Magtens Segl - FAQ

Øvrige

Som en del af det historiske adventurespil Magtens Segl har vi udarbejdet en FAQ (Frequently Asked Questions). FAQ'en er tæt bundet op på Magtens Segl og henvendt til spilleren, der gerne vil vide lidt mere om historien bag spillet.

Bestemte biskoppen så meget i Aarhus?
En biskop bestemte altid meget i middelalderen, men Jens Iversen var usædvanlig magtfuld i den by, han boede i. Han brugte alle midler for at nå sine mål, også vold. Se artiklen Jens Iversen.

Brugte de virkelig fedt i kagerne?
I middelalderen brugte man dyrefedt i maden på en anden måde, end man gør i dag, og man krydrede også på en anden måde. Kager kunne derfor godt være mere som rigtig mad, end vi er vant til nu. Se artiklen Mad og drikke i middelalderen.

Brugte man briller i Middelalderen?
Ja. De første rigtig briller blev fremstillet i Italien omkring 1286, og allerede i begyndelsen af 1300-tallet var der i Norditalien særlige sammenslutninge af brilleproducenter. Men briller har nok ikke været særlig udbredte.

Fandtes der politi i middelalderen?
Nej. Folk måtte beskytte sig selv, da der var ikke en offentligt ansat ordensmagt. Rige og magtfulde folk som Jens Iversen og Ottesen ansatte derfor bevæbnede mænd til at beskytte sig og til at true eller angribe uvenner. Se artiklerne Fejde og Fejden mellem Otte Nielsen og Erik Ottesen (Rosenkrantz) og Jens Iversen (Lange) 1454-1459.

Havde man sprængstoffer og kemisæt i middelalder?
Allerede de gamle grækere brugte eksplosiver til krigsførsel, men sortkrudtet, som blev opfundet i Kina i 800-tallet, var det første effektive sprængstof. Det kom til Europa midt i 1200-tallet og blev hurtigt udnyttet både til krig og minedrift. Mange lærde eksperimenterede i middelalderen med kemi og havde forskellige redskaber til at adskille og samle forskellige stoffer.

Havde Aarhus en byport og en byvagt i 1458?
Der har været porte ved alle indfaldsveje og en eller anden form for hegn imellem portene, så øvrigheden kunne styre, hvem der kom og gik. Der lå en port i Studsgade som i spillet, men vi ved ikke hvordan den så ud.

Hvad er en kætter?
En kætter er et menneske, der udtrykker en afvigelse fra en officiel religions læresætninger. Kætteri var i senmiddelalderens Europa en alvorlig forbrydelse, som man kunne blive dødsdømt for.

Hvad er en lygtemand?
En lygtemand er efter gammel skandinavisk overtro et lille væsen, som prøver at lokke folk ud i sumpen ved at rende rundt derude og lyse med en lygte.

Hvad er en fejde?
En fejde er kamp mellem to fjendtlige grupper. Se artiklerne Fejde, Fejden mellem Otte Nielsen og Erik Ottesen (Rosenkrantz) og Jens Iversen (Lange) 1454-1459 og Fejdebrev.

Hvad var en latinskole?
I Aarhus var allerede før 1200 en skole til uddannelse af kommende præster. Den hed katedralskolen. Navnet "latinskole" for en sådan skole bliver først officielt efter overgangen til lutheranismen (reformationen) i 1536.

Hvad var mandebod?
Mandebod var en bøde for manddrab, som blev anvendt i Danmark i middelalderen og renæssancen. Mandeboden blev betalt til den dræbtes slægtninge. Se artiklerne Mandebod, Orbodemål og Fredløshed.

Hvem i spillet er virkelige personer?
Christian Mandrup var borgmester i Aarhus fra 1456-1474. Se artiklen Aarhus.

Jens Hvidsen var borgmester i Aarhus fra 1440-1459. Se artiklen Aarhus.

Jens Thorkildsen var lakaj for kanniken. I spillet optræder han som kannik, men om han virkelig var det, ved vi ikke.

Jens Iversen Lange var biskop i Aarhus fra 1449-1482. Se artiklen Jens Iversen.

Erik Ottesen var en magtfuld adelsmand. Se artiklerne Erik Ottesen (Rosenkrantz), Fejden mellem Otte Nielsen og Erik Ottesen (Rosenkrantz) og Jens Iversen (Lange) 1454-1459.

Esbern Jude (=Jyde) er nævnt i 1458. Se artiklen Sørøveri.

Otte Nielsen var en magtfuld adelsmand. Se artiklerne Otte Nielsen (Rosenkrantz), Fejden mellem Otte Nielsen og Erik Ottesen (Rosenkrantz) og Jens Iversen (Lange) 1454-1459.

Mange af navnene på de forskellige Aarhusborgere er hentet fra gamle lokale kilder, men vi ved intet om dem.

Ville en aarhusianer fra nutiden kunne forstå en aarhusianer fra middelalderen?
I det danske område talte man dansk i middelalderen, men man brugte mange ord, der ikke længere kendes. Udtalen var også så forskellig, at en nutidsdansker ikke ville have nemt ved at forstå sproget. Lige så vigtigt er det, at den middelalderlige forestillingsverden var så anderledes fra nutidens, at man meget let ville tale forbi hinanden.

Kunne munke hedde Semper Indifferentus, Corpulentus og Ludomanus?
Temmelig sikkert nej. Semper Indifferentus betyder på latin "Altid Ligeglad", Corpulentus betyder "Tyk", og Ludomanus betyder "Spilleglad". Men de kristne munke og nonner fik ofte latinske eller latiniserede navne ved indgangen til deres kald.

Drak munke virkelig så meget øl i middelalderen?
Ja, og det gjorde alle andre mennesker også. Vandet var ofte forurenet, men det hjalp på det værste, når man drak det som øl. Men øllet var som regel en del tyndere end det, der sælges i dag, så folk gik ikke nødvendigvis rundt og var fulde. Se artiklen Mad og drikke i middelalderen.

Har Peder Laale virkelig levet?
Ja, Peder Laale levede i 1300-tallet. Se artiklen Peder Laale.

Kunne en kvinde arbejde i butik i middelalderen?
Ja, det kunne hun godt. Se artiklen Kvinder i middelalderen.

Kunne en bygmester godt komme fra Nieder Sachsen?
Ja, Danmark var i mange henseender et europæisk udkantsområde og nød godt af, at mange dygtige håndværkere kom til landet fra de nordlige tyske egne.

Kunne en købmand virkelig sælge køer på markedet?
Ja... Salg af levende kvæg til eksport udgjorde en meget vigtig del handelen i 1400-tallet. Se afsnittet om byer og handel i periodekapitlet Senmiddelalderen, 1340-1536

Måtte skolebørn godt lege inde i kirken?
Der findes ingen vidnesbyrd fra middelalderen om, at skolebørn legede i Aarhus domkirke. Men fra senere tid er der fundet bolde i kirken, hvilket tages som tegn på, at latinskoledrengene havde gymnastiktimer derinde. Se artiklen Aarhus Domkirke.

Sloges de meget i middelalderen?
Lov og orden var i høj grad noget, der blev sikret ved, at forskellige magtfulde grupper havde deres egne værn og forsøgte at håndhæve deres ret med disse. Se artiklen Fejde.

Stod der gøglere og jonglerede dagen lang i middelalderen?
Sikkert ikke, men gøglere og spillemænd var meget populære. Se artiklen Gøglere og spillemænd.

Var der en borg, der hed Kalø?
Der lå en stærk borg på den lille ø Kalø i bunden af Aarhusbugten. Se artiklen Kalø Slot.

Var der en særlig Aarhus mølle?
Ja. Møllen blev opført i slutningen af 1200-tallet og var i drift frem til 1903. I middelalderen var vandmøller de vigtigste anlæg til udnyttelse af energi. Der var mange møller, og der var meget kamp om at eje og bestemme over dem. I åsystemet bag Aarhus er der stadig spor af 19 møller. Se artiklen Vandmøller.

Var der sørøvere i Århus' havn?
Der var i hvert fald Esbern Jude (=Jyde), som biskop Jens Iversen i 1459 blev dømt for at have holdt hånden over, efter at kongen havde udstedt et forbud mod at lade sørøvere operere fra danske havne. Se kilden Rigsrådets dom mod Jens Iversen (Lange).

Var der to borgmestre i Århus i 1458?
Ja der var. Byrådet i Arhus var sandsynligvis allerede en fuldt udviklet institution omkring 1350 og helt sikkert i 1395, og allerede her var der to borgmestre side om side, som udgik af byrådet. Dette varede ved indtil midt i 1500-tallet. Byrådet blev i 1400-tallet valgt indenfor en kreds af byens mest betydningsfulde købmænd og håndværkere. Se artiklen Aarhus.

Var det slemt, hvis man i middelalderen sagde, at religion er overvurderet?
Det var farligt at stille spørgsmål ved den kristne lære som den blev udlagt af kirken. Det kunne ende med en anklage om kætteri, som kunne medføre en dødsdom.