Ny Alliance: Partiprogram, 2007

Kilder

Kildeintroduktion:

Ny Alliance blev stiftet i 2007 af Naser Khader og Anders Samuelsen, der begge forlod det Radikale Venstre, og Gitte Seeberg fra Det Konservative Folkeparti. Partiet var et midterparti, som ønskede at gøre op med blokpolitikken og samtidig talte for en ”borgerlig anstændighed”, hvilket indebar en integrations- og asylpolitik baseret på midterpartierne og ikke på Dansk Folkeparti. Ny Alliance skiftede navn til Liberal Alliance i 2008.
I partiprogrammet fra 2007 ønsker man at ”genåbne samfundet” og tro på mangfoldighedens styrke. Endvidere ønsker man lavere skatter, hvilket vil betyde fremgang og mere økonomisk dynamik. Derfor vil partiet kæmpe for, at Danmark skal stå stærkt både i Europa og globalt. 

HVEM ER NY ALLIANCE

-       Ny Alliance er et parti for dem, der har høje ambitioner på Danmarks vegne.

-       Vi baner nye veje i dansk politik, udfordrer tabuerne, og vi siger vores mening uden filter.

-       For os er nogle værdier bedre end andre. Og intet er vigtigere end demokratiet.

-       For os er Danmark vores fædreland, men verden vores legeplads.

-       Vi involverer alle aktive medlemmer i udviklingen af partiets politik.

Stifterne af Ny alliance

HVAD STÅR NY ALLIANCE FOR

-       Vi tror på mangfoldighed som en styrke.

-       Vi vil vise større tillid og lave færre regler.

-       Vi kæmper for reel ligestilling og integration.

-       Vi ønsker reformer frem for stilstand.

-       Vi vil gøre op med jantelov og misundelsespolitik.

HVOR VIL NY ALLIANCE HEN

-       Vi vil genåbne samfundet. Danmark skal være et åbent, venligt og attraktivt land.

-       Vores værdikamp handler om at skabe værdier, frem for blot at bevare de gamle.

-       Vi møder borgerne på demokratiets grund som medmennesker.

-       Lavere skat skal give fremgang og ny dynamik i samfundet. Uden økonomisk velstand kan vi ikke betale for velfærden.

-       Samfundet skal give frihed til de flittige og stræbsomme. Man må gerne kunne arbejde sig til rigdom.

-       Vi vil placere Danmark stærkt i Europa og globalt – med ansvar og engagement.

til ny alliances partiprogram 2007

NY ALLIANCE 

FOR NYE IDEER OG NYE TANKER

FOR MERE HANDLING OG STØRRE DYNAMIK

FOR STØRRE FIRHED OG FÆRRE FORDOMME

FOR DEMOKRATIETS RET TIL AT SLÅ FRA SIG 

Om kilden

Dateret
2007
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks partiprogram samling
Kildetype
Partiprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. april 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
2007
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks partiprogram samling
Kildetype
Partiprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. april 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk