Lov om folkeskolen, 30. juni 1993

Kilder

Kildeintroduktion:

Folkeskoleloven af 1993 erstattede 1975-loven, og den ændrede folkeskolen på væsentlige områder, selvom mange af formuleringerne fra den foregående formålsparagraf fik lov at gå igen. Med 1993-loven blev opdelingen af eleverne i udvidet kursus og grundkursus afskaffet til fordel for det nye begreb 'undervisningsdifferentiering'. Enhedsskolen var hermed en realitet. De nye fag natur/teknik og samfundsfag indførtes, og engelsk blev introduceret fra fjerde klassetrin. Yderligere blev der stillet krav om tværfaglighed samt projektarbejde, herunder en obligatorisk projektopgave på 9. og 10. klassetrin, mens det ugentlige timetal blev hævet.

Folkeskoleloven af 1993 blev, traditionen tro, vedtaget med bred opbakning fra alle Folketingets partier med undtagelse af Det Konservative Folkeparti (K), som ikke ønskede at medvirke til den endelige og fuldstændige indførelse af den udelte skole. Partiet mente desuden, at balancen mellem faglighed og tværfaglighed havde forskubbet sig for meget i den tværfaglige retning. Forhandlingerne fandt ikke sted uden politisk og ideologisk kamp mellem de tilsluttende partier. Venstre (V) stod i individualismens tegn fadder til "elevernes alsidige personlige udvikling", mens venstrefløjen måtte nøjes med kompromisset "ligeværd" frem for det ønskede "ligestilling". Formålsparagraffen lignede dog til forveksling sin forgænger i kraft af sit fokus på åndsfrihed og demokrati. Som noget nyt tilførte loven dog et øget fokus på dansk kultur, relationen til andre kulturer, samt et grønt islæt ved at betone "menneskets samspil med naturen". Denne udvikling må ses i sammenhæng med samtidens øgede opmærksomhed på 'danskhed', indvandring, globalisering og grøn ansvarlighed.

Nedenstående kilde indeholder uddrag af lovens kapitel 1, 2, 3 og 11.

Mosegårdsskolen i Gentofte, 1984. Eleverne fra 6.a arbejder flittigt. Foto: Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte - se evt. flere billeder på www.danskebilleder.dk
Mosegårdsskolen i Gentofte, 1984. Eleverne fra
6.a arbejder flittigt. Foto: Lokalhistorisk Arkiv
i Gentofte - se evt. flere billeder på
www.danskebilleder.dk

Lov om folkeskolen

Kapitel 1: Folkeskolens formål

Kapitel 2: Folkeskolens struktur og indhold

Kapitel 3: Skolevæsenets ordning

Kapitel 11: Folkeskoleråd

(Folkeskoleloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

 

Kapitel 1

 

Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

§ 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. § 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov.

Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Kapitel 2

 

Folkeskolens struktur og indhold

§ 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse.

Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom og kan i denne forbindelse fravige §§ 5, 7, 8, 13, 14 og 16.

Stk. 3. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid.

Stk. 4. Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

Stk. 5. Folkeskolen kan tilbyde voksne at deltage i folkeskolens undervisning på 8.-10. klassetrin.

Stk. 6. Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.

§ 4. Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, tilbydes der specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 2. Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen.

§ 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.

Stk. 2. Undervisningen i den 9-årige grundskole omfatter for alle elever:

  • 1) a) dansk på alle klassetrin,
  • b) engelsk på 4.-9. klassetrin,
  • c) kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted,
  • d) historie på 3.-8. klassetrin
  • e) samfundsfag på 9. klassetrin,
  • 2) a) idræt på alle klassetrin,
  • b) musik på 1.-6. klassetrin,
  • c) billedkunst på 1.-5. klassetrin,
  • d) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin,
  • 3) a) matematik på alle klassetrin,
  • b) natur/teknik på 1.-6. klassetrin,
  • c) geografi og biologi på 7. og 8. klassetrin og
  • d) fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Stk. 3. Der skal tilbydes eleverne undervisning i tysk på 7.-9. klassetrin.

Stk. 4. Der kan tilbydes eleverne undervisning i fransk i stedet for tysk på 7.-9. klassetrin.

Stk. 5. Undervisningen kan i de enkelte fag tillige gives på højere klassetrin end fastsat i stk. 2.

Stk. 6. Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der kan gives supplerende undervisning eller anden særlig tilrettelagt undervisning til elever, som af anden grund har behov for midlertidig faglig støtte.

Stk. 7. Der gives i fornødent omfang særlig tilrettelagt danskundervisning til fremmedsprogede elever. Undervisningsministeren kan desuden bestemme, at der skal tilbydes fremmedsprogede elever undervisning i deres modersmål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisning af fremmedsprogede elever.

§ 6. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.

Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke.

§ 7. I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner:

  • 1) Færdselslære,
  • 2) sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab,
  • 3) uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.

§ 8. I 10. klasse skal der tilbydes eleverne undervisning i dansk, matematik, idræt, kristendomskundskab/religion, samfundsfag, engelsk og fysik/kemi.

Stk. 2. Vælger en elev ikke dansk, skal undervisningen omfatte dele af dette fag, og vælger en elev ikke samfundsfag, skal undervisningen omfatte dele af dette fag.

Stk. 3. Elever, der i henhold til § 5, stk. 3, har modtaget tilbud om undervisning i tysk, skal have tilbud om fortsat undervisning i faget i 10. klasse. Tilsvarende gælder elever, der har modtaget tilbud om undervisning i fransk i henhold til § 5, stk. 4.

Stk. 4. § 5, stk. 1 og stk. 6, og § 10 gælder også undervisningen i 10. klasse.

§ 9. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 8, kan der tilbydes eleverne på 8.-10. klassetrin undervisning i følgende fag og emner (valgfag):

  • 1) Fransk,
  • 2) tekstbehandling,
  • 3) teknologi,
  • 4) medier,
  • 5) billedkunst,
  • 6) fotolære,
  • 7) filmkundskab,
  • 8) drama,
  • 9) musik,
  • 10) håndarbejde,
  • 11) sløjd,
  • 12) hjemkundskab,
  • 13) motorlære,
  • 14) andre værkstedsfag og
  • 15) arbejdskendskab.

Stk. 2. Der kan tilbydes eleverne på 10. klassetrin undervisning i latin.

Stk. 3. Til elever, der har modtaget tilbud om franskundervisning i henhold til § 5, stk. 4, kan skolen tilbyde undervisning i tysk på 8.-10. klassetrin.

Stk. 4. Skolen kan tilbyde eleverne i 8.-10. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.

Stk. 5. Skolen kan desuden tilbyde elever i 8.-10. klasse undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen, jf. § 33.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre fag og emner end de i stk. 1 nævnte kommunerne kan tilbyde eleverne på 8.-10. klassetrin.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller emner.

Stk. 8. Eleverne på 8.-10. klassetrin skal vælge mindst et valgfag eller tilbudsfag. I 8. og 9. klasse skal der tilbydes valgfag svarende til et omfang af mindst 4 timer om ugen og i 10. klasse svarende til et omfang af mindst 6 timer om ugen.

§ 10. Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i fag og obligatoriske emner efter §§ 5-9 og angiver centrale kundskabs- og færdighedsområder. Ministeren kan udsende vejledende læseplaner med beskrivelse af indholdet i undervisningen og med eksempler på differentierede undervisningsforløb. Ministeren kan ligeledes udsende vejledende materiale om undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på timeplaner m.v.

§ 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

§ 12. Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder. En elev kan dog med forældrenes samtykke, jf. § 54, undervises på samme klassetrin i to år, hvis eleven har været uden undervisning gennem længere tid eller andre særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. Ligeledes kan en elev under ganske særlige omstændigheder springe et klassetrin over.

Stk. 2. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene.

Stk. 3. Afgørelse om valg af fag, jf. § 5, stk. 3 og 4, § 8 og § 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54, og skolen.

§ 13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning.

Stk. 3. For elever på 8.-10. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-4, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer).

Stk. 4. Der gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8.-10. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt.

Stk. 5. På 9. og 10. klassetrin udfører eleverne en obligatorisk projektopgave, som bedømmes med en skriftlig udtalelse og efter elevens valg med en karakter. Undervisningsministeren fastsætter rammer for den obligatoriske projektopgave.

Stk. 6. På 9. og 10. klassetrin kan eleverne tillige udføre en fri selvvalgt opgave. Denne opgave kan efter elevens valg bedømmes med en skriftlig udtalelse og/eller en karakter.

Stk. 7. Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, og om de senest givne standpunktskarakterer. Afgangsbeviset skal tillige indeholde oplysning om vurdering ved eventuelle prøver, jf. § 14, stk. 1-4. Efter elevens valg kan en skriftlig udtalelse og/eller en karakter for den obligatoriske projektopgave påføres afgangsbeviset. Eventuel bedømmelse af den frie opgave kan ligeledes efter elevens valg påføres afgangsbeviset. Eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes afgangsbeviset som en del af dette.

§ 14. I hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi kan eleverne ved afslutningen af 9. klasse indstille sig til folkeskolens afgangsprøve. Ved afslutningen af 10. klasse kan eleverne i hvert af de nævnte fag indstille sig til enten folkeskolens udvidede afgangsprøve eller folkeskolens afgangsprøve. Det samme gælder for de elever, der i henhold til § 5, stk. 4, og § 8, stk. 3, har modtaget tilbud om undervisning i fransk i stedet for tysk.

Stk. 2. De elever, der i henhold til § 9, stk. 1, har modtaget tilbud om undervisning i valgfaget fransk, kan ved afslutningen af 9. klasse indstille sig til folkeskolens afgangsprøve og ved afslutningen af 10. klasse enten til folkeskolens udvidede afgangsprøve eller folkeskolens afgangsprøve. Det samme gælder for de elever, der i henhold til § 9, stk. 3, har modtaget tilbud om undervisning i tysk som valgfag.

Stk. 3. I faget latin kan eleverne indstille sig til prøve ved undervisningens afslutning.

Stk. 4. I fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan eleverne indstille sig til afgangsprøve ved afslutningen af 8. klasse eller senere. Undervisningsministeren kan bestemme, at det samme skal gælde andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9.

Stk. 5. Opgaverne til de skriftlige prøver stilles af undervisningsministeren. De øvrige opgaver stilles af læreren eller af censor efter ministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 6. Afgørelse om indstilling til prøverne træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og skolen.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om indstilling til folkeskolens afsluttende prøver samt foranstalte afholdelse af disse prøver for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve.

Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter regler om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om indstilling til prøverne, om prøvernes afholdelse, om bedømmelse og karaktergivning og om afgangsbevisernes udformning.

Stk. 9. Den enkelte skole kan fravige prøvebestemmelserne for elever med særlige behov og for fremmedsprogede elever. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herfor.

§ 15. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter 200 skoledage.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter hvert år sommerferiens begyndelsestidspunkt og kan udsende en vejledning om feriers og fridages placering.

§ 16. Den ugentlige undervisningstid for eleverne er mindst:

  • 1) 20 timer i børnehaveklasse og på 1. og 2. klassetrin.
  • 2) 22 timer på 3. klassetrin.
  • 3) 24 timer på 4. og 5. klassetrin.
  • 4) 26 timer på 6. og 7. klassetrin.
  • 5) 28 timer på 8.-10. klassetrin.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af bestemmelsen i stk. 1.

Stk. 3. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på 8. og 9. klassetrin, jf. § 5, stk. 2, må ikke overstige 24 timer.

Stk. 4. Den daglige undervisningstid for eleverne må ikke overstige:

  • 1) 5 timer i børnehaveklasse og på 1. og 2. klassetrin,
  • 2) 6 timer på 3.-5. klassetrin,
  • 3) 7 timer på 6. og 7. klassetrin og
  • 4) 8 timer på 8.-10. klassetrin.

Stk. 5. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden efter stk. 1-4 regnes 45 minutters undervisning lig med 1 time.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 omfatter ikke undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, eller supplerende undervisning efter § 5, stk. 6 og 7.

§ 17. Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev.

§ 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.

Stk. 3. I de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangsprøver, jf. § 14, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.

Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne.

Stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges en ekstra ugentlig time til varetagelse af denne opgave.

§ 19. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og som hjemtages af eleverne til eget brug.

Stk. 2. Ved hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolebibliotekernes formål og funktion.

Kapitel 3

 

Skolevæsenets ordning

§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 2. Uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner påhviler det dog amtsrådet at sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende påhviler det amtsrådet at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 3. Specialundervisning af den i stk. 2 nævnte karakter kan indrettes i kostskoleform.

Stk. 4. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.

§ 21. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling til amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, der er optaget i kommunens skoler, såfremt børnenes udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. stk. 2. Tilsvarende foretager kommunalbestyrelsen indstilling om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Stk. 2. Amtsrådet, i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen, træffer beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn i børnehaveklasse og på 1.-10. klassetrin, såfremt børnenes udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende træffer amtsrådet, i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen, beslutning om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

§ 22. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med staten, andre kommuner eller private skoler henvise elever til undervisning i statsskoler, en anden kommunes skoler eller private skoler. Amtsrådene og Københavns og Frederiksberg Kommuner kan på tilsvarende måde efter overenskomst med staten, en anden amtskommune, en kommune eller private skoler henvise elever til specialundervisning af den i § 20, stk. 2, nævnte karakter i statsskoler, i en anden amtskommunes skoler, i kommunale skoler eller i private skoler m.v.

Stk. 2. Henvisning til private skoler m.v. kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54.

Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.

Stk. 4. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan være fælles for elever fra flere skoler.

Stk. 5. Undervisning i henhold til § 8 og § 9 kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal.

§ 23. Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6-18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Undervisningen kan tillige indrettes af amtsrådet. Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og 2 og kan herunder bestemme, at kommunernes budgetter for denne undervisning skal forelægges amtsrådet til godkendelse.

§ 24. Hver selvstændig skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin. Børnehaveklassen betragtes herved som yngste klassetrin. Skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en selvstændig skole efter regler fastsat af undervisningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af det skoleår, hvori nedlæggelsen forventes at finde sted.

§ 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1. På små skoler kan en klasse omfatte flere klassetrin inden for 1.-7. klassetrin.

Stk. 2. Ved fordelingen af børn i 1. klasse i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag af valget af fag, jf. § 12, stk. 3.

Stk. 3. For børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin kan der ske samordning af dele af undervisningen. På små skoler kan hele undervisningen på disse klassetrin være fælles. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at samordning af undervisningen foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre klassetrin.

Stk. 4. På 1.-10. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når dette er praktisk og pædagogisk begrundet. På 8.-10. klassetrin kan undervisningen tillige organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin på grundlag af en løbende evaluering af elevernes forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4. Dette kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen. Eleverne skal på alle klassetrin undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden.

§ 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af

  • 1) børn, der har længere skolevej end 21/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og
  • 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever.

Stk. 3. Amtsrådet, i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen, skal sørge for befordring til og fra skole af elever, der modtager undervisning af den i § 20, stk. 2, nævnte karakter.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og daginstitution eller formidlet dagpleje i henhold til lov om social bistand af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v.

Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordring.

§ 27. Kommunalbestyrelsen kan med forældrenes samtykke, jf. § 54, sørge for indlogering i skolebyen af elever på 7.-10. klassetrin, hvis den daglige befordring mellem hjemmet og skolen ville være særlig usikker eller tidkrævende.

Stk. 2. Indlogeringen kan ordnes ved henvisning til en kostskole, jf. § 22, stk. 1-3.

(…)

Kapitel 11

 

Folkeskoleråd

§ 57. Undervisningsministeren nedsætter et folkeskoleråd. Folkeskolerådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om folkeskolen og kan herunder indstille til ministeren om iværksættelse af udviklingsarbejder og forskningsprojekter vedrørende folkeskolen.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 14 medlemmer, der udpeges af undervisningsministeren på følgende måde:

  • 1) En af undervisningsministeren udpeget formand,
  • 2) 2 medlemmer med faglig og pædagogisk sagkundskab udpeget af undervisningsministeren,
  • 3) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,
  • 4) 2 medlemmer efter indstilling fra Danmarks Lærerforening,
  • 5) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund,
  • 6) 2 medlemmer efter indstilling fra elevorganisationerne,
  • 7) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Skolelederforening,
  • 8) 1 medlem efter indstilling fra Skoledirektørforeningen,
  • 9) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd og
  • 10) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd i fællesskab.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en periode på indtil 3 år.

Stk. 4. Folkeskolerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 5. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 58. Loven træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 . Bestemmelserne i § 14, stk. 7 og 9, § 24, stk. 2, 1. pkt., om regler for skolenedlæggelse, § 36, stk. 6, om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen samt § 57 om etablering af et folkeskoleråd træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 2, om aflæggelse af prøve træder i kraft i skoleåret 1995-96 for de elever, der begynder på 8. klassetrin i skoleåret 1994-95 eller senere.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 13, stk. 5, om projektopgaven træder i kraft den 1. august 1996 og har virkning fra skoleåret 1996-97.

§ 59. § 6 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1972, finder fortsat anvendelse for bestående skoleforbund.

§ 60. Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, jf. dog stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 2. § 12, stk. 3, 4 og 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, forbliver i kraft, indtil de elever, der begynder på 9. og 10. klassetrin i skoleåret 1994-95, har haft mulighed for at aflægge prøve efter 9. henholdsvis 10. klassetrin. Undervisningsministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler vedrørende især §§ 13 og 14.

Stk. 3. Regler, der er fastsat med hjemmel i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 61. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 30. juni 1993

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Ole Vig Jensen

Om kilden

Dateret
30.6.1993
Oprindelse
Folketingstidende 1992-93 - L 270: Forslag til lov om folkeskolen. Lov nr. 509 af 30. juni 1993.
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. august 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk