Lov om Forbud mod visse Sammenslutninger m.m., 28. april 1934

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 28. april 1934 blev "Lov om Forbud mod visse Sammenslutninger m.m." stadfæstet i Danmark. Loven forbød militært organiserede korps og sammenslutninger, som med ulovlig magtanvendelse kunne øve indflydelse på offentlige eller politiske forhold. Lovforslaget blev motiveret med et argument om at skabe ro og orden og at imødegå en stigende tendens til brug af antidemokratiske metoder i politisk øjemed. Loven kan betragtes som udtryk for regeringens vilje til at bruge statens magtmidler for at dæmme op for antidemokratiske bestræbelser i Danmark. Samtidig indebar loven dog det paradoks, at politikerne for at beskytte landets demokratiske samfundsindretning begrænsede nogle af demokratiets forfatningsbestemte frihedsrettigheder. Korpsforbuddet var et af flere restriktive lovindgreb ('urolovene'), der skulle imødegå en militant betonet politisk praksis. De rettede sig mod indre danske forhold, men blev indført under indtryk af den politiske uro i udlandet, særlig nazismens brutale fremfærd i Tyskland i 1920’erne og 1930’erne med uniformerede korpsdannelser som SA og SS. Nedenfor kan du læse lovteksten til forbuddet mod visse sammenslutninger af 1934.

"Lov om Forbud mod visse Sammenslutning m.m." som trykt i Samling af Love, Anordninger, offentlige Kundgørelser, ministerielle Cirkulærer og Skrivelser m. m. for Aaret 1934.
 

Lov om Forbud mod visse Sammenslutninger m.m.

Justits-Min. Zahle[1]. (Lov-Tid. A. 1934 af 30/4)

28. April.
Nr. 123.

§ 1. Sammenslutninger eller Korps, som har til Hensigt ved ulovlig Magtanvendelse at øve Indflydelse paa politiske eller offentlige Anliggender, er forbudt.

Hensigten anses særlig tilkendegivet ved, at Sammenslutningen eller Korpset ved Udrustning med Vaaben eller Redskaber, der kan anvendes til Indøvning i Brugen af Vaaben, ved militærlignende Organisation og Afholdelse af militæriske Øvelser i Særdeleshed gøres egnet til Benyttelse ved Magtanvendelse.

Saadanne Sammenslutninger og Korps vil være at opløse.

§ 2. Overtrædelse af Bestemmelserne i § 1 straffes med Hæfte eller med Fængsel indtil 6 Maaneder. For Stifterne og Lederne af Sammenslutningen og for den, der offentligt opfordrer eller søger at forlede andre til at deltage i Sammenslutningen, er Straffen Fængsel indtil 1 Aar, forsaavidt højere Straf ikke er forskyldt i Medfør af den øvrige Lovgivning.

§ 3. Deltagere i Slagsmaal eller i anden grov Forstyrrelse af Ro og Orden paa offentligt Sted, hvorfor Straf ikke efter strengere Bestemmelser i Lovgivningen maatte være forskyldt, straffes, saafremt de har handlet efter Aftale eller flere i Forening med Hæfte eller med Fængsel indtil 6 Maaneder.

§ 4. Uanset Bestemmelserne i Lov Nr. 120 af 12. April 1933 om Forbud mod at bære Uniform m. v.[2] skal det være Børn under 16 Aar, der er Medlemmer af Idrætsforeninger og lign. Sammenslutninger, tilladt at bære den for den paagældende Sammenslutning fastsatte Beklædning.

§ 5. Denne Lov træder straks i Kraft.

 


[1] C.Th. Zahle (1866-1946) besad embedet som justitsminister 1929-1935. Zahle var medlem af Folketinget 1895-1928 for først Venstrereformpartiet og siden Det Radikale Venstre, som han var med til at stifte i 1905, og af Landstinget 1928-1939 ligeledes for Det Radikale Venstre. Zahle var desuden konseilspræsident 1909-1910 og 1913-1920.

[2] "Lov om Forbud mod at bære Uniform m.v." af 12. april 1933 var en tidsbegrænset lov, som forbød personer at bære ensartet beklædning eller beklædningsdele, der tilkendegav et politisk tilhørsforhold. Selvom loven var tidsbegrænset, blev den gentagne gange forlænget og udløb således først i 1952.

Om kilden

Dateret
28.04.1934
Oprindelse
Samling af Love, Anordninger, offentlige Kundgørelser, ministerielle Cirkulærer og Skrivelser m. m. for Aaret 1934, s. 279-280
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. marts 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk