Major Stanley Holland: ”Orientering vedrørende ”Minekommando Dänemark””, 18. juni 1945

Kilder

Kildeintroduktion:

Under besættelsen fra 1940-1945 udlagde den tyske besættelsesmagt omkring 1.400.000 landminer på den jyske vestkyst. Minerne var sammen med vestkystens bunkers del af Atlantvolden, der af Nazi-Tyskland blev anlagt langs hele Atlanterhavskysten for at forhindre en allieret invasion. Under forhandlingerne mellem briterne, der stod i spidsen for den allierede befrielse af Danmark, og den tyske værnemagt umiddelbart efter den tyske kapitulation den 4. maj 1945 blev det af de britiske styrker besluttet, at den tidligere besættelsesmagt selv skulle forestå minerydningen. Til at varetage denne opgave dannedes den tyske styrke Minekommando Dänemark, der stod under de allierede styrkers kontrol. Rydningen blev påbegyndt den 11. maj 1945 og ophørte den 1. oktober samme år. De tyske dødstal i forbindelsen med minerydningen er usikre, men antallet opgøres til at være 160-180 dræbte, 165-180 alvorligt sårede og 165-185 lettere sårede.

Det var den britiske major Stanley Holland, der kom til at stå i spidsen for minerydningen, og som det fremgår nedenfor af hans kommando fra den 18. juni 1945, var målet at få afsluttet opgaven hurtigst muligt. For at sikre dette blev tyskerne givet frie hænder til at løse opgaven, ligesom danske og britiske styrker blev påbudt at bistå det tyske mandskab på enhver mulig måde, dog uden at fraternisere med tyskerne. Da de danske myndigheder imidlertid ikke stolede på, at arbejdet blev udført forsvarligt, når tyskerne arbejde alene, blev danske soldater sat til at kontrollere rydningen. Det høje tempo, som danske og britiske myndigheder ønskede, at rydningen skulle foregå i, har formentligt været medvirkende til de forholdsvis høje tabs- og ulykkestal.

Minekommando Dänemark bestod af op imod 2.600 tyske soldater, der ifølge Hollands kommando alle var pionertropper og dermed altså uddannede i minerydning. Det var dog ikke alle soldaterne, som blev sat til at rydde miner, der tilhørte pionertropperne. Soldaterne fik betegnelsen ’surrendered enemy personel’. Denne betegnelse betød i praksis, at de tyske soldater ikke var tilfangetagne, men fortsatte under den tyske kommandostruktur. Betegnelsen betyder, at de tyske mineryddere ikke var egentlige krigsfanger, hvilket har været centralt i eftertidens diskussion af, om Danmark og Storbritannien gjorde sig skyldige i krigsforbrydelser ved minerydningen og dens menneskelige omkostninger.

”Dagmarhus[1]”, den 18/6 1945.

Orientering vedrørende
”Minekommando Dänemark”

- - - - - - - -

Det tyske ”Minekommando Dänemark” er formeret efter Ordre af Generalmajor R.H.Dewing[2], CB, DSO, MC[3], og som et Led i General Lindemanns[4] betingelsesløse Kapitulation. Et Telegram afsendt af General Lindemann 10.Maj d.A.[5] bekræfter Oprettelsen af dette Kommando og udnævner Hauptmann Geuer[6], Chef for Pionerskolen[7], Horsens, til Chef for Kommandoet. Kommandoet omfatter alle tyske Pionertropper, der er efterladt i Danmark, og dets Antal er fra Tid til anden forøget ved Indkaldelse af yderligere Pionerafdelinger fra Nordtyskland. Undertiden udføres Arbejdet af store Enheder (til Kompagnis Størrelse[8]) i andre Tilfælde af tre til fire Mand alt efter det paagældende Minefelts Størrelse. I alle Tilfælde vil en Officer eller Underofficer have Kommando over Styrken og have Tilladelse til at bære Pistol, forudsat at han har en Vaabentilladelse underskrevet af undertegnede. ”Minekommando Dänemark” omfatter for Øjeblikket 1892 Officerer, Underofficerer og menige, der med Udgangen af indeværende Maaned alle er beskæftiget i Jylland.

Da Minerydningen i Danmark er et Arbejde, der ifølge SHAEF’s[9] Bestemmelse indtager en privilegeret Plads, skal Personer, der tilhører det tyske Kommando, bistaas paa enhver tænkelig Maade for at bidrage til de hurtigst mulige Resultater. Naar Styrker af Kommandoet forlægges fra et Sted til et andet, maa de ikke forsinkes eller standses, hvis dette overhovedet kan undgaas, da dette kan medføre en eller to Dages Forsinkelse af Arbejdet. Forudsat at de fremviser en Passerseddel, der viser, at de er beskæftiget i ”Minekommando Dänemark” og opgiver Rejsens Formaal, skal de have Tilladelse til at fortsætte uden Ophold.

Som Følge af Arbejdets Natur nyder de visse Rettigheder, som f.Eks. Tildeling af Udrustning, Klæder m.v. Engelske og danske Myndigheder i alle Distrikter anmodes om at samarbejde ved Udlevering af Varer fra Lagre under engelsk eller dansk Kontrol.

”Minekommando Dänemark” har et Antal Køretøjer, som specielt er blevet frigivet til at befordre Personel og Materiel fra et Omraade til et andet. Det er ubetinget nødvendigt, at disse Køretøjer ikke bliver konfiskeret, og naar som helst Benzin eller Olie behøves, og inden tyske Depoter er for Haanden, anmodes britiske og danske Afdelinger om at forsyne dem dermed.

Udførelsen af Arbejdet er fuldstændigt overladt til Tyskerne selv – de kan anvende hvilke Metoder, de ønsker til at tage Minerne op, forudsat at alle Sikkerhedsforanstaltninger til Beskyttelse af civile Borgere og Ejendom er iagttaget. Ved hvert Minefelt, hvor Minerydning foregaar, skal mindst een dansk Soldat være til Stede som Kontrollant, og han er ansvarlig for, at alle Forskrifter og Regler bliver fulgt. Alle Klager eller Problemer, der maatte opstaa, skal rettes til den stedlige Kontrol og ikke direkte til Tyskerne.

Passersedler bliver ofte udstedt til Officerer og Mandskab af ”Minekommando Dänemark”, der skal udføre særlige Opgaver, og saa længe disse Passersedler er underskrevet af undertegnede, maa de betragtes som gyldige overalt i Danmark og mister ikke deres Gyldighed, før de bliver inddraget eller det øjeblikkelige Formaal er afsluttet.

Da Mandskabet fra ”Minekommando Dänemark” ofte rejser fra et Sted til et andet om Aftenen, er det Tidspunkt, paa hvilket de skal være i Kvarter, fastsat til Kl.20,00 og ikke til Kl.18,00, som det er Tilfældet for alle andre Tyskere i Danmark.

Alle britiske og danske Styrker anmodes om ikke at fraternisere[10] med Mandskab fra ”Minekommando Dänemark”, men at bistaa dem paa enhver mulig Maade i Opnaaelsen af det Resultat, for hvilket Kommandoet er dannet – nemlig at afslutte Minerydningen i Danmark paa den kortest mulige Tid.

(sign.) Stanley Holland[11],
Major RA
SHAEF Mission (Denmark).

  
Foto fra Vardemuseerne.


[1] Dagmarhus: Under besættelsen det tyske hovedkvarter på Rådhuspladsen i København, der umiddelbart efter befrielsen blev hovedkvarter for de britiske allierede styrker.

[2] Richard Henry Dewing (1891-1981): ledende officer for de britiske styrker under 2. verdenskrig. Han var fra den 5. maj 1945 øverstbefalende for de britiske styrker i Danmark. 

[3] CB, DSO, MC: militærordener (Companion of the Order of the Bath, Distinguished Service Order, Military Cross).

[4] Georg Lindemann (1884-1963): tysk officer, ved slutningen af 2. verdenskrig øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark.

[5] d.A.: dette år.

[6] Hauptmann Geuer (1882-1946): tysk officer under 2. verdenskrig.

[7] Pionerskolen: skole til uddannelse af soldater i ingeniørtropperne, der blandt andet blev uddannet i minelægning og –rydning..

[8] Kompagni størrelse: militær enhed på 100-250 mand.

[9] SHAEF (Supreme Headquarters of the Allied Expeditionary Forces) havde fra 1943 og frem til 2. verdenskrigs afslutning kommandoen over de allierede styrker i Vesteuropa.

[10] Fraternisere: at omgås socialt og venskabeligt med.

[11] Stanley Holland: britisk major, der stod i spidsen for minerydningen i Danmark efter 2. verdenskrig.