Mål for historieundervisningen 2002 og 2009

Kilder

Kildeintroduktion:

Historieundervisningen i folkeskolen har ændret sig meget de seneste godt 100 år. Omkring år 1900 blev der lagt vægt på opbyggelige fortællinger om Danmarks historie, der skulle inspirere elevernes fædrelandskærlighed. Senere kom der øget vægt på også den internationale historie samt på de økonomiske og sociale vilkår, fortidens mennesker havde levet under. I 1990'erne var det opbyggelsen af elevernes historiebevidsthed, der stod i centrum. Eleverne skulle lære at se sig selv både som historieskabte og historieskabende for derigennem at blive mere aktive deltagere i det demokratiske samfund. Udgangspunktet var derfor til en vis grad den enkelte elevs forhold til historien snarere end fortiden i sin egen ret.

Med VK-regeringen tiltrædelse i 2001 kom der imidlertid øget fokus på dansk historie og national identitet. Regeringen udgav en kulturkanon og senere også en historiekanon, der skulle bruges i folkeskolen. Samtidig kom der krav om øget fokus på historisk paratviden og kronologisk overblik, som flere mente historiebevidsthedstankegangen havde forsømt.

Nedenfor gengives formålet med historieundervisning, som blev formuleret i henholdsvis 2002 og 2009. I de vejledende retningslinjer "Klare mål" fra 2002 havde VK-regeringen siddet så kort tid, at det stadig var historiebevidsthedstankegangen, der var fremherskede. Dette var imidlertid klart ændret i de nu bindende retningslinjer "Fælles mål", som kom i 2009, hvor det nu var det kronologiske overblik og kendskabet til dansk historie, der var de væsentligste.

Klare mål 2002 - Historie

Fælles mål 2009 - Historie

Formål

Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

 
 

Formål

Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring.

Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.

 
 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Der undervises i historie på 3.-8. Klassetrin.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • Historie i fortid og nutid
  • Tid og rum
  • Fortolkning og formidling.

I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem skoleforløbet både i faget historie, og når historie indgår i tværgående emner og problemstillinger. Kundskaber og færdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre på.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

  • forstå sig selv som historieskabte og historieskabende
  • udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker
  • skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne
  • styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer.
 

Udviklings- og sammenhængsforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 

  • gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie
  • forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler
  • gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder
  • forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.

 

Historie i fortid og nutid

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gengive og fortolke begivenheder fra Danmarks historie
  • sætte Danmarks historie i relation til Nordens, Europas og Verdens historie
  • kende baggrunden for og udviklingen af menneskers gruppedannelser og andre tilhørsforhold baseret på fællesskaber og interessesammenfald
  • forklare om kulturer og kulturmøder i et udviklingsperspektiv
  • udtrykke sig om, hvordan begreberne magt og ret indgår i historiske sammenhænge
  • forklare om produktion, forbrug og ressourcer og deres indbyrdes sammenhænge.
 
 
 

Tid og rum

Undervisningen skallede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • placere historiske emner og temaer i tid og geografisk område
  • kende almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk
  • gøre rede for sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i
  • relatere begivenheder fra Danmarks historie til kultur- og samfundsudvikling i andre dele af verden.
 

Kronologisk overblik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

 
  • gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk
  • karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i
  • indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet.
 
 

Fortolkning og formidling

Undervisningen skallede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • analysere og fortolke historiske fremstillinger
  • indkredse historiske emner og temaer og formulere spørgsmål hertil
  • anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder
  • sætte sig ind i værdier og holdninger, der ligger til grund for historiske begivenheder og samfundsforandringer
  • videregive og skabe fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb
  • forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder.
 
 

Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder
  • definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik
  • indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom
  • formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag
  • søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger
  • vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden
  • udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb.
 
 

Historiekanon

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter og kronologien heri.

Om kilden

Dateret
2002
Oprindelse
Klare mål 2002, faghæfte 4 Historie & Fælles mål 2009, faghæfte 4 historie
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. marts 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk