Næstved

Artikler

Næstved er opstået, hvor Suså udmunder i Karrebæk Fjord. Her lå to landsbyer, Store Næstved og Lille Næstved. Beliggenheden ved vejen mellem Vordingborg og Ringsted samt den naturlige havn ved åens udløb gjorde i 1100-tallet Store Næstved til en handelsplads. Allerede i 1140 fik Næstved ret til at have torvehandel.

Middelalderbyen

Byen blev i løbet af middelalderen en af Sjællands vigtigste byer, og der handledes flittigt med især de hanseatiske købmænd. I middelalderen oprettedes desuden flere klostre, hvoraf det første, Skovkloster, blev meget magtfuldt i byen. Det flyttedes hurtigt uden for byen og blev i øvrigt efter reformationen omdannet til Herlufsholm Skole.

Købstaden 1536-1850

I 1500-tallet mistede byen dog handelen med hanseaterne, og tidens større skibe fik svært ved at lægge til. Derfor blev Karrebæksminde brugt som losse- og ladeplads, og varerne måtte drives op ad åen på pramme. 1600-tallet og 1700-tallet blev en tid præget af stagnation. Omkring 1800 begyndte byens købmænd at arbejde for at få bedre havneforhold, så skibene igen kunne sejle ind til Næstved. Den forbedrede havn faldt sammen med gode landbrugskonjunkturer, så byen fik en ret stor korneksport.

Kobberstik af Næstved. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun (1799)

Industrialisering og byvækst

Efter yderligere uddybning af åen i midten af 1800-tallet havde byen desuden en omfattende eksport af tømmer fra de store skove længere inde i landet. Fra midten af 1800-tallet oplevede Næstved en markant vækst. Efter åbningen af jernbanen til København i 1870’erne opstod flere industrivirksomheder, deriblandt Maglemølle Papirfabrik og Kählers Keramikfabrik, som begge benyttede åens vandkraft og var blandt de største virksomheder i byen i slutningen af århundredet. Senere fulgte jernbaner til Køge og Vordingborg.

Industribyen 1900-1970

I 1930’erne blev havnen gennemgribende moderniseret, hvilket gavnede byens industri yderligere. Samtidig med at være en havneby ligger Næstved inde i landet, hvilket betød et rigt opland, både for havnen og for byen. Næstved blev således den vigtigste industriby på Sydsjælland, og denne stærke erhvervsudvikling begyndte at udkonkurrere småbyer og mindre købstæder i regionen. Befolkningstilvæksten var således kraftig i hele perioden og var i 1970 oppe på 35.695. Maglemølle Papirfabrik var stadig en af de største industrier i byen, men også I.A. Koopmanns Svineslagteri var en stor arbejdsplads.

Efter industrien 1970 til i dag

I 1970’erne blev Sydmotorvejen anlagt, hvilket betød en mere central placering i det trafikale net for byen. Byen bredte sig og opslugte de nærmeste landsbyer og blev mere og mere et regionalt centrum også for store dele af Lolland-Falster. Byen er desuden ved at blive en fjern pendlerforstad til hovedstadsområdet, og indbyggertallet stiger fortsat. Selvom industrien er vigtig i Næstved, er den gået tilbage i erhvervsfordelingen til fordel for servicesektoren, hvilket er en tendens man ser i langt de fleste byer i landet. Det offentlige har også flere større arbejdspladser i byen, blandt andet Centralsygehuset. Efter Strukturreformen i 2007 er Næstved desuden blevet administrativt centrum for den nye storkommune, hvilket betyder flere ansatte inden for servicesektoren.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1100 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. maj 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Emneord

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1100 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. maj 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk