Minoritetspartiet: "Frihed til forskellighed", 2005

Kilder

Kildeintroduktion:

Minoritetspartiet blev stiftet i 2000 af bl.a. Souhail Ibrahim og Rune Engelbreth Larsen. Det ideologiske udgangspunkt for partiet var humanisme, kulturel, religiøs og etnisk mangfoldighed, social retfærdighed og lige rettigheder for alle med tilhørsforhold til Danmark. Partiet opnåede aldrig stemmer nok til at komme i Folketinget og blev nedlagt i 2007.
Partiprogrammet fra 2005 beskriver, hvordan man ønsker et Danmarks med plads til alle, og hvor det politiske omdrejningspunkt er frihed til forskellighed. Partiet var EU-kritiske og ønskede et øget fokus på miljøpolitik. Derudover mente partiet, at de danske soldater skulle ud af Irak, og Irakkrigen (2003-2011) ses som en fatal fejltagelse. 

Frihed til forskellighed

  • Lige rettigheder og retssikkerhed i stedet for diskrimination
  • Et fleksibelt europæisk samarbejde- nej til EU-forfatningen
  • Borgerløn og deling af arbejdet- afskaf tvangsaktivering
  • Effektiv beskatning af multinationale selvskaber i Danmark
  • Humanitær indsats i stedet for krig- tropperne ud af Irak
  • Mere økologi og vedvarende energi, mindre ressourcespild
  •  Flere midler til hospitaler og skoler, færre til forsvaret
  • Forbedrede børnevilkår og forebyggelse af tvangsfjernelser.

M - Minoritetspartiet

Frihed til forskelighed.

Minoritetspartiet har brug for din stemme ved næste folketingsvalg. En stemme på Minoritetspartiet er en protest imod regeringen og Dansk Folkeparti, der gør de rige rigere og de fattige fattigere, forringer miljøet og gør det endnu sværere for trængte grupper at få rigtig arbejde og leve et ordentligt liv. En stemme på Minoritetspartiet er en stemme for kulturel mangfoldighed, social retfærdighed og lige rettigheder for alle. For et bedre Danmark, hvor der er plads til alle og hvor ingen skal lide nød eller bliver udstødt.

Vi ønsker at indrette samfundet på en måde, så staten er til for mennesket og ikke omvendt. Minoritetspartiet ønsker derfor at bevæge Danmark i en anden retning end den diskrimination, som Socialdemokraterne har indledt, og som Venstre viderefører. Vi ønsker at bevare og udbygge velfærdssamfundet, men sætte det enkelte menneske i centrum af udviklingen. Derfor hedder det politiske omdrejningspunkt for os frihed til forskellighed.

Frihed til forskellighed betyder ikke frihed til hvad som helst – der skal være plads til en langt større rummelighed og mangfoldighed end i dag, men der skal selvsagt også være rammer ud fra princippet om, at ingen skal kunne misbruge sin frihed til at krænke andres frihed. Med dette sigtepunkt for øje mener vi, at den enkelte skal beskyttes imod statslige formynderi og overvågning, men også imod forskelsbehandling, f.eks. diskrimination i form af 24-års-regel og tvangsaktivering.

EU-forfatningen skal bekæmpes. Der er behov for en ikke-marxistisk og ikke-nationalistisk modstand mod forfatningen i Folketinget. Som et humanistisk parti er Minoritetspartiet det eneste parti med en klar politik i denne position. Med en række folketingskandidater, der samtidig er fremtrædende medlemmer af JuniBevægelsen og Folkebevægelsen, er vi forankret i den konstruktive, EU-kritiske tradition.

Miljøet skal have en langt mere central placering i politik. Mere vedvarende energi, større naturbeskyttelse, og markante tiltag til at bremse CO2-uledningen og den generelle forurening. Vi vil sætte hårdt ind mod forurening både fra industrien, landbruget og ganske almindelige bilejere, ellers fortsætter vi bare årtiers utilstrækkelige lappeløsninger.

De danske tropper skal trækkes ud af Irak så hurtigt, det overhoved er praktisk muligt. Vi vil ikke være halehæng for USA, og vi vil gøre alt for at stille regeringen til ansvar for den manipulation, der har været på tale i forhold til krigsiscenesættelsen.

I dette hæfte præsenterer vi enkelte af vores politiske mærkesager, men Minoritetspartiet er ikke et enkeltsagsparti, så vi opfordre dig til at læse mere på vores hjemmeside, hvor du finder mange flere oplysninger om partiets politik.

Gå imod strømmen og giv os en chance for at vise, at humanismens stemme kan skære igennem i Folketinget, gavne de trængte grupper og bidrage til at skabe en ny, slagkraftig opposition – stem på liste M!

Ja til europæisk samarbejde – nej til EU-forfatning

Efter Anden Verdenskrig blev der gjort en række bestræbelser for at undgå nye krige i Europa. En af dem bestod i undertegnelsen af Romtraktaten i 1957 mellem Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland. Denne traktat blev opfattet både som et økonomisk samarbejde og som led i et fredsprojekt. Siden er samarbejdet udvidet til i dag at omfatte 25 nationer inden for rammerne af EU. Målet har hele tiden været en stadig tættere integration mellem medlemsstaterne baseret både på et politisk, økonomisk og militært samarbejde. Endemålet tegner sig stadig klarere som en form for EU-stat.

I dag er der næppe mange, der har fantasi til at forestille sig en væbnet krig mellem de store EU-lande, og henvisningen til EU som »fredsprojekt« bruges da også kun som et ukorrekt propagandamiddel i EU-debatten. Det er Minoritetspartiets opfattelse, at unionsudviklingen er gået i en forkert retning og i dag er baseret på en stiv, bureaukratisk og udemokratisk samarbejdsmodel.

Minoritetspartiet vil arbejde for en alternativ model med et fleksibelt samarbejde mellem alle demokratiske lande i Europa, som overholder menneskerettighederne. Alle lande behøver ikke at være med i alt, og hvert land skal selvstændigt kunne prioritere sin overordnede udvikling. Det indebærer, at en række politiske beslutninger skal føres tilbage til de nationale parlamenter, og at overordnede EU-love kun kommer på tale i forbindelse med grænseoverskridende problemer, som ikke kan løses på anden måde. Så vil den nuværende frase i traktaterne om »et samarbejde mellem selvstændige nationer« igen få reelt indhold.

Det følger heraf, at Minoritetspartiet må sige nej til forslaget om en EU-forfatning med en fælles »præsident« og »udenrigsminister«, udvikling af et fælles forsvar, overgang til flertalsafgørelser på vigtige områder og EU's ret til at tale på Danmarks vegne i afgørende internationale spørgsmål. SFs aftale med regeringen, Socialdemokraterne og de Radikale ændrer ikke et komma i EU-forfatningen og er et rent illusionsnummer.

I dag er det kun den marxistiske og den nationalistiske yderfløj i Folketinget, der siger klart nej til EU-forfatningen.

Det er en vigtig grund til at stemme på Minoritetspartiet ved næste folketingsvalg, så også en humanistisk motiveret modstand mod EU-forfatningen bliver repræsenteret på Christiansborg.

Ole Ernst

M: Positiv integration i et multietnisk Danmark

Den nuværende og den forrige regering har sammen med Dansk Folkeparti gjort Danmark til et land, der har nok i sig selv. Et land, hvor mennesker diskrimineres og mistænkeliggøres pga. hudfarve, tro eller kultur. Hvor forelskede par forbydes at bo, hvis de ikke er »rigtige danskere«, og hvor konflikter med udlændinge blæses ud af proportioner og giver befolkningen et misvisende billede af det multikulturelle samfund.

Minoritetspartiet ser en række positive træk ved den multikulturelle samfundsudvikling. Danmark har i forvejen i flere generationer haft en mangfoldig befolkning med mange forskellige interesser og værdier, også uden flygtninge og indvandrere. Det, der skal binde os sammen som samfund, må være en vilje til at respektere forskelle og mangfoldighed.

Loven skal være den samme for alle, og staten skal ikke blande sig i, om man dyrker den ene eller anden religion eller slet ikke er religiøs. Det er ikke noget problem, at Danmark både har kirker, moskeer, synagoger og templer.

Den multietniske befolkningssammensætning er en ny, historisk situation, som kræver en særlig indsats fra staten og en ny form for åbenhed og tolerance hos borgerne. Misforståelser og problemer kan løses i fællesskab og med gensidig respekt og forståelse i stedet for at overdrive problemer og møde hinanden med mistro eller hetz.

Uanset kulturel baggrund har alle befolkningsgrupper deres egne problemer - for nogle kan det f.eks. være alkoholmisbrug og deraf følgende hustruvold, for andre kan det f.eks. være tvangsægteskaber. Brud på danske love skal ikke accepteres, men det skal ikke bekæmpes ved at kriminalisere mennesker og parforhold, som slet ikke har disse problemer. Derfor skal 24-årsreglen afskaffes, og problemet med tvangsægteskaber skal i stedet løses med intensiv rådgivning og forstærket indsats til at støtte den svage part, hvor rådgivning ikke slår til.

Hverken stat eller arbejdsgivere skal blande sig i, om kvinder vælger at gå med hovedtørklæder, hverken privat, i skole eller på arbejde. Vi skal naturligvis ikke acceptere, at nogen tvinges til at bære slør, men vi skal heller ikke acceptere, at nogen tvinges til ikke at bære slør.

Udover en afskaffelse af 24-års-reglen, vil Minoritetspartiet afskaffe tilknytningskravet og integrationsydelsen, som henholdsvis diskriminerer indvandrere og henviser flygtninge til en urimelig sulteydelse. Vi vil fastholde sprogkravet som betingelse for statsborgerskab, men give dispensation til ældre og traumatiserede flygtninge.

Minoritetspartiet mener ikke, at ghettodannelser undgås ved at forbyde etniske minoriteter at bo i kvarterer med få danskere, men snarere ved at skabe billige boliger til marginaliserede i attraktive kvarterer, så rige kommuner også tager deres del af ansvaret.

Overordnet skal integration skal tage udgangspunkt i, at enhver behandles som en ligeværdig og værdsat del af det danske samfund. 

 Sherin Khankan

SHERIN KHANKAN:Det handler om at anerkende hinandens ret til at være forskellige uden at gøre forskelligeheden til en pointe, der skal holde os adskilte som mennesker. Netop derfor er det også vigtigt at få Minoritetspartiet i Folketinget.

Borgerløn og deling af lønarbejdet i stedet for tvangsaktivering

Alt for mange oplever med rette aktiveringssystemet som krænkende, fordi arbejdsløse ikke behandles som voksne mennesker, men tvinges til nedværdigende kurser og absurd aktivering.

Tvangsaktivering skal afskaffes. Arbejdsløse skal i stedet tilbydes rigtigt arbejde til samme løn og med samme rettigheder som andre lønmodtagere, og der skal indføres en basisydelse, som sikrer alle samfundsborgere et eksistensgrundlag og social tryghed: Borgerløn.

Borgerløn erstatter personbundfradrag, børnecheck, orlovsordninger, SU, folkepension, aktiveringsydelser, starthjælp, syge- og barselsdagpenge og en række andre overførselsindkomster. Boligstøtte, institutionstilskud, varmestøtte og særlige tilskud til handicappede og syge bevares fuldt ud.

Borgerlønnen skal være så høj, at man kan leve af den på et beskedent niveau, f.eks. 120.000 kr. brutto om året til alle over 17 år med et tillæg på 40.000 kr. brutto pr. barn under 18 år. Det skal stadig være muligt at supplere borgerlønnen som medlem af en A-kasse, så forsikrede opnår en ydelse, der svarer til dagpenge i dag.

En sådan basisydelse skal muliggøre, at flere kan tage orlov på borgerløn og indrette deres liv mere fleksibelt. Derved vil arbejdet automatisk blive bedre fordelt end i dag, for eftersom færre behøver at arbejde for meget, kan flere arbejdssøgende komme i job.

Borgerløn på et beskedent niveau vil således ikke fjerne folks incitament til at arbejde. Dels fordi man altid vil kunne tjene flere penge ved et lønarbejde, og dels fordi langt de fleste stadig gerne vil have et lønarbejde. Og de, der vælger en periode med borgerløn, vil samtidig også medvirke til at give plads til andre på arbejdsmarkedet.

En myte er, at en borgerlønsreform ikke er nationaløkonomisk forsvarligt. I virkeligheden er borgerlønnen selvfinansierende i betydeligt omfang, fordi den erstatter en række andre overførselsindkomster. De ekstraudgifter, der dog er forbundet med at indføre borgerløn, vil Minoritetspartiet finde ved bl.a. at afskaffe personbundfradraget (der er overflødigt, når man får borgerløn) og hæve topskatten (så de højtlønnede betaler mere i skat). Endvidere vil vi genindføre formueskatten og forøge beskatningen af kapitalgevinster, samfundsskabte værditilvækster og arveafgiften (så der bliver en bedre omfordeling fra de rigeste til de fattigste).

Med andre ord: De velhavende skal betale for, at de fattiges levevilkår forbedres. Der er rigeligt råd til borgerløn i Danmarks overflodssamfund. En borgerlønsreform kan dog ikke indføres fra den ene dag til den anden, men må implementeres over flere stadier og ved hjælp af overgangsordninger.

M: Danske tropper skal ud af Irak omgående

USAs krig mod Irak var en fatal fejltagelse. Grundlaget for krigen - påstande om, at landet havde masseødelæggelsesvåben og havde forbindelse til al-Oaeda - har vist sit at være uden hold i virkeligheden. Den danske regering har med tvivlsomme udtalelser og skiftende holdninger bidraget til at promovere de usandheder om krigsbegrundelsen, som USA iscenesatte. ikke mindst udenrigsminister Per Stig Møller. Som det fremgår af citaterne her på siden, er det ikke sandt, at regeringen gik i krig af andre grunde end USA, tværtimod betonede udenrigsministeren, at man ikke ville vælte regimet, men fjerne masseødelæggelsesvåben.

Saddam Husseins rædselsregime blev væltet, men det fredelige demokrati, man har påstået skulle skabes, har ikke vist sig. Til gengæld har krigen og det efterfølgende kaos kostet 100.000 civile irakere livet.

Som situationen er nu, er der tale om en regulær besættelse af et land. Det er ikke måden at bekæmpe terrorisme på - tværtimod skaber det endnu mere fjendtlighed. Danmark skal ikke medvirke til denne besættelse, og derfor skal de danske tropper trækkes ud af landet. Samtidig har vi en forpligtelse til at hjælpe landet på fode igen; det skal ske gennem en massiv, humanitær indsats, der tager udgangspunkt i irakernes egne ønsker.

Et nyt folketing skal drage omsorg for, at Danmark ikke igen kan inddrages i en sådan angrebskrig. Det danske forsvars opgave er primært at sikre Danmark og naturligvis ikke at erobre oliereserver eller blindt følge amerikansk udenrigspolitik på det tyndest tænkelige efterretningsgrundlag.

Et reelt demokrati i Irak må komme indefra; det kan ikke tvinges igennem med militær magt. Danmark skal støtte Irak, sådan som en selvstændig, uafhængig stat støtter en anden, dvs. med en humanitær indsats i FN-regi, i stedet for at være med til med våben at gennemtrumfe en dagsorden fastlagt af en besættelse smagt med tvivlsomme motiver

GLEMMER DU, SÅ HUSKER VI, PER ... 

Per Stig Udenrigsminister Per Stig Møller fastslog oprindelig, at det var masseødelæggelsesvåbene, man ville fjerne, ikke Saddam – siden har regeringen skiftet forklaring flere gange. Men glemmer du, Per Stig Møller, så husker vi det ord for ord….

”Hvis alle gik hjem, sad han tilbage med de kemiske våben og med miltbranden – tusindevis af liter, som jo må være der” (Per Stig Møller, 19.3.2003)

”Men det er ikke for et regimeskifte, vi er gået ind. Vi er gået ind for at afvæbne ham for hans masseødelæggelsesvåben” (Per Stig Møller, 26.3.2003)

Høj prioritet til bæredygtig miljø og energiudvikling

I de sidste 30 år er der talt meget om de stigende miljøproblemer, men den konkrete indsats for at løse problemerne har været yderst beskedne. Danmark var i 1990erne på vej til at blive et foreqanqsland på en række miljøområder under SR-regeringen, men det blev brat afbrudt med regeringsskiftet i november 2001. Og selv SR-regeringens politik var ikke tilstrækkelig til at løse problemerne, samtidig med at den i for høj grad var følgagtig over for EUs prioritering af kommercielle særinteresser.

De mest skræmmende problemer er den globale drivhuseffekt, uvisheden om de sundhedsmæssige konsekvenser af 100.000 kemiske tilsatsstoffer, som ikke er undersøgt, forureningen af vores drikkevand og vores have af den intensive landbrugsproduktion, samt den stigende forurening fra bil- og flytrafikken. Minoritetspartiet vil sætte stærkt ind mod disse problemer.

Afbrændingen af fossile brændsler (olie, kul og naturgas) i energi- og transportsektoren er den største trussel mod det globale klima i forbindelse med drivhuseffekten. Løsningen er en systematisk satsning på vedvarende energi (sol, vind, biomasse, vandkraft m.m.) kombineret med energibesparelser. Disse løsninger er blevet saboteret ved EUs liberalisering af energimarkedet, som nu domineres af kortsigtede kommercielle principper. Minoritetspartiet vil arbejde for en genindførelse af den samfundsmæssige regulering af energiplanlægningen og energiinvesteringerne og en langt kraftigere offentlig støtte til fremme af vedvarende energi.

EU's bestræbelser på at kontrollere kemiindustrien er blevet katastrofalt udvandet gennem industriens lobbyvirksomhed, som bl.a. har medført, at problemet er blevet overført fra miljøkommissæren til industrikommissæren. Dette er helt uacceptabelt. Minoritetspartiet går ind for »modsat bevisbyrde«, således at nye kemiske stoffer ikke kan markedsføres, før producenterne har dokumenteret, at de er ufarlige for miljø og sundhed. Desuden skal det samme gælde for eksisterende kemiske tilsatsstoffer efter en kort overgangsperiode til at fremskaffe denne dokumentation.

Princippet om, »at forureneren betaler«, skal tages helt anderledes alvorligt både for industri, landbrug og transport. Det betyder øgede skatter og afgifter på fossile brændsler, pesticider, kunstgødning og benzin, inklusiv brændstof til fly. Dette bør kombineres med øgede tilskud til økologisk jordbrug, vedvarende energi og energibesparelsesprojekter. Det offentlige trafiksystem skal opprioriteres, samtidig med at billetpriserne reduceres, og transporten gerne gøres gratis i tætbefolkede områder.

Margrethe

M: Bedre børnevilkår og færre tvangsfjernelser

Børn, der på den ene eller anden måde mishandles af deres forældre, skal naturligvis anbringes uden for hjemmet. Jo hurtigere, man griber, ind desto bedre. Men desværre har der de senere år været en ubehagelig tendens til, at myndighederne vilkårligt fjerner for mange børn fra familier i den såkaldte gråzone. Det vil sige familier, som godt nok har sociale problemer, men som ikke nødvendigvis af den grund er ude af stand til at give deres børn en forsvarlig og kærlig opvækst; eller familier, som kan hjælpes og rådgives ud af deres problemer med mindre drastiske midler end en tvangsfjernelse.

Sådanne familier oplever i dag en hård og kold indgriben i deres familieliv, hvor man for hurtigt skrider til umyndiggørende kontrol og anbringer børnene uden for hjemmet, hvilket i en række tilfælde både splitter familien og forværrer forholdene uopretteligt.

Tvangsfjernelser foretages desværre i rekordagtigt omfang i Danmark. selvom indgrebene slet ikke garanterer, at børnene får det bedre. Faktisk skaber man i værste fald flere problemer for både børn og forældre end før anbringelsen, hvilket ingen naturligvis kan være tjent med.

Retssikkerheden for socialt marginaliserede familier er desuden alt for ringe. Minoritetspartiet vil kræve, at der pr. automatik skal tilknyttes en advokat til enhver familie, hvis børn overvejes anbragt uden for hjemmet af myndighederne.

Tvangsfjernelser kan selvfølgelig ikke afskaffes, for der vil altid være tragiske familier, hvor forældrene er uegnede til at tage sig af deres børn, og her må myndigheder handle resolut. Men hvor børnene skal anbringes uden for hjemmet, vil Minoritetspartiet arbejde for, at man har en anbringelse inden for slægten (f.eks. bedsteforældre) som højeste prioritet og benytter sig heraf hyppigere end i dag. Derved sikrer man også, at ressourcerne kan målrettes og koncentreres bedre i forhold til de familier, hvor den drastiske tvangsfjernelse helt ud af miljøet ikke kan undgås.

Minoritetspartiet vil hjælpe kriseramte familier med tillidsskabende rådgivning, der inddrager børnene i højere grad, samt hjælpe familierne økonomisk. Ad den vej skal børnenes vilkår forbedres, så familien får det sociale overskud, der skal til for at klare sig ud af gråzonen.

SAMARBEJDE MED RETSFORBUNDET

Minoritetspartiet (MP) og Retsforbundet (RF) har indgået et politisk samarbejde, hvor RF støtter MP og også stiller kandidater op på liste M.

Restforbundets politiske ordfører, Poul Gerhard Kristiansen udtaler om samarbejdet med Minoritetspartiet: ”For Retsforbundet er det vigtigste, at de mange søgende vælgere på den politiske midte får en mulighed for igen at kunne stemme på kandidater fra Retsforbundet. Men det har ikke været ligegyldigt, hvem vi skulle samarbejde med. I Minoritetspartiet har vi fundet en samarbejdspartner, der på flere vigtige punkter som EU og internationalt samarbejde samt beskatning af de natur- og samfundsskabte værdier er enige med os, og som har en social retfærdighed og human holdning parret med en respekt for det enkelte menneskes ret til personlig frihed.” 

En hilsen til Minoritetspartiet

Maj 2004

Kære Minoritetspartiet.

Jeg sender hermed mine bedste hilsener til jeres landsmøde, hvor jeg håber I har fået trimmet jeres politiske holdning så kraftfuldt, så I vil være i stand til at overbevise den danske befolkning om, at det vil være en gevinst at få jeres parti repræsenteret i Folketinget.

Personlig er jeg af den opfattelse, at der er brug for en ny og konstruktiv politik til venstre for midten her, hvor næsten alle de nuværende partier er blevet kapitalens og den rå markedsøkonomis medspillere og derved sætter markedet over mennesket til ugunst for den solidariske samfundsudvikling, som har skabt nyere tids mest polariserede samfund med udstødning af mange tusinde mennesker, som må leve i stor fattigdom, utryghed og fornedrelse - på trods af, at Danmark er et af verdens rigeste lande.

Jeg forudser, at Minoritetspartiet kan få en stor og blomstrende politisk karriere, men det kræver selvfølgelig, at I med høj røst virkelig tager de mange hundrede tusinde minoriteters parti, som vi har i vort samfund, og at I bliver deres virkelige og kraftfulde ambassadør i valgkampen, så de misrøgtede mennesker virkelig hører og ser, at der nu er et parti, som tager deres liv og levevilkår alvorligt og vil forbedre det med jeres nye mandater i det kommende folketing. 

Såfremt I finder det fornuftigt at bruge en socialdemokratisk arbejdsmand i jeres valgkamp, vil jeg gerne give jer en hjælpende hånd. 

I ønskes held og lykke i den politiske kamp.

Venlig hilsen

Hardy Hansen

M: Hvis du vil vide mere…

»Hvor skal pengene komme fra?« spørger man ofte, hvis nogle ønsker sociale forbedringer.

Det er imidlertid ikke noget stort problem i et rigt samfund som det danske, hvor der ikke er manglende velstand, men en skæv fordeling og prioritering.

Minoritetspartiet vil finansiere sociale forbedringer ved bl.a. at øge topskatten markant og fjerne skattelettelserne til de rigeste, som Fogh-regeringen har indført. Desuden vil vi nedprioritere forsvarsbudgettet og sanere fradragsmulighederne for erhvervslivet og de højtlønnede, samt beskatte de multinationale selskaber og andre større virksomheder meget mere effektivt. Dermed bliver der flere midler til fattige og lavtlønnede samt til uddannelse, retssikkerhed, forskning, miljø, sundhed og ulandsbistand.

Der er således rigeligt råd i Danmark til markante forbedringer til gavn for både miljøet og de udstødte grupper i samfundet, hvis blot man omfordeler. Men Minoritetspartiet har naturligvis også et politisk program, der rækker længere end det, vi kan præsentere i dette lille valghæfte. Blandt partiets hovedpunkter, som ikke er uddybet her, er f.eks.:

• Afkriminalisér stofbrugere, så følgekriminalitet og følgesygdomme nedbringes

• Genindfør demokratiet på de højere læreanstalter og giv fri undervisningsadgang

• Afskaf al isolationsfængsling og nedbring varetægtsfængslingen til et minimum

• Omdan tomme erhvervslokaler til boliger for hjemløse

• Afskaf værnepligten og styrk den forebyggende konfliktløsning

• Bedre hospitalsvæsen, lavere ventetid på behandling og fuldt medicintilskud

• Individuelle behandlingstilbud og reel begrænsning af tvang i psykiatrien

• Forøget u-Iandsbistand og katastrofehjælp til den tredje verden

Professor Erik Reitzel

Om kilden

Dateret
2006
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks partiprogramsamling
Kildetype
Partiprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. november 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
2006
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks partiprogramsamling
Kildetype
Partiprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. november 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk