MYTE: Blev de danske kirkers kalkmalerier overkalket efter reformationen i 1536?

Mytedrab

Startskuddet til reformationen regnes oftest for at være den tyske teolog Martin Luthers offentliggørelse i 1517 af sine 95 teser mod den katolske kirkes handel med aflad/syndsforladelse. Herefter bredte de reformatoriske tanker og opgøret med den katolske kirke sig i store dele af Europa. I Danmark blev reformationen gennemført i 1536. I nogle lande, blandt andet Nederlandene, Schweiz og dele af Tyskland, blev trosskiftet ledsaget af den såkaldte billedstorm, hvor kirkernes udsmykning og inventar blev ødelagt som en manifestation af, at den protestantiske kirke tog afstand fra dyrkelse af helgener og relikvier. Det var samtidig en kritik af den katolske kirkes rigdomme og magt. Handlingerne var ikke baseret på Luthers lære – han var ikke imod udsmykning i sig selv, men modstander af den katolske dyrkelse af helgener og relikvier med tilskrevne magiske evner. 

Det er sikkert, at kalkmalerierne i langt de fleste danske kirker på et tidspunkt er blevet kalket over. Men skete det i forbindelse med reformationen, som traditionen lyder – og som det stadig fremgår af mange bøger og beskrivelser?

Grundlæggende lyder det mest sandsynligt, at man i forbindelse med reformationen fjernede i hvert fald de billeder, der havde med katolske helgener at gøre, for nu var det slut med helgendyrkelse. I bredere forstand skulle det også være slut med at dyrke billeder af hellige personer som værende hellige i sig selv. Så det er ikke svært at forstå den sejlivede myte om kalkmaleriernes overkalkning efter reformationen. Især ikke når man også ved, at nyfundne middelalderlige kalkmalerier altid dukker op under flere lag kalk.

Imidlertid findes der i enkelte kirker kalkmalerier, som aldrig har været overkalkede, og i ganske mange kirker findes der kalkmalerier, som er malede efter reformationen. Disse findes fortrinsvis i kirker, som ikke havde fået (nye) kalkmalerier i tiden op mod reformationen. Sagen forstås vist bedst, hvis man gør sig klart, at kalkmalerierne langt op i tiden blev anset som en selvfølge. Det var noget, der hørte sig til, og helt op til begyndelsen af 1800-tallet blev der malet nye kalkmalerier - ofte oven på gamle malerier, som så først blev overhvidtede. I øvrigt blev der også lavet kalkmalede dekorationer på væggene på mange slotte og herregårde.  

I løbet af 1700-tallet skiftede smagen imidlertid. Hvide og enkle kirkerum kom på mode. Fra slutningen af dette århundrede begyndte man i stor stil at overhvidte kalkmalerier, også dem, der var malede efter reformationen. Det gjorde det jo så også lettere at vedligeholde kirkernes vægge. De lag af kalk, som skulle/skal fjernes før middelalderlige kalkmalerier dukker op, stammer altså først fra denne tid og fremad. Så hvis man havde pæne kalkmalerier i sin kirke, var alt som det skulle være, også selvom der optrådte nogle katolske helgener, som ’ikke burde have været der’.

Der findes en del eksempler på, at bisper og andre var på vagt over for befolkningens dyrkelse af hellige billeder i kirkerne efter reformationen. Men det handlede vist i alle tilfælde om skulpturer i træ eller andet materiale, mens kalkmalerier næppe blev opfattet som hellige i sig selv, snarere som illustreret bibelhistorie.

Det første seriøse forsøg på at tilbagevise myten om reformationstidens overhvidtning af kalkmalerier blev offentliggjort i 1917. Alligevel har man siden kunnet læse i skolebøger og mange andre steder, at sådan var det. For eksempel kan man i et historieleksikon på internettet læse følgende: "Ved reformationen blev kalkmalerierne forbudt, fordi de udtrykte katolsk kristendom, og malet over med kalk". Men det passer altså ikke!

Kalkmaleri i Auning kirke. Martyerhelgenen Skt. Laurentius.

Mærkeligt nok findes der også kalkmalerier af katolske helgener, der er malet efter reformationen i 1536. I Auning Kirke på Djursland kan man således finde martyrhelgenen Sankt Laurentius, der ifølge en indskrift er malet i 1562. Foto: Hideko Bondesen – www.nordenskirker.dk.

Om myten

Forfatter(e)
Anders Bøgh
Tidsafgrænsning
1536 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. juni 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Lilje, Eva Louise (red.): Danske Kalkmalerier. Efter reformationen 1536-1700 (1992).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om myten

Forfatter(e)
Anders Bøgh
Tidsafgrænsning
1536 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. juni 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Lilje, Eva Louise (red.): Danske Kalkmalerier. Efter reformationen 1536-1700 (1992).

Udgiver
danmarkshistorien.dk