Middelfart

Artikler

Det er uvist, hvornår Middelfart er anlagt, men beliggenheden ved det smalleste overfartssted over Lillebælt har uden tvivl spillet en rolle.

Middelalderbyen

Middelfart fik sine første privilegier i slutningen af 1200-tallet, og udover færgefart til Snoghøj spillede især fiskeriet en væsentlig rolle for byen. Til gengæld var oplandet ikke så stort, og de omkringliggende kyster bød på rig lejlighed til ulovlig handel. Middelfart har formentlig allerede i middelalderen specialiseret sig i marsvinefangst, og i 1500-tallet havde byen desuden en betydelig kvægeksport til udlandet.

Købstaden 1536-1850

Efter Svenskekrigene i 1600-tallet gik det dog ned ad bakke for Middelfart. Byen havde ikke længere ret til udenrigshandel, og desuden lå den nu i skarp konkurrence med den nyanlagte by Fredericia på den anden side af bæltet. Fredericia blev nemlig både færgested for en helt ny overfart til Strib og toldsted for skibstrafikken gennem Lillebælt. Også i 1700-tallet led Middelfart under Fredericias mange begunstigelser, og desuden dalede marsvinefangstens betydning. I 1800-tallet begyndte det igen at gå bedre. Navnlig efter etableringen af en egentlig havn i 1836, men også grundet de bedre landbrugskonjunkturer, formåede byen at tiltrække mere handel.

Industrialisering og byvækst

Der etableredes små industrivirksomheder fra midten af 1800-tallet, blandt andet et jernstøberi, som blev en betydelig virksomhed i 1900-tallet. Desuden fik en kabelfabrik oprettet i 1899 stor betydning for Middelfart. Jernbanen mellem Middelfart og Nyborg åbnede i 1865, men den førtes til færgestedet ved Strib, og Middelfarts eget færgested mistede som følge heraf sin betydning. Dog blev jernbanen en fordel for byen, idet forbindelsen til oplandet blev forbedret.

Industribyen 1900-1970

Ved århundredeskiftet var et jernstøberi med cirka hundrede ansatte byens største virksomhed, og Middelfart udviklede sig efterhånden til at blive en ret vigtig industriby. Havnen blev udvidet i starten af det 20. århundrede, og med den første Lillebæltsbro, der stod færdig i 1935, udbyggedes Middelfarts position som knudepunkt for trafikken mellem Jylland og Fyn, hvilket begunstigede erhvervslivet. I perioden 1880 til 1950 steg byens befolkningstal eksplosivt (fra 2.345 til 11.056), mens væksten i det 20. århundredes anden halvdel var mere beskeden.

Efter industrien 1970 til i dag

I 1970 åbnede den nye motorvejsbro over Lillebælt, som førte trafikken nord om byen i stedet for syd, som den gamle broforbindelse. Størstedelen af områdets industri og erhverv er centreret i Middelfart, der i 2007 blev kommunecentrum for de tidligere Middelfart, Ejby og Nr. Aaby kommuner. Af offentlige institutioner rummer byen blandt andet en social- og sundhedsskole samt et sygehus. I 2004 boede der 13.436 indbyggere i Middelfart.