Nicolai Frederik Severin Grundtvig, 1783-1872

Artikler

N.F.S. Grundtvig var en dansk præst, digter og politisk skikkelse. Hans tanker om folkelighed, religiøs tro, samfundsliv og nationalitet har fået afgørende betydning for dansk åndsliv, politisk kultur, folkeoplysning, kirkeliv og tro.

Grundtanker

De af Grundtvigs hovedtanker, som har haft størst virkning på eftertiden, er et vidtrækkende krav om frihed til forskellighed, samt en forestilling om et dansk politisk demokrati forankret i en folkelighed med langtrækkende historiske rødder, snarere end i formelle regler. Tilsvarende vigtig er hans tanke om en rummelig folkekirke bygget på friheden i den enkeltes kristne tro og idéen om en folkeoplysning på grundlag af ’det levende ord’ snarere end ’det døde bogstav’.

Udviklingen i Grundtvigs tanker

Disse tanker var imidlertid ikke konstante hos Grundtvig. Tværtimod gennemgik de en voldsom udvikling i et samspil mellem udviklinger i hans eget liv og i den danske offentlighed. I sine første voksenår, fra universitetsstudierne i teologi og frem til 1810, beskæftigede han sig hovedsagelig med digtningen ud fra et romantisk ideal om forsoning mellem nordisk mytologi og kristendom. En svær personlig krise i 1810-11 skærpede de strengt lutheransk-kristne elementer i hans tænkning på bekostning af det mytologiske og digteriske. Efter mange års søgen formulerede han i midten af 1820’erne endelig et samlende mål, nemlig den mirakuløse genvækkelse af den kristne og gamle nordisk-heroiske ånd i nye former. Samtidig formulerede han en ny plan for kirkens organisering i skarp polemik mod de akademiske teologer. Mens de sidstnævnte ifølge Grundtvig betragtede kristendommen som en tro, der var baseret på Bibelen som en bog, måtte man i stedet forstå den kristne kirke som et trossamfund, der var grundlagt af Jesus selv, dvs. forud for det ny Testamente, og som var overleveret via mundtlige traditioner. I 1830’erne videreudviklede han disse tanker ved at understrege behovet for frihed i troen. Denne frihed omfattede på den ene side præstefrihed, dvs. præsternes frihed i skrifternes udlægning og sakramenternes udførelse, på den anden side sognebåndsfrihed, dvs. borgernes frihed til at vælge kirke og præst ud fra deres egen tro.

Disse tanker om kirkelig frihed gik forud for hans tanker om politisk frihed. Grundtvig betragtede med mistro den politiske arv fra Den Franske Revolution, især tanken om forfatningsgaranterede borgerrettigheder. Sådanne tanker var ifølge ham formalistiske og fremmede for dansk og nordisk historie, som i sine stolteste stunder, både i oldtiden og i nyere tid, var kendetegnet ved samdrægtighed mellem frie, enevældige konger og folkets åndelige frihed. Denne forståelse af den dansk-nordiske historie i modsætning til det fremmede afspejlede hans generelle tilspidsning af de nationalistiske standpunkter, der blev udbredt i hans samtid.

Ud fra sådanne grundtanker så Grundtvig et betydeligt fremskridt i Frederik 6.s indførelse af rådgivende stænderforsamlinger i 1831-34. Samtidig kritiserede han dog den politisering af den offentlige debat, som fandt sted i kølvandet på den franske julirevolution i 1830, der havde afsat bourbon-kongerne og bragt Louis-Philippe af Orléans til magten som led i et forsvar af forfatningsrettigheder. Tilsvarende stemte Grundtvig i 1849 imod grundloven. Hans idealer om frihed og folkelighed i almindelighed og hans politiske virksomhed med social basis i gårdmandsstanden påvirkede ham dog gradvist i mere demokratisk retning, og i sine sidste år var han blandt de mest markante forsvarere for junigrundlovens brede valgretsbestemmelser.

Den grundtvigske arv

Fra 1830’erne blev en grundtvigiansk bevægelse langsomt opbygget som en oppositionel strømning inden for den danske statskirke, knyttet til de vækkelsesbevægelser, som var vokset frem siden 1820’erne. Fra omkring 1860 fremstod denne bevægelse som eksponent for den ’lyse’ kristendom i modsætning til den ’mørke’ kristendom i Indre Mission. Det blev især i kraft af denne grundtvigianske bevægelse med den socialt indflydelsesrige gårdmandsstand som hovedstøtte og højskoler og andelsbevægelse som organisatoriske styrkepunkter, at elementer af Grundtvigs tanker blev indarbejdet som varigt grundelement i moderne dansk politik, tro og kultur.

 

Læs mere om Grundtvig på www.grundtvigsværker.dk

– en ny og frit tilgængelig tekstkritisk og kommenteret udgave af N.F.S. Grundtvigs trykte forfatterskab udarbejdet af Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet.

Link til grundtvigsværker.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Bertel Nygaard
Tidsafgrænsning
1783 - 1872
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. september 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Lindhardt, P.G.: Grundtvig (1964).

Thodbjerg, Christian og Anders Pontoppidan Thyssen (red): Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys. Hovedtanker og udviklingslinier fra de senere års Grundtvigforskning (1983).

 

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk