Myten om Johann Friedrich Struensee

Artikler

Johann Friedrich Struensee er en af de mest omdiskuterede personer i danmarkshistorien, og myterne om ham er mange. Hans 16 måneder lange overtagelse af styret i Danmark og kærlighedsforholdet til dronning Caroline Mathilde fik en brat og brutal afslutning, da han blev arresteret, dømt og henrettet i foråret 1772. Struensees historie har siden da været behandlet i både videnskabelige og skønlitterære fremstillinger, hvor han har været præsenteret som både fremsynet reformator, visionær elsker, lykkerider, tragisk helt og landsforræder.  

Om morgenen den 17. januar 1772 blev Christian 7. (født 1749, regent 1766-1808) vækket i sit soveværelse. En gruppe anført af enkedronning Juliane Marie (1729-1796) forklarede kongen, at hans liv var i fare og forelagde ham derpå nogle dokumenter. Efter kort tid lod han sig overtale og satte sin underskrift på ordrerne. Dermed var Johann Friedrich Struensees (1737-1772) tid som landets reelle magthaver forbi, og hans skæbne beseglet. 

Som livlæge for Christian 7. havde Struensee i årene forinden opbygget et tæt fortrolighedsforhold til kongen, der banede vejen for hans affære med Caroline Mathilde (1751-1775), og som satte ham i stand til at regere landet i den svagelige konges sted. En stadig strøm af reformer og regulativer udgik fra Struensees hånd, men stødte snart på indædt modstand, og i månederne inden sit fald var Struensee lagt for had i det meste af København: "Almuen var som rasende af Glæde", noterede en embedsmand i sin dagbog, da nyheden om arrestationen blev kendt. 

Struensee tilbragte tre måneder som fange i Kastellet, og processen imod ham blev kort. Han blev dømt for majestætsfornærmelse og henrettet den 28. april 1772 på Østerfælled. Dronning Caroline Mathilde blev skilt fra kongen og forvist til byen Celle i Tyskland.

Mondæne københavnere betragter ligdelene af de henrettede. De afhuggede hoveder er sat på stager. Rygtet sagde, at ligene var placeret, så enkedronning Juliane Marie kunne se dem fra sine gemakker på Frederiksberg Slot. Kobberstik fra 1772. Fra: Det Kgl. Bibliotek

Kampen om eftermælet

Allerede dagen efter Struensees arrestation begyndte den historiske bearbejdelse af hans eftermæle. De følgende dage udkom en lang række små skrifter, der lagde vægt på genoprettelsen af en guddommelig orden, der havde været truet af Struensee. Den officielle udlægning blev ikke udfordret de følgende år under de nye magthavere.

Efter kronprins Frederiks (6., født 1768, regent 1808-1839) magtovertagelse i 1784 begyndte dog langsomt nye vurderinger at dukke frem. Den første egentlige biografi om Struensee udkom i 1824. Heri udfoldede juristen Jens Kragh Høst (1772-1844) et brændende forsvar for Struensee og fremhævede hans forsøg på at reformere enevælden. Opfattelsen af den retfærdige oplysningstænker, der blev fjernet på grund af sine farlige ideer vakte genklang i liberale kredse, men i 1852 gav historikeren Christian Molbech (1783-1857) svar på tiltale. Han udnævnte den tyskfødte Struensee til et fremmedelement og en tyran, der kynisk havde udnyttet den svage konge til at indføre et despotisk styre. Omtrent halvtreds år senere gav Edvard Holm (1833-1915) i sit store værk Danmark-Norges Historie fra den Store Nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse (1720-1814) en detaljeret og balanceret fremstilling af Struensees regeringsperiode. De sociale og politiske reformer blev på den ene side fremhævet som nødvendige og tiltrængte, mens Struensee både som menneske og statsmand havde "en Mængde alvorlige Skyggesider".

Dermed var nogle grundpositioner lagt fast, og den historiske forskning har svinget mellem at se Struensee som en magtsyg og manipulerende lykkejæger til en klodset amatør, der ikke forstod enevældens politiske kultur, og som derfor fejlede i sit velmente forsøg på at reformere samfundet. Nyere historiefaglige fremstillinger har yderligere nuanceret billedet. Asser Amdisens (1972-) Struensee-biografi Til nytte og fornøjelse fra 2002 placerede Struensee i en bredere europæisk og idehistorisk kontekst. I værket Magt og Pragt. Enevælde 1660-1848 fra 2010 argumenterede Sebastian Olden-Jørgensen (1964-) for, at det alene skyldtes Caroline Mathildes ringe dømmekraft, at Struensee kom til magten. I den forstand er Struensee offeret, ikke Caroline Mathilde, sådan som mange udlægninger ellers har fremført.

Kristian Zahrtmanns (1843-1917) historiemaleri Scene fra Christian 7.s Hof. Dronningen og Struensee spiller skak, mens kongen ligger henslængt og driller en papegøje med en lille kårde. Maleriet fra 1873 gengiver en stemning af intimitet. Fra: Den Hirschsprungske Samling

Den fiktive Struensee

Struensees historie har også været genstand for en lang række skønlitterære fremstillinger, og de har generelt haft langt større gennemslagskraft end de videnskabelige. Også selv om de fiktive portrætter ofte ligger temmelig langt fra den historiske Struensee.

Fiktionens Struensee er kendetegnet ved to sammenflettede grundfortællinger: Struensee som elsker og Struensee som miskendt reformator. Et tidligt eksempel er romanen Dronningens elsker fra 1920, hvor Struensee tildeles rollen som den misforståede oplysningsmand, der var forud for sin tid. Samme tema gentages i teaterstykket Paladsrevolutionen, skrevet i 1920’erne men første gang opført i 1948, hvor Struensee ved sin arrestation karakteriserer datidens danske samfund som umodent og forstenet. Som martyr for oplysningen kan han finde tilflugt i eftertidens dom og en højere retfærdighed: "Jeg ved, min Haand er ren. Jeg tror, at Tiden skal vise, jeg har Værn i denne Viden."

Afgørende for udviklingen af Struensee-figuren som elsker er de værker, der har Caroline Mathilde som hovedfigur, og hvor Struensee bruges til at skildre dronningens kærlighedsliv. Den fysiske fremtoning spiller en vigtig rolle i denne tradition, som her i romanen Dronning Caroline Mathilde af Danmark fra 1888: "Struensee var dengang i sin Ungdoms kraftigste Aar; høj, slank, Vel Proportioneret og med en rank Holdning, imponerede han straks ved sin Fremtræden og naar han lod sine store, blaa Øjne hvile paa nogen, var det som om han fortryllede ved sit Blik, der tillige var giennemborende og vidunderlig skarpt."

Beskrivelserne af Struensee som et fysisk pragteksemplar - efter en senere tids standarder - tjente et dobbelt formål. Det var både et centralt element i konstitueringen af den erotiske tiltrækningskraft mellem Struensee og dronning Caroline Mathilde, men den overlegne fysik udmærker sig også som en næsten formativ matrice over hans øvrige, positive egenskaber. Fortællingen om Struensee som den visionære elsker fik sin endelige og færdigbagte form med Per Olov Enquists roman Livlægens besøg fra 1999, der blev en enorm succes.

Sven Langes bog En Dag på Hirschholm Slot blev omskrevet til teaterstykke og opført på Det Kongelige Teater i 1926 med Poul Reumert (1883-1968) i rollen som Struensee. Her ses Reumert i tegneren Valdemar Møllers (1885-1947) streg. Fra: Det Kongelige Bibliotek

Enquists Struensee forener reformatoren, elskeren, tvivleren, lægen og vennen i en figur, der gestalter sig i kontrasterne til de reaktionære figurer ved hoffet. Hovedskurken i romanen, Ove Høegh-Guldberg, inkarnerer modsat både den politiske reaktion og den menneskelige forarmelse. Han er en seksuelt forkrampet undermåler, hvis forsmåelse og bitterhed er den drivende kraft i hans gerninger. Det er det golde og degenererede mod det naturlige og ægte.      

Med filmen En kongelig affære fra 2012 med Mads Mikkelsen (1965-) i hovedrollen blev den gængse opfattelse af Struensee fremstillet på det store lærred. Filmmediets stærke muligheder for at sammenkoble visuelle og emotionelle påvirkninger cementerede Struensee som den tragiske helt, som gik til grunde i et tilbagestående og forstokket system. 

Struensee-myten

Sat lidt på spidsen kan man sige, at jo mere nuanceret forskningen bliver, des mere endimensionel bliver fiktionens Struensee. Mens historikerne bringer nye tolkninger til torvs, mejsler romanforfattere og filmmagere den stereotype Struensee-skikkelse i sten. Fremstillingen er for længst løsrevet fra alle forpligtelser i forhold til de historiske kendsgerninger og autenticitet. Den historiske Struensee har veget pladsen for ideologiske eller følelsesmæssige essenser, og situationens kompleksitet bliver til destillater uden indre modsætninger. På trods af - og på grund af - at Struensee og hans styre var særdeles upopulært i samtiden blandt stort set alle grupper i samfundet, har han fået martyrstatus.

I den forstand er Struensee blevet til en myte.    

Om artiklen

Forfatter(e)
Ulrik Langen
Tidsafgrænsning
1770 - 2012
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. oktober 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Amdisen, Asser: Struensee. Til nytte og fornøjelse. Den utrolige historie om livlægen, der blev dronningens elsker, kongens bedste ven og Danmarks enevældige hersker. (2012)

Bregnsbo, Michael: Caroline Mathilde. Magt og Skæbne. (2007)

Langen, Ulrik: Den afmægtige. En biografi om Christian 7. (2008)

Langen, Ulrik: Struensee. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2018)

Tillyard, Stella: En kongelig affære. Caroline Mathilde og hendes søskende, (2007)

Enquist, Per Olov, Livlægens besøg. (1999)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Ulrik Langen
Tidsafgrænsning
1770 - 2012
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. oktober 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Amdisen, Asser: Struensee. Til nytte og fornøjelse. Den utrolige historie om livlægen, der blev dronningens elsker, kongens bedste ven og Danmarks enevældige hersker. (2012)

Bregnsbo, Michael: Caroline Mathilde. Magt og Skæbne. (2007)

Langen, Ulrik: Den afmægtige. En biografi om Christian 7. (2008)

Langen, Ulrik: Struensee. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2018)

Tillyard, Stella: En kongelig affære. Caroline Mathilde og hendes søskende, (2007)

Enquist, Per Olov, Livlægens besøg. (1999)

Udgiver
danmarkshistorien.dk