Massemedierne 1800-

Artikler

Trykte massemedier kom til Danmark med bogtrykkerkunstens udbredelse i anden halvdel af 1500-tallet. Dog var det først i 1800-tallet, at aviser og blade for alvor vandt frem. I løbet af 1900-tallet fik de elektroniske massemedier stor udbredelse. Radioen slog igennem i mellemkrigstiden, TV i 1960’erne og i 1990’erne kom de netbaserede massemedier.

Trykte massemedier

Massemedier er medier, som formidler kommunikation mellem en afsender og flere modtagere. Det forudsætter dels, at der er en teknologi til rådighed, som kan reproducere og distribuere det budskab, som ønskes kommunikeret, dels at der er et publikum, som kan modtage og læse/lytte/se det distribuerede budskab.

Med opfindelsen af trykketeknikken blev der skabt mulighed for reproduktion af tekst og billeder i større oplag. Det var dog først med Gutenbergs opfindelse af bogtrykket (1453) baseret på fritstående enkelte typer, der kunne kombineres igen og igen, at der blev skabt mulighed for masseproduktion. I 1600-tallet begyndte der at udkomme aviser og tidsskrifter, men det var kun en meget begrænset del af befolkningen i Europa, som var i stand til at læse disse udgivelser.

I forbindelse med de borgerlige revolutioner i slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet fik aviser og tidsskifter en øget politisk betydning. Dette skete blandt andet i takt med, at befolkningens evne til at læse steg som følge af bedre skolegang. Først med udviklingen af rotationspressen i anden halvdel af 1800-tallet kan man dog for alvor tale om, at trykte medier som aviser, tidsskrifter, ugeblade og månedsblade blev til massemedier.

Elektroniske medier

I begyndelsen af 1900-tallet havde radiotelegrafien udviklet sig fra en tovejskom­munikation til en kommunikation fra én til mange. Midt i 1920’erne etableredes i Europa en række statslige radiostationer, bl.a. BBC i Storbritannien i 1923 og Statsradiofonien (senere Danmarks Radio og DR) i Danmark i 1925.

Allerede midt i 1930’erne begyndte man at sende TV i Storbritannien, men først efter Anden Verdenskrig kom der gang i udviklingen. I Danmark begyndte Danmarks Radio at sende tv på forsøgsbasis i 1951 og fra 1954 permanent.

For både radio og TV gjaldt det, at der skulle købes et vist antal modtageapparater før det er rimeligt at tale om et massemedie. I Danmark blev radioen først landsdækkende i 1927 og tv i 1960, men hurtigt derefter blev hhv. radio og TV næsten hvermandseje.

Med udviklingen af digitale teknologier i 1980’erne blev produktionen af trykte medier, såvel som radio og TV, digital. For radioens og TVs vedkommende er modtagelsen også næsten blevet digital i dag.  Dette gælder i en vis udstrækning også aviserne, når de læses på udgivernes web-sider. Samtidig er der ved at blive udviklet en række nye digitale medieformer, som med rette kan benævnes massemedier: web-sider, web-logs eller blogs og wikies, som udnytter internettets muligheder for at publicere til mange mennesker via computere eller via mobiltelefoner.

Nyheder og underholdning

De teknologier, som anvendes i massemedierne, har altid både kunnet anvendes til at oplyse og til at underholde. Samtidig med bogtrykket kunne man fremstille aviser, tidsskrifter, pamfletter, mm. samt skillingsviser og triviallitterære  følgetoner. I takt med, at udgivelsesvirksomhed er blevet kommercialiseret i Danmark (aviser, ugeblade og i en vis udstrækning også radio og TV), er det blevet almindeligt at massemedier indeholder både nyheder og underholdning samt mere oplysende stof. Dertil kommer ofte servicestof og reklamer.

Blandt radio- og tv-kanalerne er langt de fleste blandingskanaler med både nyheder, oplysende programmer og underholdning, men i de seneste 15 år er der opstået en række specialkanaler for nyheder (f.eks. TV2 NEWS) og for underholdning (f.eks. TV2 FILM).

Film distribueret via biograferne, DVD eller online over internettet er også masseme­dier, og det gælder endvidere spil, der spilles på computere, via konsoller eller via internettet.

I det moderne samfund er det i høj grad underholdningsdimensionen, der fremmer salget af de tekniske apparater, som anvendes ved modtagelsen af de digitale massemedier.

Fra push-medier til pull-medier

I de sidste 10 år er der påbegyndt et interessant skred, hvor massemedier som radio og tv, der typisk kun har været tilgængelige på det tidspunkt, hvor de blev sendt, er blevet lagrede medier, der kan downloades, når lytterne eller seerne ønsker det.

Ældre udsendelser gøres tilgængelige på mediernes web-sider. Samtidig er det muligt gennem brug af fx RSS-feeds (Really Simple Syndication)  at abonnere på opdateringer i digitale medier. Fra at være medier, der blev ’skubbet’ (pushed) ud til brugerne, er massemedierne på vej til at blive medier, som brugerne selv søger og ’trækker’ frem (pull).

Om artiklen

Forfatter(e)
Jørgen Bang
Tidsafgrænsning
1800 - 2010
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Bruun Jensen, Klaus, red.: Dansk Mediehistorie 1-4, 1996-2003

Vivian, John: The Media of Mass Communication, 2008

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Jørgen Bang
Tidsafgrænsning
1800 - 2010
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Litteratur

Bruun Jensen, Klaus, red.: Dansk Mediehistorie 1-4, 1996-2003

Vivian, John: The Media of Mass Communication, 2008

Udgiver
danmarkshistorien.dk