Mariager

Artikler

Mariager er opstået som bysamfund i forbindelse med grundlæggelsen af et Birgittinerkloster.

Middelalderbyen

Klostret fik i 1400-tallet forskellige købstadslignende privilegier, så bysamfundet blev hurtigt en konkurrent til den nærliggende Hobro købstad. Især kalkforekomsterne i undergrunden samt den forholdsvis gode naturlige havn gav klostret og dermed byen et godt økonomisk grundlag. Mariager Kloster var omkring 1500 et af landets rigeste, men med reformationen mistede det sin betydning, og det blev helt nedlagt i 1588.

Købstaden 1592-1850

I 1592 fik Mariager by formelt købstadstatus. Den vigtige kalkbrænding, som byen havde nydt godt af, mistede dog sin betydning i 1600-tallet, og den samtidige generelle nedgang ramte Mariager hårdt. Byen havde dog i 1700-tallet en mindre korneksport til Norge, og borgerne drev desuden en del brændevinsbrænderi. I 1804 anlagdes en ny havn, og navnlig 1830’ernes opsving gavnede Mariagers oplandshandel.

Industrialisering og byvækst

I 1863 genoptog man kalkbrændingen i Mariager, men produktionen foregik nu industrielt. Ligeledes oprettedes i 1875 et industrielt brændevinsbrænderi, og enkelte andre mindre fabrikker kom til, men ellers forblev den industrielle udvikling yderst begrænset. Mariager stod desuden i stigende grad i skyggen af Hadsund, som blev den foretrukne overfartsby over fjorden, og handel og håndværk var hæmmet af det beskedne opland. Væksten var meget begrænset, og Mariager hørte med sine 800-900 indbyggere i slutningen af århundredet til landets allermindste købstæder. Den ringe industrielle udvikling i selve byen blev dog opvejet af, at flere teglværker og to cementfabrikker skød op i omegnen. Cementens to hovedbestanddele, kridt og ler, forekommer i store mængder i undergrunden omkring Mariager Fjord.

Industribyen 1900-1970

I begyndelsen af 1900-tallet kom der enkelte nye industrivirksomheder til, men den industrielle udvikling var dog stadig begrænset, ligesom den generelle vækst i det hele taget var det. Med opførelsen af Hadsundbroen i 1904 ophørte Mariager helt med at tjene som overfartssted over fjorden, og byens udvikling gik næsten i stå. Mariager blev i øvrigt først i 1927 forbundet med jernbanenettet via en privatbane til Viborg. Den ringe industrielle udvikling illustreres ved et kig på erhvervsfordelingen. Kun cirka 1/4 af byens arbejdsstyrke ernærede sig i midten af det 20. århundrede ved industri og håndværk, hvilket var langt under landsgennemsnittet (for byerne).

Efter industrien 1970 til i dag

På grund af den stærkt begrænsede vækst i de sidste to hundrede år er bykernen relativt velbevaret, hvilket sammen med de naturskønne områder omkring byen har gjort Mariager til en yndet turistby. Blandt andet af den grund har byen i det 20. århundredes anden halvdel oplevet sin stærkeste vækstperiode nogensinde, og i 2004 var 2.428 bosiddende i Mariager. Udover en campingplads, en lystbådehavn og det lokalhistoriske museum, indrettet i en gammel købmandsgård, tæller attraktionerne også aktivitetscenteret Danmarks Saltcenter. Desuden er det regionale handicapinstitut, Sødisbakke, en vigtig arbejdsplads.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1400 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. maj 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1400 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. maj 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk