MYTE: Troede man i middelalderen, at jorden var flad?

Mytedrab

"Jorden er flad som en pandekage!". Det blev studenten Erasmus Montanus tvunget til at råbe til sin kommende svigerfar, en stivnakket og uvidende bonde, i Ludvig Holbergs komedie fra 1723. Erasmus havde forgæves søgt at overbevise landsbyens bønder om, at jorden var rund, og Erasmus måtte til sidst krybe til korset og give til kende, at han anerkendte bøndernes verdensopfattelse, for at han kunne få lov til at gifte sig med sin forlovede. Men passer det, at folk i middelalderen og endnu helt op i 1700-tallet troede, at jorden var flad? Dette er i hvert fald en påstand, der jævnligt fremsættes og genfortælles. I januar 2013 kunne DR-programmet Detektor fx afsløre, at de fire historikere fra det udvalg, som bestemte, at Columbus skulle være et punkt i historiekanonen for folkeskolen, alle troede, at Columbus blev mødt med modstand, fordi mange i hans samtid troede, at jorden er flad. I 14 ud af 15 lærebøger for folkeskolen genfortælles historien – selvom der er tale om en myte. 

Antikkens opfattelser

Men hvor stammer denne myte fra? Mange gamle civilisationer opfattede verdenen som en skive – grækerne indtil 400-tallet f.v.t., de mellemøstlige civilisationer indtil hellenistisk tid omkring 300 f.v.t., Indien indtil 400-500-tallet og Kina indtil 1700-tallet. I oldnordisk mytologi anså man ligeledes verdenen for at have form af en skive. Men allerede i klassisk tid var der græske videnskabsmænd som Pythagoras (500-tallet f.v.t.) og Parmenides (400-tallet f.v.t.), der nåede frem til, at jorden må være rund. Eratosthenes regnede sig omkring 240 f.v.t. frem til, at jordens omkreds skulle være 250.000 stader (à 157 meter = 39.250 km), mens Ptolemæus i det 1. århundrede e.v.t. inddelte jorden i længde- og breddegrader samt klimazoner. Fra senantikken var opfattelsen af jorden som en sfære anerkendt og vidt udbredt, og kirkens teologer beskrev fra 400-tallet jorden som en sfære. 

Middelalderens opfattelser

Selvom mange af antikkens værker gik tabt eller var utilgængelige, så fortsatte den tidlige middelalders forfattere såsom den engelske munk Beda (672-735) med at beskrive jorden, "der ikke blot er rund som et skjold eller formet som et hjul, men derimod ligner en bold". Omkring 1070 skrev den tyske kannik og kronikør Adam af Bremen (ca. 1040-81) en beskrivelse af Nordens lande, hvor han søgte at forklare de lyse nætter om sommeren:

"Thi på grund af jordens kugleform må solen naturligvis det ene sted skabe dag, når den under sit kredsløb nærmer sig, og det andet sted efterlade nat, når den fjerner sig."

På samme tid blev det almindeligt, at de kristne konger i Vesteuropa blev udstyret med et rigsæble, et symbol man havde overtaget fra de østromerske kejsere, der havde benyttet sig af det siden 400-tallet.  Båndene, der delte æblet, betegnede forneden Afrika, og foroven Asien og Europa, mens selve korset symboliserede den kristne Guds overherredømme over hele jorden. Munken Honorius af Autuns værk Elucidarius (1120), der beskriver jorden som en sfære, blev hurtigt oversat til engelsk, tysk, fransk, russisk, norrønt, spansk og italienske dialekter, hvormed denne viden også fik udbredelse blandt den brede befolkning.

Det tysk-romerske rigsæble fra 1100 tallet

Det norske "Kongespejl", der skulle tjene som en vejledning til den norske konge Håkon Håkonsson sønner ved midten af 1200-tallet, beskrev jordens form således:

"Tag en brændende kærte og sæt den i et stort rum … Nu tager du så et æble og hænger det op ved selve luen, så nær på, at æblet bliver opvarmet. Da vil det næsten kaste skygge på den ene halvdel af rummet eller endnu mere. Men hvis du hænger det op henne ved væggen, da bliver det ikke varmt, og da lyser kærten over hele rummet,  og skyggen på væggen, hvor æblet hænger, bliver knap så stor som halvdelen af æblet. Nu skal du udlede af dette, at jordkredsen er som en kugle, og den kommer ikke alle steder lige tæt på solen…"

I alt har man fundet værker fra 79 forskellige middelalderlige forfattere, der beskriver jorden som en sfære, og kun meget få lærde værker fra denne tid, der stiller sig tvivlende over for denne opfattelse. Disse værker blev hurtigt kritiseret, latterliggjort og vandt ikke stor udbredelse. Der, hvor jorden i middelalderen optræder som et bord, altså som en flad skive i stedet for en sfære, er i 1100-og 1200-tallets franske tekster på folkesproget, typisk episke værker og ikke-historiske romancer. 

Jorden som en sfære, fra Johan den Godes bibelhistorie, midten af 1300-tallet

Myten om middelalderens opfattelse

Påstanden om, at alle middelalderens mennesker troede, at jorden var flad, lader til at være opstået i 1600-tallet. Protestantiske lærde brugte påstanden til at bekæmpe den katolske doktrin og som et eksempel på, hvorledes kirken havde søgt at holde folk uoplyste i middelalderen. Den fik for alvor vind i sejlene i 1800-tallet, hvor tanken om den mørke middelalder som modpol til oplysningstiden og de moderne tider vandt indpas. Her var Washington Irvings udgivelse om Christopher Columbus' liv og rejser fra 1828, der indeholdt en lang fortælling om hans kamp mod dem, der så jorden som en flad skive, med til at udbrede myten. I modsætning til, hvad Irving skriver, så var spørgsmålet i 1490’erne ikke, om jorden var rund, men derimod hvor stor omkredsen var.

Som en lille krølle på hale findes der selv den dag i dag et internationalt ”jorden er flad”-selskab (IFERS), der dog må betragtes som et kuriosum, især siden rummissionen Apollo 8, der i 1968 tog billeder, der klart viser, at jorden er rund.

Om myten

Forfatter(e)
Stefan Pajung
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
1. marts 2013
Sprog
Dansk
Litteratur

Krag,Helge: Fra Middelalderlærdom til Den Nye Videnskab 1000-1730. (2005)

Liljefalk, Lone og Pajung, Stefan: "Middelalderens forskelligartede lærdomstraditioner" i Den jyske historiker, nr. 115 (2007)

Pedersen, Olaf: Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen (1962)

Garwood, Christine: Flat Earth: The History of an Infamous Idea (2007)

Simek, Rudolf: Heaven and Earth in the Middle Ages: The Physical World Before Columbus, 1996.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om myten

Forfatter(e)
Stefan Pajung
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
1. marts 2013
Sprog
Dansk
Litteratur

Krag,Helge: Fra Middelalderlærdom til Den Nye Videnskab 1000-1730. (2005)

Liljefalk, Lone og Pajung, Stefan: "Middelalderens forskelligartede lærdomstraditioner" i Den jyske historiker, nr. 115 (2007)

Pedersen, Olaf: Middelalderens verdensbillede. Astronomi og kultur i middelalderen (1962)

Garwood, Christine: Flat Earth: The History of an Infamous Idea (2007)

Simek, Rudolf: Heaven and Earth in the Middle Ages: The Physical World Before Columbus, 1996.

Udgiver
danmarkshistorien.dk