Lov om folkeskolen, 26. juni 1975

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1975 vedtog Folketinget en ny folkeskolelov, som på en række punkter moderniserede den danske folkeskole. De vigtigste ændringer i loven var, at formålsparagraffen inddrog elevernes demokratiske dannelse, og at realskolen efter 7. klasse blev afskaffet og erstattet af en enhedsskole med niveaudeling af undervisningen i de teoretiske fag. Samtidig blev der åbnet op for specialundervisning og tværfaglig undervisning. Loven var kulminationen på længere tids debat om en ændring af folkeskoleloven. Der blev således truffet en principbeslutning i Folketinget den 30. maj 1969 om en reform af de grundlæggende skoleuddannelser. Denne beslutning førte til, at der i mere end to år blev sat forskellige lovforslag til debat i Folketinget. Loven må ses i sammenhæng med samtidens diskussioner om at skabe lige muligheder for alle, undgå social skævhed og støtte elevernes personlige udvikling. Folkeskoleloven af 1975 gjaldt uden væsentlige ændringer indtil Lov om Folkeskolen af 30. juni 1993 trådte i kraft.

Lov om folkeskolen 26. juni 1975
Kapitel 1. Folkeskolens begreb og formål

§ 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov.

§ 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen.

Stk. 3. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.


KAPITEL 2. UNDERVISNINGENS ORDNING

§ 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse.

Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom, og kan i denne forbindelse fravige §§ 4, 7, og 14.

Stk. 3. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid.

§ 4. Undervisningen i den 9-årige grundskole omfatter for alle elever:

• 1) dansk, regning/ matematik og idræt på alle klassetrin,
• 2) kristendomskundskab på alle klassetrin undtagen 7. eller 8. klassetrin,
• 3) formning og musik på 1.-5. klassetrin,
• 4) historie på 3.-9. klassetrin, geografi og biologi på 3.-7. klassetrin og samtidsorientering på 8. og 9. klassetrin,
• 5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin,
• 6) engelsk på 5.-9. klassetrin og
• 7) fysik/ kemi på 7.-9. klassetrin.

Stk. 2. Der skal tilbydes eleverne undervisning i tysk på 7.-9. klassetrin og i latin på 9. klassetrin.

Stk. 3. Undervisningen i dansk, regning/ matematik, idræt, formning og musik kan tilrettelægges som ikke-fagdelt undervisning på 1. og 2. klassetrin. Det samme gælder undervisningen i historie, geografi og biologi på 3.-5. klassetrin.

(…)

§ 5. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom.

Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med dets samtykke.

§ 6. I undervisningen i grundskolen indgår:

• 1) færdselslære,
• 2) seksualoplysning,
• 3) norsk og svensk,
• 4) fremmede religioner og andre livsanskuelser,
• 5) uddannelses- og erhvervsorientering,
• 6) sundhedslære og oplysning om udbredte nydelses- og rusmidler.

Stk. 2. På hvert klassetrin skal der afsættes en fast ugentlig time til varetagelse af klasselærerens særlige opgaver i samvær med klassen.

(…)

§ 8. Undervisningen i regning/ matematik, engelsk og tysk på 8.-10. klassetrin og i fysik/ kemi på 9. og 10. klassetrin gives i to kurser af forskelligt indhold. Kurserne benævnes grundkursus og udvidet kursus.

Stk. 2. Eleverne skal i hvert af fagene kunne vælge mellem de to kurser.

(…)


§ 12. Eleverne og forældrene, jfr. § 46, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. På 8.-10.klassetrin udtrykkes bedømmelsen af elevernes standpunkt i de fag, der er omfattet af stk. 3-6, ved hjælp af karakterer. Det samme gælder for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin.

Stk. 2. Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget og om de senest givne standpunktskarakterer (årskarakterer) samt om eventuelle prøvekarakterer, jfr. stk. 3-6.

Stk. 3. Ved afslutningen af 9. klassetrin kan eleverne i hvert af fagene dansk, regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi indstille sig til en afgangsprøve, der er fælles for alle elever uansat valget af kursus efter § 8. Prøverne benævnes Folkeskolens afgangsprøve i det pågældende fag.

Stk. 4. Ved afslutningen af 10. klasse kan eleverne, ligeledes i hvert af de nævnte fag, indstille sig enten til Folkeskolens afgangsprøve eller til en udvidet prøve, som i fagene regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi forudsætter, at eleven har gennemgået udvidet kursus i 10. klasse. Disse prøver benævnes Folkeskolens udvidede afgangsprøve i det pågældende fag.

Stk. 5. I fagene latin og fransk kan eleverne indstille sig til afgangsprøve ved undervisningens afslutning.

Stk. 6. I fagene håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og maskinskrivning kan eleverne indstille sig til afgangsprøve ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere. Undervisningsministeren kan bestemme, at det samme skal gælde andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9.

Stk. 7. De skriftlige opgaver ved prøverne stilles af undervisningsministeren. De øvrige opgaver stilles af læreren eller af censor efter ministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 8. Afgørelse om indstilling til prøverne træffes af eleven efter samråd med forældrene, jfr. § 46, og skolen.

Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om indstilling til prøverne, om prøvernes afholdelse, om bedømmelse og karaktergivning og om afgangsbevisernes udformning.

(…)

§ 14. Den ugentlige undervisningstid for eleverne er:
• 1) på 1. og 2. klassetrin 15-20 timer,
• 2) på 3. klassetrin 18-23 timer,
• 4) på 4. klassetrin 20-25 timer,
• 5) på de følgende klassetrin 24-30 timer,

Stk. 2. Den daglige undervisningstid for eleverne må ikke overstige:
• 1) på 1. klassetrin 4 timer,
• 2) på 2. og 3. klassetrin 5 timer,
• 23) på 4. og 5. klassetrin 6 timer,
• 4) på de følgende klassetrin 7 timer.
(…) 

§ 15. Elevtallet i grundskolens klasser må ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.

(…)

§ 16.
(…)
Stk. 4. Undervisningens nærmere planlægning og tilrettelæggelse, herunder valget af undervisningsformer, -metoder og -stof, skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem læreren og eleverne.

(…)


KAPITEL 5. UNDERVISNINGSPLIGT. INDSKRIVNING OG OPTAGELSE I FOLKESKOLEN.

§ 32. Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder.

§ 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt friskole, i en anerkendt privat realskole eller gymnasieskole, i en statsskole eller i en kommunal eller amtskommunal gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i kapitel 4 i lov om friskoler og private realskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter at have gennemgået 7. klassetrin deltager i kurser på en godkendt efterskole eller husholdningsskole eller på en ungdomskostskole, eller som er optaget på et anerkendt kursus, hvis undervisning svarer til folkeskolens. Undervisningsministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang undervisningspligten hermed kan anses for opfyldt ud over kursustiden.

Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om fritidsundervisning m.v.

Stk. 4. Skolenævnet kan efter forældrenes anmodning, jfr. § 46, tillade, at en elev efter 7 års undervisning helt eller delvis opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen af skolekommissionen, i København af skoledirektionen. Tilladelsen kan betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i ungdomsskolen.

(…)

Om kilden

Dateret
26.06.1975
Oprindelse
Folketingstidende 1974-75, 2. samling tillæg C sp. 549
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. august 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk