Militærvæsen i Sønderjylland

Artikler

I løbet af 1600-tallet var udviklingen definitivt løbet fra middelalderens organisering af militærvæsenet. Efter enevældens indførelse i 1660 blev der oprettet en stående hær for Danmark og hertugdømmerne, og i slutningen af 1700-tallet blev det til en fuldstændig sammenlægning af militæret i kongeriget og hertugdømmerne. Der blev også gennemført danske militærreformer i 1800-årenes første halvdel, men nederlaget i 1864 betød, at Nordslesvig kom under preussisk styre, og der blev oprettet tyske garnisoner og militæranlæg i landsdelen, bl.a. i Sønderborg og Haderslev. Efter 1920 kunne dansk militær igen etablere sig i Sønderjylland, og Danmarks medlemskab af NATO medførte i 1952 en stor hærreform. Efter den kolde krigs afslutning har fokus været på internationale opgaver, og siden 2005 har 1. Brigade, Danmarks stående reaktionsstyrke, haft hovedkvarter i Haderslev.

Dannelsen af den stående hær i 1600-tallet

I middelalderen havde både konge og hertuger befæstede borge med våben og et mindre mandskab til udførelse af myndighedsopgaver og et beskedent forsvar, men i tilfælde af krig skulle adel og borgere træde til og fungere som soldater, eller man måtte hyre professionelle hære. I 1600-tallet var tiden løbet fra dette system. Næsten alle krige blev ført med lejetropper, og de mange krige betød, at der overalt i Europa ved siden af disse blev dannet stående hære.

Under Christian 4. (født 1596, regent 1588-1648) blev der opbygget en krigsflåde, og efter enevældens indførelse i 1660 oprettede den danske konge også en fælles stående hær for Danmark og hertugdømmerne. Den nye stående hær fik regimenter og kompagnier opkaldt efter ledende hærførere, f.eks. Eberstein, Bremer og Bernstorff. Desuden blev enhederne benævnt efter deres funktion som kavaleri, infanteri eller artilleri.

Samtidig med dannelsen af den stående hær blev de eksisterende befæstninger i Glückstadt og Rendsborg kraftigt udbygget. De forblev hovedfæstningerne i de følgende århundreder. I 1670 fik byerne Flensborg og Eckernförde mindre garnisoner, i 1699 Haderslev, i 1721 Husum, og i tiden fra 1721-66 fik Aabenraa, Sønderborg og Løgumkloster midlertidige garnisoner. Soldaterne var hovedsageligt indkvarteret privat hos lokale borgere, der var forpligtet til at yde dem husly og levere heste, kørsler og andre ydelser. Af samme grund var garnisoner og soldater ikke populære hos borgerne.

Militærreformer fra 1774-1864

I forsommeren 1773 blev en traktat indgået imellem kongen af Danmark og storhertugen af Rusland. I denne såkaldte ’mageskiftetraktat’ anerkendte Rusland Danmarks ret til de gottorpske dele af hertugdømmet Slesvig og overlod Danmark de gottorpske dele af hertugdømmet Holsten. Til gengæld afstod den danske konge Oldenburg-Delmenhorst. Herved overtog den danske konge hertugdømmet Holsten, og det kom i det følgende år til en fuldstændig sammenlægning af alt militær i Danmark og hertugdømmerne. I 1774 var der i Slesvig-Holsten to kavaleri- og fire infanteriregimenter, samt tre bataljoner med soldater fra hertugdømmerne. En del var fordelt på garnisoner i Holsten samt i Slesvig by, men helt frem til 1864 var privat indkvartering i de forskellige byer i hertugdømmerne det almindeligste.

Under Napoleonskrigene måtte hertugdømmerne fra december 1813 og et år frem finde sig i allieret besættelse. Det betød, at det danske militær først i 1816 igen fik fuld kontrol med garnisonerne i Slesvig og Holsten, og 1817 blev en ny hærreform gennemført. Blandt de vigtigste militære enheder i Slesvig i perioden var Det Holstenske Rytterregiment (fra 1816 Det Holstenske Lansenerregiment) oprettet 1700 og Slesvigske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment) oprettet i 1778. Lansenerregimentet blev nedlagt i 1842, mens fodregimentet blev flyttet til Fredericia samme år, hvor der igen blev gennemført en hærreform. Nu lå 14.-17. infanteribataljon, 4. og 5. jægerkorps, samt 1. og 2. dragonregiment i Slesvig-Holsten.

Ved Treårskrigens udbrud i 1848 sluttede store dele af de menige soldater op om den provisoriske slesvig-holstenske regering, mens de fleste officerer opfyldte deres faneed til den danske konge. Efter krigen indførtes i 1850 almindelig værnepligt i Slesvig, ligesom det året forinden var blevet indført i Kongeriget. Kort før 1864 var der i Slesvig og Holsten i alt to dragonregimenter, ni linjeinfanteribataljoner og to jægerkorps, stadig langt de fleste i Holsten.

Sønderjylland under tysk styre 1864-1920

Umiddelbart efter krigen i 1864 oprettede de nye tyske magthavere garnisoner på Sønderborg Slot, i Haderslev og Aabenraa. Desuden blev Sønderborg og Dybbøl kraftigt befæstet mod angreb udefra. Med industrialiseringen og den moderne tekniske krigsførelse, blev der behov for garnisoner med store kaserner til soldater og teknisk udstyr. I 1887-88 blev Haderslev Kaserne opført, som den første nye moderne kaserne i Nordslesvig. Den blev hjemsted for 2. Bataljon af Slesvigske Infanteriregiment 84 von Mannstein med 520 mand.

I 1905-07 blev Sønderborg Kaserne opført med plads til 1.500 mand, og her var der marinestation, skibsartilleriskydeskole og marinehospital. Under 1. verdenskrig var det infanteriregimenterne 84 og 86, der rummede det største antal soldater fra Slesvig. Regiment 84 lå i Haderslev og Slesvig, mens Regiment 86 var hjemmehørende i Flensborg og Sønderborg. Begge regimenter indgik i 18. Division, som ved krigens udbrud blev placeret centralt i slagene langs den 400 km lange grænse mellem Tyskland og Frankrig-Belgien.

Efter 1920

Efter Genforeningen i 1920 rykkede Sønderjysk Kommando ind på kasernerne i Sønderborg og Haderslev og på Zeppelinbasen i Tønder. I 1923 blev kommandoen afløst af 2. Regiment i Sønderborg og Haderslev, og med 7. Regiments 2. bataljon i Tønder. 1932 rykkede 13. Bataljon – Slesvigske Fodregiment fra Viborg til Haderslev. Sønderborg Kaserne blev også hjemsted for krigsinvalideskolen fra 1920-25, 2. Regiments Musikkorps fra 1920-53 (herefter i Haderslev) og Sergentskolen fra 1926 til 2014.

Under truslen fra 1930’ernes tyske nazisme blev Fodfolkspionerkommandoen oprettet i 1938. Kommandoen fik hjemsted på Tønder Kaserne, opført 1935-36, og Søgaardlejren, opført 1937-39. Danmark blev medlem af NATO i 1948, hvilket førte til en stor hærreform i 1952. 2. Regiment blev omdannet til Slesvigske Fodregiment med hjemsted i Haderslev og Søgaardlejren. Tønder blev hjemsted for Kongens Fodregiment fra 1952-61, Jyske Luftværnsregiment fra 1961-74 og Jyske Telegrafregiments 2. Bataljon fra 1978 til kasernens lukning i 2002. Padborglejren var garnison fra 1949-69 og blev derefter museum, mens Søgaardlejren blev overtaget af Hjemmeværnet.

Efter den kolde krigs afslutning forsvandt de nære militære trusler, og fokus blev lagt på internationale opgaver. Fra 2002 fik Danske Brigade hovedkvarter i Haderslev, og siden 2005 har 1. Brigade, Danmarks stående reaktionsstyrke, haft hovedkvarter samme sted.


Artiklen er oprindeligt trykt i ”Sønderjylland A-Å”, Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (red.), Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Publiceringen på danmarkshistorien.dk finder sted i samarbejde med Grænseforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland.   

Om artiklen

Forfatter(e)
Henrik J. Møller
Tidsafgrænsning
1600 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. februar 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om artiklen

Forfatter(e)
Henrik J. Møller
Tidsafgrænsning
1600 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. februar 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk