MYTE: Gjorde Hiroshima danskerne bange for atomkrig?

Mytedrab

Atomvåben blev opfundet under 2. verdenskrig og bidrog til krigens afslutning, da USA i august 1945 kastede atombomber ned over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Atombombningerne resulterede i store tab af mennekeliv, og det blev efterhånden klart, at der også var tale om langtidskonsekvenser af den radioaktive stråling. Vi ved dog ikke meget om, hvad folk mente om atomvåben før omkring 1960. Før den tid spillede emnet ikke nogen rolle ved folketingsvalg eller andre politiske begivenheder, og der findes ikke opinionsundersøgelser om det. De få fingerpeg vi har, antyder at man var bange for krig i almindelighed, og at man forestillede sig en ny verdenskrig udspillet efter de samme mønstre som den forrige, det vil sige med store hære i konfrontation med hinanden, invasioner osv.

Medierne skrev heller ikke meget om atomkrig og dens følger i atomvåbnenes første 15 år. De skrev til gengæld meget om atomvåben, og det de skrev, var næsten altid særdeles positivt. Atombomben blev helt fra starten beskrevet i triumferende vendinger som et våben, der med hidtil ukendt effektivitet kunne slå fjender ihjel. Artiklerne var ofte ledsaget af fotos og tegninger til anskueliggørelse af ødelæggelseskraften. Fotos af overlevende ofre fra Hiroshima og Nagasaki eller af stråleramte forsøgsdyr fra de efterfølgende prøvesprængninger blev derimod næsten aldrig vist. Der blev i tilgift til de positive beskrivelser udviklet en hel følgeindustri af pinup-piger, lystspil, tegneserier mv., som blev navngivet på måder, der knyttede dem til atombomben og på den måde kunne popularisere den. Begrebet 'sexbombe' er således en udvikling af begrebet 'atomsexbombe'.

Lejlighedsvis betænkelighed ved atomvåben blev i den danske presse udtrykt fra 1950, da det stod klart, at Sovjetunionen havde brudt det amerikanske atomvåbenmonopol. Betænkeligheden voksede mærkbart efter, at Sovjetunionen i oktober 1957 sendte en satellit ('sputnik') ud i rummet og dermed afslørede at være i besiddelse af langtrækkende raketter. Da det fra samme tid blev kendt, at tidens mange atmosfæriske atomprøvesprængninger forsagede radioaktivt nedfald over hele kloden, blev der megen offentlighed om atomoprustningen i Vesttyskland og Storbritannien. Debatterne herfra spredte sig til det øvrige Europa. Da forfatteren Carl Scharnberg i 1960 startede græsrodsorganisationen 'Kampagnen mod Atomvåben', nåede de også til Danmark, og mange ytrede sig nu kritisk imod atomvåbnene.

 


Et af mange forsøg i 1950'erne på at popularisere atombomben - eller gøre pinup-pigerne eksplosive? Fra Se og Hør, 11. juni 1954.