Margretes valg til fuldmægtig frue, 10. august 1387

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 10. august 1387 blev Margrete 1. (1353-1412) valgt til fuldmægtig frue og rigets formynder i Danmark. Hendes søn, Oluf (1370-1387), som havde været Danmarks og Norges konge i 11 henholdsvis 7 år var pludselig død 3. august, og riget stod herefter uden mandlige arvinger, hvilket var temmelig usædvanligt. Margrete handlede hurtigt, og allerede en uge senere havde hun forhandlet en aftale på plads med repræsentanter fra hele riget. Aftalen blev stadfæstet i denne erklæring, der her gengives i en moderniseret nudansk udgave og med originalteksten fra 1387. Aftalen betød, at Margrete overtog magten, indtil der blandt aftalepartnerne var enighed om en ny tronfølger. Dermed kunne man holde Margretes nevø, Albrecht 4. af Mecklenburg (d. 1388), på afstand af den danske trone. Mecklenburgerne havde i løbet af de foregående godt 23 år været en del af striden om magten i Norden, og en repræsentant fra fyrstehuset, Albrect 3. af Mecklenburg (ca. 1338-1412) sad på den svenske trone 1364-1389. I aftalen blev det endvidere slået fast, at håndfæstningen fra 1376 stadig var gældende. Margrete fik samme titel (fuldmægtig frue) i Norge i begyndelsen af 1388, og i oktober 1389 også i Sverige. Dermed var de tre nordiske riger forenet under samme regent. Den nye tronfølger blev Erik af Pommern (ca. 1382-1459), som var Margretes næstnærmeste mandlige arving. Han var hendes søsters barnebarn. Erik af Pommern blev valgt som norsk tronfølger allerede i 1388 og hyldet som konge i Danmark og Sverige i 1396. Hans magt over de tre nordiske lande blev stadfæstet, da han blev kronet til unionskonge i Kalmar i juli 1397.

Originalteksten

Oversat til nudansk

Thet skal alle men kunnut wære the thette bref se æller høræ læse thet wi Winold meth guts nathe erkebescop i Truntheem/ Pæther meth then samme nathe biscop. i. Ars/ Henning af Pudbuts Danmarks righes droest / løns Andersson/ Bendicht Biyg / Hinric Parowe/ Reymer Breyde/ Folmer Ieghepson riddere/ Otto Iønsson/ Henneke Olefson/ onge Cort Mølteke/ Jacob Mws/ Stigh Petersson ok Albertus/ witnæ ok kiennes thet meth thette worth obne bref/thet efter worsherre føthelsaar thusend thryhunderd / firesinnetiughe ok a thet siuende aaer pa sente Laurense-dagh i Lunde domkirke. ok om wal pa then samme dagh pa Lunde landsthing wi ok manghe flere righens af Danmark metn/ so sum erkebiscopper ok lüthebiscopper riddere ok swene ok fleræ righens metn ok menheeth af alle Danmarks lande keesde ok annamethe ok vtwoldæ/ en hetherlegh førstinnæ ok fruwe fruwe Margrete Norighes ok Swerighes drotning tel futlmechtech fruwe ok tel husbunde ok tel gantze righens af Danmark formynder .i. alle mathe som her efter stæer scriuet • Først thet efter thet drotning Margrete forenefnd er koning Woldemars daater/ ok koning Oleues mother ther bathe wore herrer wore ok fram eræ farne guth there siælæ haue/ ok for then gothe wiliæ ok giønst ther wi af henne haue rønt ok funneth .i. manghemathe/ tha eræ wi endrechtlech meth henne yuer ene wurthen/ ok hun meth os thet wi engen herre ællær høfthing æller nogher man skule tel kong teghe/ ok engen man in at drawe i Danmark ok engen matn tel hielp at taghæ ther henne nogherlund amoeth ær/ ok ey nogher matn vthen meth henne raeth ok meth henne wiliæ ok thette samme hauer hun os sauth i geen/ ok wi ok wore wener wile meth henne di ok forderue/ • Ok hun hauer os theth sauth/ thet hun wil os lathe nythe skiel ok ræeth ok the priuelegier ther henne forældræ ok henne søn os hauer giueth/ • Ok wi haue meth en goeth williæ/ ok meth berathen huvh keesd ok vtwold ok hulleth henne tel woer fruwe ok tel woer husbundæ ok tel gantze righens af Danmark/ futlmechtich formynder/ ok henne at thiænæ so sum dondeman bør there fruwe ok there husbunde ok there herre meth tro at thienæ/ alt tel then dagh thet hun ok wi endrechtlich würthe thes yuer ene en kong at keese ok at haue/ meth bathe hennes/ ok wort raeth ok futl wiliæ ok ey fra henne thieneste ok hielp at skilies før hun wiser os meth wiliæ fra sech tel then samme kong ther bathe hun ok wi meth bathe hennes raeth ok wilie ok wort keese/ • Alle thesse forescreuene stukke. haue wi ok andre flere danske metn. erkebiscopper ok biscopper ridder ok swene prelater kiopstethe metn bundere/ ok flere goethe men ok menheth af flere Danmarks lande louet ok sworet at holde ok futlkomme for vthen hielperethe ok for vthen argheliste/ ok hauer hun sworet os i geen/ • Alle thesse forescreuene stükke haue wi giør meth flere danskemen ok the meth os som fore scriuet stæær/ ok tüghe wi thet thesse vorescriuene stukke/ woræ giorthe bathe i Lunde domkirke ok på Lunde landsthing i alle mathe som

Det skal være bekendt for alle, som ser dette brev eller hører det læse, at vi Vinald, af Guds nåde ærkebiskop i Trondheim, Peder, af den samme nåde biskop i Aarhus, Henning Podebusk, Danmarks riges drost[1], Jens Andersen, Bent Byg, Henrik Parow, Reimer Breide, Folmer Jakobsen, riddere, Otto Jensen, Henneke Olufsen, unge Konrad Moltke, Jakob Mus, Stig Pedersen og Albert vidner og erkender med dette vort åbne brev, at i året 1387 efter Vor Herres fødsel på Skt. Laurentius' dag[2] (var vi tilstede) i Lunds domkirke og i anledning af valget samme dag på Lunde landsting. [Vi] - sammen med mange flere af Danmarks riges mænd, såsom ærkebis­kopper, lydbiskopper[3], riddere, svende og endnu flere af rigets mænd og menige folk fra alle Danmarks lande[4] - valgte, antog og udpegede den hæ­derlige fyrstinde og frue fru Margrete, Norges og Sveriges dronning[5], til fuldmægtig frue, til husbonde og til hele Danmarks riges formynder i alle henseender, som det herefter står skrevet: For det første fordi fornævnte dronning Margrete er kong Valdemars datter og kong Olufs moder, der begge var vore herrer og som nu er døde - deres sjæle være hos Gud - og (dernæst) på grund af den velvilje og gunst, som vi har erfaret og fundet hos hende, på mange punkter, så er vi i endrægtighed blevet enige med hende om, og hun med os, at vi ikke skal tage nogen herre, høvding eller nogen mand til konge, og ikke drage nogen mand ind i Danmark, og ikke tage nogen mand til hjælp, som på nogen måde er hende imod, men kun med hendes råd og vilje tage nogen mand ind, og det samme har hun lovet os; og vi og vore venner vil følge hende i godt og ondt. Hun har lovet os, at hun vil lade os nyde billighed[6] og retfærdighed samt de privilegier, som hendes forfædre og hendes søn har givet os[7]. Og vi har med vor gode vilje og med velberåd hu valgt, udpeget og hyldet hende til vor frue, til vor hus­bonde og til hele Danmarks riges fuldmægtige formynder at tjene hende således som dannemænd trofast bør tjene deres frue, husbonde og herre, indtil den dag da hun og vi endrægtigt kommer overens om at vælge og få en konge både med hendes og vort råd og fuldkomne vilje og ikke at und­drage hende vor tjeneste og hjælp, før hun med sin vilje viser os bort fra sig til den konge, som både hun og vi med både hendes og vort råd og vilje vælger. Alle disse foran skrevne punkter har vi sammen med flere danske mænd, ærkebiskopper, biskopper, riddere og svende, prælater[8], købstad­mænd, bønder og flere gode mænd samt menige folk fra flere af Dan­marks lande lovet og svoret at overholde og fuldbyrde uden kneb og list, og hun har til gengæld svoret over for os. Alle disse fornævnte punkter har vi udført sammen med flere danske mænd samt dem, der foran står nævnt sammen med os, og vi bevidner, at de foranskrevne punkter i alle henseen­der blev udførte både i Lunds domkirke og på Lunde landsting, sådan som tidligere står skrevet, og ingen gjorde indsigelse eller talte derimod. Til vidnesbyrd og bevis for alle disse artikler har vi med vort jaord og vor vilje hængt vore segl under dette brev, der er givet og skrevet år, dag og sted, som foran står skrevet.


Ordforklaringer m.m.

[1] Drost: landets vigtigste verdslige embedsmand efter kongen. Fungerede bl.a. som kongens stedfortræder.

[2] Skt. Laurentius’ dag: 10. august.

[3] Lydbiskop anvendes, når der er tale om relationer mellem ærkebiskop og – almindelig - biskop.

[4] Lande betyder her landsdele. 

[5] Margrete havde været gift med kong Håkon 6. af Norge død 1380, som i 1362 desuden var blevet valgt til svensk konge.

[6] Billighed: rimelighed.

[7] Dette betyder bl.a. at Olufs håndfæstning af 3. maj 1376 fortsat skulle være gældende.

[8] Prælat: højtstående gejstlig.

Om kilden

Dateret
10.08.1387
Oprindelse
Blatt, Franz (red.): Danmarks Riges Breve, Række 4, 3. bind: 1386-1388, nr. 322. Gengivet med tilladelse fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
Kildetype
Erklæring
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. august 2012
Sprog
Dansk - oversat til nudansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk