Ludvig Holbergs komedier: Samtidssatire og ironiske moraler

Artikler

Holbergs komedier blev opført og udgivet fortrinsvis i 1720’erne. Komedierne blev for hovedparten skrevet direkte til det nye, første offentlige skuespilhus i Danmark, Komediehuset i Lille Grønnegade, som Holberg selv var med til at etablere. Holberg publicerede, alt imens han altså passede sit professorvirke på universitetet og sit øvrige forfatterskab, ikke mindre end 33 komedier. Langt de fleste i 1720’erne omkring Teatret i Lille Grønnegade; den sidste håndfuld i årene op til hans død i 1754, da teatret var åbnet igen efter mange års lukning.

Inspirationskilder og temaer
Holberg var inspireret af den antikke komedie, af Molières franske karaktérkomedie og af den italienske maskekomedie, oprindeligt inspireret af bl.a. commedia dell’arte. Holbergs komedier handler typisk og umiddelbart om mennesker, karakterer, der har en brist eller en last, der kan gøres grin med i fornuftens tjeneste, f.eks. den stressede stundesløshed (Den Stundesløse, 1723), snakkegrillen (Gert Westphaler, 1722), magtsygen (Den politiske Kandestøber, 1722), alkoholismen og hovmodet (Jeppe på Bjerget, 1722), humørsygen (Den Vægelsindede, 1722), praleriet (Jacob von Tyboe, 1723), det nedarvede åndshovmod (Don Ranudo, 1723) eller de opstyltede moderne manerer (Jean de France, 1722, der ganske har ”oublieret” sit danske ”dans Paris”).

Komedierne er klassicistisk opbyggede med moralske epiloger, der matcher enevældens verdensbillede. Men samtidigt brugte Holberg ironien og de gryende oplysningstanker til at tage livtag på satiren og dermed presse nogle nye erkendelser frem i det danske enevældesamfund, som ikke bare var det nye versus det gamle, men viste paradokser og komplekse problemtyper frem i et format, der kunne tåle offentlighed.

Komedierne var derfor også kunstneriske parodier og satirer over f.eks. klassicismens regelrethed såvel som den barokt overspillede udgave af den (Ulysses von Ithacia, 1723), over den frie vilje og rationalitetens afmagt (Den Stundesløse, 1723), over dum viden over for hovmodig viden (Erasmus Montanus, 1731), over magtens tyranni i forskellig forklædning, men sat ind i en karnevalistisk myte, der vender op og ned på det hele (Jeppe på Bjerget, 1722), over magtens korrumpering og skuespillets illusionsmageri (Hekseri eller blind Alarm, 1723) osv.

De bedste af Holbergs komedier har stort set været læst og spillet uafbrudt. Komediemageren Holberg er et paradoks. Naragtigheden og latteren har mange retninger i Holbergs komedier, og hvilken retning tilskueren får at se, afhænger af den teatertid han lever i. Opbyggeligheden har dog gerne fået et vist ironisk skud for boven – spørg bare Jeppe på Bjerget.

 

Plakat for forestillingen

Plakat for komedien "Den politiske Kandestøber" (1722) fra en forestilling i teatret i Lille Grønnegade i 1726. Fra Teatermuseet i Hofteatret. Teksten lyder:

 

De ved
Hans Kongl. Majests. særdeeles Naade
Privilegerede Danske
ACTEURS
Aabne igien Fredagen dend 19. Juli 1726
Deres Theatrum ved at forestille dend særdelis
lystige og fornøyelige Comædie, kaldet
Dend politiske Kande-Støber
Som med adskillige nye og artige Scener
er forbedret.
Voris nye Danse-Mester, for hvis Skyld denne
Comædie spilles, og som nyder alt hvad samme Aften indkommer,
skal giøre sin yderste Flid med at fornøye Tilskuerne med adskillige
rare Danse, iblandt andre med dend Italienske Nat af Scha-
ramouche og Harlequin, som sidste Gang fandt Ap-
probation hos alle.
Prisen for dem, som finde Behag udi at bivaane dette Skue-
Spil, er saaledes indrettet:
Hver Person betaler på Theatro - 1 Sletdaler
Udi en af de mellemste Loger - 1 Sletdaler
Udi de underste Loger - 3 Mark
Par Terre - 2 Mark
Paa Galleriet - 1 Mark
For en heel Loge betales som for 4 Personer.
Iligemaade ombedes de, som forlange en heel Loge, at addressere sig til Mr.
Montaigu, logerendes paa Østergade lige ud for Bagerens.
________________________________________________
Theatrum er paa det sædvanlige Sted i Grønnegaden saa kand og Liebha-
verne [de interesserede] igiennem Porten i Gothersgaden indlades; Begyndelsen skeer
præcise Klokken 5, at det Klokken 7 kand have Ende.

Om artiklen

Forfatter(e)
Peter Christensen Teilmann
Tidsafgrænsning
1684 - 1754
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. marts 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Thorkild Borup Jensen: Ludvig Holberg – en kanonforfatter (Dansklærerforeningen, 2006)

Udgiver
danmarkshistorien.dk