Mimi Jakobsen, 1948 -

Artikler

Mimi Jakobsen er tidligere kulturminister og socialminister, og hun var formand for Centrum-Demokraterne (CD) fra 1989 til 2005. Hun har markeret sig som en engageret og dygtig politiker, der har forstået at bruge CD’s position i midten af dansk politisk til at opnå indflydelse. Efter at have forladt Folketinget arbejdede Mimi Jakobsen igennem mange år for den humanitære organisation Red Barnet.

Opvækst og uddannelse

Mimi Vibeke Jakobsen blev født i 1948 i København. Hun er vokset op i et politisk barndomshjem, hvor hendes far, Erhard Jakobsen (1917-2002) var socialdemokratisk borgmester i Gladsaxe og medlem af Folketinget.

Mimi Jakobsen blev student fra Gladsaxe Gymnasium i 1967 og læste derefter tysk og fonetik ved Københavns Universitet. Hun fik herefter job som undervisningsassistent på Institut for Fonetik og Germansk Filologi ved Københavns Universitet og underviste her 1975-78.

 

Politisk karriere

Mimi Jakobsen stillede i 1974 op ved kommunalvalget i Gladsaxe for sin fars nystiftede parti, Centrum-Demokraterne. Hun blev valgt og sad i kommunalbestyrelsen frem til 1982. Hun blev i 1989 både politisk ordfører og formand for CD.

Mimi Jakobsen var, ligesom sin far, stærkt kritisk over for DR’s sendeflade og opfattede den som for venstreorienteret, og i 1976-77 var hun medlem af lokalbestyrelsen for Aktive Lyttere og Seere i Gladsaxe, en DR-kritisk forening, der i 1972 var blevet stiftet af Erhard Jakobsen.

I 1977 blev hun valgt ind i Folketinget for CD i Nykøbing Falster-kredsen og i 1979 i Gladsaxekredsen. Hun fik efterhånden vristet sig fri af prædikatet som ”fars pige” og blev kendt som en politiker med en ligefrem og ærlig facon. Hun var også en politiker med gennemslagskraft, ikke mindst på grund af et tilsyneladende naturtalent for politisk kommunikation i et moderne mediebåret demokrati.

Mimi Jakobsen var 1978-82 formand for Komiteen for Aktiv Skolepolitik, og en af hendes mærkesager var skole- og uddannelsespolitik, hvor hun kritiserede angiveligt venstreorienteret pædagogik og holdningsprægning.

  

Portrætfoto af Mimi Jakobsen. Fra Folketingets Bibliotek.  

 

Kulturminister 1982-86

Mimi Jakobsen var en engageret og markant deltager i kulturdebatten, og Poul Schlüter (f. 1929) gjorde hende derfor i 1982 til minister for kulturelle anliggender. Før Mimi Jakobsen sagde ja til posten, skulle hun efter sigende presses en smule, da hun både som højgravid og senere som småbørnsmor var blevet mødt af en del spydige kommentarer fra mandlige kollegaer, der fandt at småbørn og politik ikke var en gyldig kombination.

En af Mimi Jakobsen store opgaver som kulturminister blev at gøde jorden for et opgør med DR’s daværende tv-monopol. Regeringen ønskede at oprette en ny reklamefinansieret TV-kanal. Mimi Jakobsen fik dog ikke gennemført dette som kulturminister, men til gengæld fik hun i 1983 vedtaget en ny filmlov, som gav øgede bevillinger til produktionen af danske film.

Mimi Jakobsen stod i 1984 også bag oprettelsen af eliteidrætsorganisationen Team Danmark og i 1986 for den første lovgivning om sikring mod eksport af værdifuld kulturarv som kunst- og kulturgenstande.

Mimi og Erhard Jakobsen i folketingssalen, far og datter, og næste generation er på vej, 1982. Mimi Jakobsen blev mødt af en del spydige kommentarer fra mandlige kollegaer, der ikke mente at småbørn og politik hørte sammen. Foto: Harry Nielsen, Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek

 

Socialminister 1986-88 og Grønlandsminister 1987

Fra 1986-88 blev Mimi Jakobsen socialminister. Hun appellerede til vælgerne med en empatisk kommunikation og repræsenterede en mindre hård socialpolitisk tone end den regeringen tidligere havde stået for. En af hendes væsentlige handlinger som socialminister blev at afskaffe den blandt lønmodtagerne så upopulære karensdag.

 Den 1. september 1987 blev Mimi Jakobsen tillige grønlandsminister. Hun sad dog kun 10 dage på denne post, før der blev udskrevet folketingsvalg.

I 1988 måtte CD træde ud af regeringen, og Mimi Jakobsen blev administrerende direktør for Landsforeningen til Bekæmpelse af Sklerose, samtidig med at hun beholdt sit folketingsmandat.

 

I regering med Socialdemokratiet 1993-96

Mimi Jakobsen forstod at samarbejde både til højre og venstre i Folketinget, og i 1993 gik CD i regering med Socialdemokratiet, De Radikale og Kristeligt Folkeparti. Mimi Jakobsen blev vicestatsminister samt minister for erhvervspolitisk samordning 1993-94.

Fra 1994 var hun erhvervsminister, indtil CD trådte ud af regeringen i december 1996 i protest mod et finanslovsforlig med Socialistisk Folkeparti. Som erhvervsminister fik hun gennemført en liberalisering af lukkeloven samt en hjemmeserviceordning, hvor privatpersoner kunne få tilskud fra staten til forskellige serviceopgaver i hjemmet.

Hun udmærkede sig som partileder i Poul Nyrup Rasmussens (f. 1943) regeringer ved at udpege lige så mange, eller flere, kvindelige som mandlige ministre fra sit parti.

 

CD og Mimi siger farvel til Folketinget

CD fik kun 1,8 % af stemmerne ved folketingsvalget i 2001. Det var ikke nok til at komme over spærregrænsen, og Mimi Jakobsen måtte derfor forlade Folketinget. Hun arbejdede derefter for at styrke partiet, men da det heller ikke lykkedes CD at komme i Folketinget ved valget i 2005, tog Mimi Jakobsen konsekvensen og undlod at genopstille som formand. I 2006 meldte hun sig ind i Socialdemokratiet, men har dog siden meldt sig ud.

I perioden 2000-15 var hun generalsekretær for Red Barnet.    

Om artiklen

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl, Niels Wium Olesen
Tidsafgrænsning
1948 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. oktober 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Skou, Kaare R.: Dansk politisk A-Å, 2007

Larsen, Helge: Mimi Jakobsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 5. april 2017 fra denstoredanske.dk/index.php

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl, Niels Wium Olesen
Tidsafgrænsning
1948 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. oktober 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Skou, Kaare R.: Dansk politisk A-Å, 2007

Larsen, Helge: Mimi Jakobsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 5. april 2017 fra denstoredanske.dk/index.php

Udgiver
danmarkshistorien.dk