigede (fordi de har anciennitet med fra et tidligere kommunalt ansættelsesforhold) vil i forbindelse hermed overgå til ansættelse på månedslønsvilkår.

Specielt gælder det, at hvis man har to ansættelsesforhold på samme tid, vil de også i pensionsmæssig henseende blive betragtet som to forskellige forhold. Man kan altså ikke lægge timer sammen fra f.eks. et rengøringsjob i kommunen og et rengøringsjob i en selvejende institution.

Kun ansættelsesforhold på over 15 timer om ugen vil give pensionsbidrag.

Flere af disse bestemmelser er efter KADs og SiDs opfattelse urimelige. De to forbund ser helst, at alle karens- og timetalsbegrænsninger fjernes, så kommunerne uden videre skal indbetale pensionsbidrag for alle deres ansatte.

 

….

SÅ MEGET SKAL DU BETALE I PENSIONSBIDRAG

I starten udgør pensionsbidraget 2,4 pct. af den pensionsgivende løn. Det fordeler sig teknisk med et såkaldt "egetbidrag" på 0,8 pct. og et arbejdsgiverbidrag på 1,6 pct. Praktisk sker der det, at månedslønnen for de pensionsberettigede fra 1. april 1990 hæves med 0,8 pct., som ikke kommer til udbetaling men i stedet af kommunen sendes ind til pensionskassen sammen med arbejdsgiverbidraget.

På lønsedlen vil der fremover optræde en "bruttoløn'', som er lønnen inklusive egetbidraget, og en "nettoløn", hvor bidraget er trukket fra igen, og som er den løn, man får udbetalt.

Det månedlige pensionsbidrag er forskelligt for hvert skalatrin, men det samme for alle stedtillægsområder. Her er de vigtigste satser:

Skalatrin 9: 266,94 kr.

Skalatrin 10: 271,44 kr.

Skalatrin 11: 276,09 kr.

Skalatrin 12: 280,83 kr.

Skalatrin 13: 285,75 kr.

Skalatrin 14: 290,76 kr.

Skalatrin 15: 295,95 kr.

Skalatrin 16: 301,26 kr.

For de medlemsgrupper, der arbejder på andre lønsystemer end skalatrin-systemet, er aftalt tilsvarende pensionsbidrag. Det gælder bl.a. specialarbejdere i hovedstadsområdet.

Man skal være opmærksom på, at der ikke beregnes pensionsbidrag af arbejdsbestemte tillæg eller af merarbejds- og overarbejdstimer.

Pensionsbidrag er fuldt ud fradragsberettigede og vil ikke indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til gengæld beskattes de løbende ydelser fra pensionskassen som personlig indkomst, dog almindeligvis til en noget lavere skattesats.

PKS - VORES EGEN PENSIONSKASSE

Pensionsopsparingen fra KADs og SiDs medlemsgrupper i den kommunale sektor vil blive indbetalt til landets nyeste - og foreløbig også den mindste, når man ser på formuens størrelse - pensionskasse.

KAD og SiD har i fællesskab oprettet Pensionskassen for Kvindelige arbejdere og Specialarbejdere, som i daglig tale vil hedde PKS. Formålet med at oprette PKS er:

- at sikre medlemmerne en høj forrentning og en billig administration af deres opsparing, så pensionernes købekraft kan blive så stor som mulig, og

- at sikre medlemmerne direkte indflydelse på, hvordan pensionsordningen skal udformes, og hvordan formuen skal investeres.

Pensionskassen har efter at have indhentet tilbud fra flere selskaber truffet aftale med ATP-huset om at varetage den praktiske administration for kassen (opkrævning og registrering af bidrag, beregning af pensioner og udbetaling af ydelser). Det vil ske på en måde, som både er betryggende og effektiv og samtidig den billigste på hele forsikringsområdet.

Pensionskassens vedtægter er udformet, så de giver medlemmerne stor indflydelse. Bestyrelsen har ni medlemmer, hvoraf de seks er lønmodtagere. De sidste tre er udpeget af de kommunale arbejdsgivere. De seks lønmodtagerpladser fordeler sig med en fra hvert forbund og fire medlemsvalgte.

Pensionskassens højeste myndighed er den årlige generalforsamling. Den består af delegerede, som vælges i de enkelte amter ved skriftlig urafstemning blandt pensionskassens medlemmer. De første valg vil finde sted i efteråret 1990, så den første generalforsamling kan finde sted i foråret 1991.

Som foreløbig verdens eneste pensionskasse har PKS i vedtægterne fastslået, at der skal være en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i pensionskassens ledelse på alle niveauer. Derfor vil de delegerede på generalforsamlingen bestå af lige mange fra KADs og SiDs overenskomstområder. På samme måde er de seks lønmodtagerpladser i bestyrelsen fordelt med tre til hvert forbund.

Bestyrelsen består af forbundsformand Lillian Knudsen[1] og gruppeformand Poul Erik Skov Christensen[2] fra de to forbund.

Indtil den første generalforsamling kan vælge fire bestyrelsesmedlemmer direkte, er der blevet udpeget fire midlertidige bestyrelsesmedlemmer, som alle er medlemmer af pensionskassen. Det er rengøringsassistent Laila Frederiksen, Slangerup kommune, rengøringsassistent Stinne Brouw Petersen, Holstebro Sygehus, pedelmedhjælper John Winckler, Århus og specialarbejder Torben Bekke, Roskilde kommune. De tre kommunale repræsentanter er borgmester Ole Andersen, Gladsaxe, overborgmester Jens Kramer-Mikkelsen, Københavns kommune og viceborgmester Else Købstrup, Hjørring.

PENSIONSKASSENS YDELSER

Den grundliggende idé med pensionsordningerne er at give medlemmerne en bedre alderspension. Hertil kommer, at pensionskassen kan give en risikodækning ved dødsfald eller invaliditet.

I starten er bidragene så små, at der kun er "råd" til nogle få ydelser. I takt med at bidragene sættes op til de aftalte 12 pct. af lønnen, vil der blive koblet flere ydelser på ordningen.

Hvilke ekstra ydelser og hvor meget, de skal give, skal diskuteres i medlemskredsen og besluttes på generalforsamlingen.

I første omgang vil pensionsbidraget give ret til to typer ydelser:

- alderspension

- gruppelivs- og invalideforsikringssum.

Alderspensionen vil til sin tid blive udbetalt som et fast månedligt beløb, lige så længe man lever. Hvor stor pensionen bliver vil afhænge af, hvor længe man har indbetalt pensionsbidrag. Jo længere en periode, jo større en pension. Det skyldes både, at man har indbetalt et total set større bidrag, og at de indbetalte bidrag har trukket renter i længere tid.

Ved overgang til pensionist-tilværelsen kan man vælge at få udbetalt et engangsbeløb på op til 2 gange den årlige pension, mod til gengæld at få en lidt mindre løbende ydelse. Man kan gå på pension og få udbetalt alderspension fra kassen fra man er fyldt 60. Hvis man går på efterløn, kan man vælge at udsætte tidspunktet for, hvornår man begynder at få pensionen udbetalt, til senere. Det betyder, at pensionen kan stå og trække renter og dermed blive større, mens man får efterløn.

For de medlemmer, der vil gå på pension inden for de nærmeste 6-8 år, vil det ikke blive aktuelt med løbende pensionsydelser. Hvis den månedlige pension udgør mindre end 500 kr., bliver hele pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Det vil kunne udgøre op til ca. 65.000 kr.

For alle medlemmer gælder, at de vil være omfattet af pensionskassens gruppelivs- og invalideforsikring. Ved død inden det 67. år eller ved invaliditet inden det 60. år, vil der blive udbetalt en forsikringssum på op til 100.000 kr. Denne gruppelivsforsikring vil blive udbetalt oveni den eksisterende kommunale gruppelivsforsikring og KADs og SiDs forbundsordninger. Gruppeinvalideforsikringen er derimod en nyskabelse.

Pensionskassens vedtægter og pensionsregler er forberedt til på et senere tidspunkt at supplere de her nævnte ydelser med flere. Det kan dreje sig om børnepension, invalidepension og ægtefællepension.

Udbetalinger fra gruppelivs- og gruppeinvalideforsikringen er skattefri for modtageren. Til gengæld er de årlige præmiebetalinger til forsikringen ikke fradragsberettigede på samme måde som pensionsbidragene. Der vil derfor en gang om året i Kvindernes Fagblad og Fagbladet være en opgørelse over, hvor stor gruppelivspræmien har været til brug for selvangivelsen.

 

INFORMATION

Pensionskassens medlemmer vil alle få tilsendt et personligt medlemsbevis i løbet af august måned. Sammen med det vil der være nærmere oplysninger om pensionsordningen. Der vil også være oplysninger om efterårets delegeretvalg.

Alle medlemmer vil en gang om året få tilsendt en opgørelse over indbetalinger, opsparingens størrelse og den pension, man kan forvente. Den første opgørelse vil blive udsendt om et år.

Alle medlemmer vil i god tid inden de fylder 60 år, og igen inden de fylder 67 år, få et brev fra pensionskassen med informationer om, hvorledes man skal forholde sig ved overgang til efterløn og folkepension.

Desuden er man altid velkommen til at kontakte pensionskassen, hvis man vil vide mere om pensionsordningen:

Pensionskassen for Kvindelige arbejdere og Specialarbejdere

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf. 48 24 21 40.



Ordforklaringer m.m.

[1] Lillan Knudsen (født 1945): formand for Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) fra 1985 til fusionen med SiD til 3F i 2005.

[2] Poul Erik Skov Christensen (født 1952): i 1990 gruppeformand for SiD's bygge- og anlægsgruppe. Forman for SiD 1996-2005, formand for 3F 2005-2013.