N.F.S. Grundtvig: "Oplysning", 1839

Kilder

Kildeintroduktion:

Præsten, digteren, forfatteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) regnes for én af de vigtigste personligheder i 1800-tallets åndsliv. Hans salme- og digtproduktion, der tæller ca. 1500 titler, udgør et markant bidrag til den danske kulturarv. I Grundtvigs digt "Oplysning" fra 1839 er lyset et billede på oplysning og lærdom. Et af de vigtigste elementer i Grundtvigs pædagogiske tanker var gennemførelsen af en folkeopdragelse. Befolkningen, og ikke kun de øverste klasser i samfundet, skulle oplives og oplyses. De centrale begreber i denne forbindelse var "skolen for livet" og "det levende ord", der kendetegnede Grundtvigs højskoletanker og opgøret med den autoritære envejskommunikation til fordel for samtalen. Blev befolkningen gjort bevidst om sig selv, det vil sige gjort opmærksom på det fællesskab, som det både historisk, nationalt og folkeligt var en del af, var det også muligt at oplyse befolkningen, lade den indgå i det demokratiske arbejde og genrejse nationens sammenhængskraft efter udenrigs- og indenrigspolitiske kriser i 1800-tallets begyndelse.

Grundtvigs pædagogiske tanker fik afgørende betydning for etableringen af højskoler og blev rygraden i højskolernes hverdag. En bred vifte af fag blev inddraget i undervisningen for at stimulere både den intellektuelle og den legemlige del af mennesket. Fra oprettelsen af den første højskole i Rødding i 1844 var gymnastik, højskolesange, foredrag og fællesskab blandt de centrale omdrejningspunkter i højskolelivet. Den selvejende frie bondestand var ifølge Grundtvig grundstammen i befolkningen, og særligt bondestandens unge blev indskrevet som højskoleelever. Grundtvigianismens ideer fik afgørende betydning for bønderne i 1800-tallet, særligt for de selvejende bønders samling (Venstre) og som ideologisk skjold mod landalmuen, dvs.de bønder, der ikke var selvejende, og byarbejderne, da disse grupper politisk begyndte at røre på sig i 1800-tallet.

Oplysning

mel. Vi Sømænd gjør ei mange Ord.

Er Lyset for de Lærde blot
Til ret og galt at stave?
Nei, Himlen under Flere godt,
Og Lys er Himlens Gave,
Og Solen staaer med Bonden op,
Slet ikke med de Lærde,
Oplyser bedst fra Taa til Top,
Hvem der er mest paafærde.

Er Lyset i Planeter kun,
Som ei kan see og mæle?
Er ikke Ordet i vor Mund
Et Lys for alle Sjæle!
Det giver os for Aander Syn,
Som Solens skin for Kroppe,
Det slaaer i Sjælen ned som Lyn
Fra Skyerne histoppe.

Er Lys på visse Vilkaar blot
Saa halvveis at ophøie?
Giør det ei allevegne Godt!
Er Lys ei Livets Øie!
Skal for Misbrugens Skyld maaske
Paa Aandens Himmelbue
Vi heller Mulm og Mørke see
End Solens blanke Lue!

Nei, aldrig spørges det fra Nord,
Vi Lyset vil fordunkle!
Som Nordlys i fribaarne Ord
Det saaes på Himlen funkle,
Og sees det skal ved Nordens Pol,
Ei blot i Kroppens Rige:
Midsommerens den bolde Sol
Vil ei for Midnat vige! 

Oplysning være skal vor Lyst,
Er det saa kun om Sivet,
Men først og sidst med Folkerøst
Oplysningen om Livet;
Den springer ud af Folkedaad
Og vokser, som den vugges,
Den straale i vort Folkeraad,
Til Aftenstjernen slukkes!

N. F. S. Grundtvig

Om kilden

Dateret
1839
Oprindelse
Grundtvig, N. F. S.: ”Oplysning”, i Viser og Sange for Danske Samfund, (1840), s. 11-12.
Kildetype
Digt
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk