Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Magnus den Gode 1024-1047

Artikler

Magnus 1. den Gode, 1024-1047, konge af Norge fra 1035 og af Danmark fra 1042; søn af Olav 2. den Hellige.

Kun ca. ti år gammel blev Magnus kåret til konge i Norge efter Knud 2. den Stores død. Da Knud 3. Hardeknud var blevet konge i England 1040, begyndte Magnus at erobre Danmark og vandt efter Hardeknuds død 1042 anerkendelse som dansk konge. Han sikrede bl.a. sin position her ved at skaffe rivalen Harald Thorkilsøn af vejen. Magnus havde også planer om at erobre England, men kunne ikke realisere dem. Mod slutningen af sin regering kom Magnus under pres af Svend 2. Estridsen, der, som mønterne viser, først vandt fodfæste i Skåne, siden fordrev Magnus helt. Magnus ligger begravet i Nidaros Domkirke.

Kobberstik af Magnus den Gode fra perioden ca. 1500-1795.
Fra Det Kongelige Bibliotek.

 

Læs mere om Magnus den Gode på denstoredanske.dk

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.05.2015